fbpx

Paced bottlefeeding / tilpasset flaskegivning

Tilpasset flaskegivning eller på engelsk, paced bottlefeeding, er en måde at give sin baby flaske på, som minder mest muligt om et ammemåltid. Tilpasset flaskegivning er altså især en fordel, i tilfælde hvor der er behov for at supplere amningen i en periode, mens du arbejder for at øge din mælkeproduktion. Eller i tilfælde hvor det ikke lykkes at øge produktionen af modermælk tilstrækkeligt, men hvor det alligevel ønskes at amme delvist så længe som muligt. Ved tilpasset flaskegivning / paced bottlefeeding forsøger man nemlig at efterligne blandt andet det flow af mælk, som kommer fra brysterne, så barnet ikke får følelsen af at skulle knokle ved brystet for så bagefter at få alt den nemme mælk fra flasken.

Forskellen på bryst og flaske

Når en baby ammes, så er det oftest sådan, at mælken først begynder at løbe, lidt efter at babyen har dannet undertryk og suttet lidt på brystet. Altså når nedløbsrefleksen aktiveres. Herefter er det normalt, at mælken kommer hurtigt i starten af måltidet, hvor mælkekirtlerne er mest fyldte og dermed tømmer sig hurtigst for den tynde mælk. Din baby vil her ofte have synk for hvert sut. Efterfølgende kommer den mere fede mælk i et lidt langsommere tempo, og det er her normalt, at din baby sutter flere gange, inden der er nok mælk i munden til at synk. Undervejs i måltidet kan der komme flere nedløb, hvor mælken kommer hurtigere i en kort periode.

Når du ammer, så vænnes din baby altså til, at han eller hun får en meget varierende mængde af mælk for det samme stykke arbejde. Det er en meget stor forskel i forhold til at spise fra sutteflaske, fordi sutteflasken leverer præcis den samme mængde mælk, når din baby laver det samme stykke arbejde. Her er et langt mere jævnt flow af mælk samt en helt jævn sammensætning af mælken.

Derudover kræver de fleste typer af sutteflasker et markant mindre undertryk og arbejde fra din baby, end brystet gør. Og ved nogle flasker løber mælken nærmest bare ud i munden på baby, når flasken vendes på hovedet.

MME til nyfødt baby givet på flaske

På Baby Instituttet hjælper vi hver dag kvinder med viden og praktisk vejledning til blandt andet at øge mælkeproduktionen og til at få en hverdag, hvor både baby og mor trives. Hvadenten det er med amning, flaskegivning eller en kombination.

Du kan læse mere om vores ammevejledning her.

Og om vores babykonsultationer her.

Paced bottlefeeding i praksis

Ved tilpasset flaskegivning, eller paced bottlefeeding, er idéen, at du gør flaskemåltidet så sammenligneligt med et ammemåltid som muligt.

  • Lad din baby sidde helt eller delvist oprejst under måltidet istedet for at lægge din baby helt ned. Det giver din baby mere kontrol og mere styr på sin synkning. Sørg for at din baby har nakken let bagoverbøjet, så din baby kan synke mælken uden at kløjes. (Tænk på hvordan du selv sidder, når du drikker).
  • Stimuler din babys læber med flaskesutten, så din baby selv begynder at søge og åbner munden.
  • Når din baby åbner munden og viser parathed til at tage flasken, så peg flaskesutten op mod din babys gane for at stimulere sutterefleksen. Derved undgår du også at udløse brækrefleksen (ved at berøre drøblen).
  • Juster flowet af mælk ved indimellem at vippen flasken, så der, ved enkelte sut, kommer mindre eller ingen mælk ud. På den måde oplever din baby, at der ikke altid kommer meget, når han eller hun sutter.
  • Hold bøvsepauser flere gange undervejs i måltidet.
  • Prøv at få måltidet til at vare i hvert fald 10-20 minutter ved at justere mælkeflowet og holde de små pauser undervejs. Det forebygger, at din baby kommer til at spise for hurtigt / for meget men lader istedet din baby opnå en gradvis mæthedsfølelse. Vær dog opmærksom på, at hvis din baby allerede har brugt tid og energi ved brystet, så bør flaskegivningen ikke tage alt for lang tid.
  • Når din baby slipper flasken og / eller vender hovedet væk, så acceptér det som et nej tak til mere mad.

Vælg en flaske hvor mælken ikke løber ud (næsten) af sig selv

Det er klart en fordel at anvende en type sutteflaske, hvor din baby skal svøbe sin tunge og lave et rigtigt undertryk for at få mælk ud.

Læs her, hvilken type sutteflaske vi foretrækker på Baby Instituttet og Baby Instituttets Barselshotel.

Pas på med store måltider sidst på dagen

Det er helt almindeligt for babyer at spise en varieret mængde mælk i løbet af døgnet. Det gør sig gældende både ved brystet – og på flaske. Flaskebabyer vil ofte have et mere jævnt indtag af mælk pr måltid (med en tendens til at spise store måltider op til natten), hvor brystet fungerer anderledes.

For ammebabyer gælder det typisk, at mælkeproduktionen er størst sidst på natten og morgen / formiddag, hvor der altså er en stor mængde mælk til rådighed i brystet. Det er altså her de største måltider ligger for en ammebaby. Sidst på dagen falder produktionen gerne lidt, hvorimod kalorieindholdet opkoncentreres. Her spiser din baby en lidt mindre volumen, men en mere fed mælk end først på dagen.

Pas derfor på med, at de store måltider ikke kommer til at ligge sidst på dagen, når du giver flaske. Det kan nemlig være svært efterfølgende, når du udelukkende ammer, at levere den mængde mælk på det tidspunkt på døgnet.

Lav nok mælk til din baby pr måltid

Giver du din baby modermælkserstatning, så kan du med fordel putte lidt mere i flasken end din baby spiser. På den måde lærer din baby at mærke efter mæthedsfornemmelse mere end at reagere på en tom flaske.

Hvis du giver modermælk på flaske, så nøjes med at putte den mængde, som du cirka regner med, at din baby spiser, i flasken. For det er ærgerligt at smide modermælk ud!

Andre artikler om flaske

Andre artikler der kunne have din interesse

Camilla Kristiansen, jordemoder
Camilla Kristiansen er uddannet jordemoder i 2005. Camilla startede på Baby Instituttet 2015 og er forfatter til vores "Ammeguide" og "Refluks -hjælp din baby" og har en IBCLC uddannelse i amning.