Tilpasset flaskegivning eller på engelsk, paced bottlefeeding, er en måde at give sin baby flaske på, som minder mest muligt om et ammemåltid. Tilpasset flaskegivning er altså især en fordel, i tilfælde hvor der er behov for at supplere amningen eksempelvis mens du arbejder for at øge din mælkeproduktion. Eller i tilfælde hvor det ikke lykkes at øge produktionen af modermælk tilstrækkeligt, men hvor det stadig ønskes at amme delvist så længe som muligt. Ved tilpasset flaskegivning/paced bottlefeeding forsøger man at efterligne blandt andet det flow af mælk, der kommer fra brysterne, så barnet ikke får følelsen af at skulle knokle ved brystet og få let mælk fra flasken.
Forskellen på bryst og flaske
Når en baby ammes, er det oftest sådan, at mælken først begynder at løbe, lidt efter at barnet har dannet undertryk og suttet lidt på brystet. Altså når nedløbsrefleksen aktiveres. Herefter er det normalt, at mælken kommer hurtigt i starten af måltidet, hvor mælkekirtlerne er mest fyldte og dermed tømmer sig hurtigst for den tynde mælk. Din baby vil her ofte have synk for hvert sug. Efterfølgende kommer den mere fede mælk i et lidt langsommere tempo, og det er her normalt, at din baby suger flere gange, inden der er nok mælk i munden til at synke. Undervejs i måltidet kan der komme flere nedløb, hvor mælken kommer hurtigere i en kort periode.
Når du ammer, vænnes din baby altså til, at han eller hun får en meget varierende mængde af mælk for det samme stykke arbejde. Det er en meget stor forskel i forhold til at spise fra sutteflaske, fordi sutteflasken leverer præcis den samme mængde mælk, når din baby laver det samme stykke arbejde. Her er et langt mere jævnt flow af mælk samt en helt jævn sammensætning af mælken (der gør den lige tyk og ensløbende).
Derudover kræver de fleste typer af sutteflasker et markant mindre undertryk og arbejde fra barnet, end brystet gør. Og ved nogle flasker løber mælken nærmest bare ud, når flasken vendes på hovedet.
Paced bottlefeeding i praksis
Ved tilpasset flaskegivning, eller paced bottlefeeding, er idéen, at du gør flaskemåltidet så sammenligneligt med et ammemåltid som muligt.
- Lad din baby sidde helt eller delvist oprejst under måltidet i stedet for at lægge din baby helt ned. Det giver din baby mere kontrol og mere styr med sin synkning. Sørg for at din baby har nakken let bagoverbøjet, så din baby kan synke mælken uden at kløjes i den. (Tænk på hvordan du selv sidder, når du drikker).
- Stimulerer din babys læber med flaskesutten, så din baby selv begynder at søge og åbne munden.
- Når din baby åbner munden og viser parathed til at tage flasken, så peg flaskesutten op mod din babys gane for at stimulere sutterefleksen. Derved undgår du også at udløse brækrefleksen (ved at berøre drøbelen).
- Juster flowet af mælk ved indimellem at vippen flasken, så der, ved enkelte sut eller kortere perioder, kommer mindre eller ingen mælk ud. På den måde oplever din baby, at der ikke altid kommer meget, når han eller hun sutter.
- Hold bøvsepauser flere gange undervejs i måltidet.
- Prøv at få måltidet til at vare i hvert fald 10-20 minutter ved at justere mælkeflowet og holde de små pauser undervejs. Det forebygger, at din baby kommer til at spise for hurtigt og for meget og lader i stedet din baby opnå en gradvis mæthedsfølelse. Vær opmærksom på, at hvis din baby allerede har brugt tid og energi ved brystet, så bør flaskegivningen ikke tage alt for lang tid, da det vil udgøre en risiko for at din baby opgiver at få nok mælk.
- Din baby behøver ikke at spise flasken op. Når din baby slipper flasken og/eller vender hovedet væk, så accepterer det som et nej tak til mere mad.
Vælg en flaske hvor mælken ikke løber ud (næsten) af sig selv
Det er klart en fordel at anvende en type sutteflaske, hvor din baby skal svøbe sin tunge og lave et rigtigt undertryk for at få mælk ud.
Pas på med store måltider sidst på dagen
Det er helt almindeligt for babyer at spise en varieret mængde mælk i løbet af døgnet. Det gør sig gældende både ved brystet – og på flasken. Flaskebabyer vil ofte have et mere jævnt indtag af mælk pr måltid (med en tendens til at spise store måltider op til natten), hvor brystet fungerer anderledes.
For ammebabyer gælder det typisk, at mælkeproduktionen er størst sidst på natten og morgen/formiddagen, hvor der er en stor mængde mælk til rådighed i brystet. Det er her, de største måltider ligger for en ammebaby. Sidst på dagen falder produktionen gerne lidt, hvorimod kalorieindholdet opkoncentreres. Her spises en mindre volumen, men en mere fed mælk end først på dagen.
Pas derfor på med ikke at lægge store måltider sidst på dagen, når du giver flasken. Det kan nemlig være svært efterfølgende, hvis du udelukkende ammer, at levere den mængde mælk på det tidspunkt på døgnet.
Lav nok mælk til din baby pr måltid
Giver du din baby modermælkserstatning, kan du med fordel putte lidt mere i flasken, end din baby spiser. På den måde lærer din baby at mærke efter mæthedsfornemmelse mere end “at tømme flasken”.
Hvis du giver modermælk, så nøjes med at putte den mængde, som du cirka regner med, at din baby spiser, i flasken. For det er ærgerligt at smide modermælk ud!
Ønsker du hjælp;
