Der findes ingen dokumentation for at friske babyer født til termin har behov for anden væske end den råmælk og senere den brystmælk, de får ved brystet. Undersøgelser har omvendt vist, at supplering med eksempelvis modermælkserstatning kan have en negativ indvirkning på amningen, herunder længden af ammeforløbet.
Undersøgelser viser at den korte indlæggelsestid, vi har i Danmark efter fødslen giver flere ammeproblemer og gør, at flere har brug for at supplere med modermælkserstatning for at barnet får nok at spise i starten og også at flere ender med at opgive amningen. Ligesom nogle nyfødte bliver indlagt på hospitalet igen, fordi de har manglet mad derhjemme (og det ikke er blevet opdaget). Det er selvfølgelig vigtigt at en baby får mad (mælk) nok, især da mælken både dækker behovet for mad og væske.
Hvis du har brug for at supplere amningen med MME, fordi du ”mangler” brystmælk, skal du være opmærksom på, at supplering med MME giver en øget risiko i forhold til mælkeproduktion. Supplering med MME giver din baby mad (og det er godt, hvis der ikke er nok brystmælk), men det løser ikke det bagvedliggende problem, der gør, at supplering med MME er nødvendig for at mætte din baby. Det skal du derfor tage hånd om ved siden at du giver din baby nok at spise. Med det formål at sikre en god mælkeproduktion og din amning.
Supplering med MME senere i ammeforløbet
Senere i ammeforløbet vil et enkelt måltid en sjælden gang imellem, eksempelvis fordi du er til lægen, har brug for søvn eller lignende, ingen negativ indflydelse har på amningen og mælkeproduktionen. Det vil i hvert fald være yderst sjældent.
Babyer der har fået for lidt mad og jævnlig begynder at suppleres med MME kan begynde at nægte brystet eller brokke sig en masse ved brystet. Det sker primært, hvis barnet oplever at arbejdet ved brystet er svært og med et lille udbytte. Og det der har med flaske og MME at gøre kommer let med en lille arbejdsindsats. Derfor kan måden, ens baby får sin ekstra mad på have stor betydning (se senere).
Hvis ens baby har behov for supplering skal årsagen oftest findes i ammeetableringsfasen, hvor noget ikke er forløbet som det skulle med brysterne, mælkeproduktionen og/eller barnets teknik ved brystet.
Undersøgelser har også vist, at supplering med modermælkserstatning senere i ammeforløbet ikke giver en bedre nattesøvn, snarere omvendt. Det er vi overordnet set enige i på Babyinstituttet. Det er dog vores erfaring, at supplering med modermælkserstatning i de tilfælde hvor barnet får for lidt mad (ikke tager nok på), vil give bedre nattesøvn. Søvnen er bedre, når man er mæt. Den øgede uro om natten hos babyer, der suppleres med MME skyldes formentlig luftgener, der ofte er mere af ved flasken.
MME som supplement til amningen – helt nyfødt
Hvis din baby er nyfødt, skal du passe på ikke at skabe sutteforvirring hvilket kan ske, hvis du giver din baby sutteflaske. Det skyldes, at den sutteteknik, din baby skal bruge ved flasken, er anderledes, end den teknik din baby skal bruge ved brystet.
Hvis du af særlige årsager ønsker at supplere amningen helt i starten, er det en stor fordel ikke forvirre din babys sutteteknik. Her kan du med fordel give den ekstra mælk på en lille kop. Du skal hælde, ligesom du selv skulle drikke af koppen. Det er normalt, at der løber en del ved siden af – også selvom man er rutineret.
Med koppen får din baby ekstra mad uden at skulle arbejde for det. Det har den fordel, at din baby bedre vil kunne tage på i vægt, fordi han eller hun ofte vil få mere på kop end på eksempelvis “sprøjte”.
- Du kan læse om mad på sprøjte her =>
Hos nogle babyer ses det, at de begynder at tro, at det “bare skal drikke” for at få mad og er mindre motiveret til at sutte ved brystet. Det er selvsagt problematisk, hvis det sker. Oplever du det hos din baby, skal den ekstra mad gives op en anden måde.
MME givet med SNS System
Det gælder om at give den ekstra mad på en måde, der tilgodeser barnets behov for at få mad, så barnet ikke bruger for mange kræfter på det, men som samtidig minder mest muligt om at få mælk fra brystet.
En mulighed for at supplere amningen med mindst mulig forstyrrelse er med SNS-systemet (supplemental nursing system). Det er et snoresystem, du sætter fast på brystet, så dit barn både får mad fra brystet fra SNS systemet.
Hvis din baby har en god (nok) teknik ved brystet og du har overskud til det, er det en stor fordel at anvende SNS systemet ved behov for supplering. SNS systemet holder både barnets motivation oppe og stimulerer brystet til øget mælkeproduktion.
MME givet med Calma flasken
Du kan give kop som supplement til en lille mælkeproduktion. Skal du give mere supplering end bare lige en smule i starten af ammeforløbet, så er Calma sutteflasken fra Medela (foto) en speciel udviklet flaske til babyer, der er virkelig brugbar. På Calma flasken skal din baby nemlig bruge så godt som den samme teknik, som ved brystet. Flasken er beregnet til modermælk, men fungerer særlig godt til modermælkserstatning (selvom garantien på den ophører).
Far giver sin dreng Calma sutteflasken, her med mors udpumpede mælk, men det kan også være modermælkserstatning (MME).
MME givet med sutteflaske
Hvis amningen er veletableret, og du ønsker at supplere amningen med MME i ny og næ, kan du godt give din baby en almindelig flaske. Det er ikke alle babyer, der vil tage flasken eller kan lide smagen af modermælkserstatning. Calma flasken fra Medela, der er specielt udviklet til amning, er dog stadig at foretrække til babyer, der skal ammes. Det er efter vores erfaring er den type flaske, der medfører mindst mulig risiko for negativ påvirkning af amningen. Kan din baby ikke det, så er en sutteflaske med rund sut at foretrække. Undgå sutteflasker med flad sut, da de giver mest sutteforvirring.
De fleste babyer tager både flaske og bryst. Er din baby meget glad for flasken, kan det være tegn på at der er noget ved amningen der bør optimeres, hvilket du så skal gøre noget for. Der er dog altid en risiko for, at en baby vil synes for godt om flaskerne. Hvis det er din baby og flaskerne ikke er nødvendige for din babys trivsel, så bør du kraftigt overveje at stoppe med det samme, altså hvis du oplever en ændret adfærd ved brystet, efter at din baby har fået flaske.
Hvad jeg selv kan gøre for min amning
Hvis du har brug for at supplere din mælkeproduktion, fordi din baby ikke synes at være mæt eller tager nok på, er der noget med amningen der ikke fungerer, som den skal. Der skal i så fald findes ud af hvad og gøres en indsats for at ændre på det, så supplering ikke bliver til mere supplering (hvis det på nogen måder kan undgås).
Er der noget i ammeetableringen ikke er forløbet, som det burde. Det skal rettes op på, for at ændre på situationen. Jo hurtigere du er med en løsning, jo bedre for mælkeetableringen, din baby og amningen. Herunder sandsynligheden for at kunne komme til at amme eller fuldamme.
Ammebrikker er ofte en grund til at barnet ikke får nok mælk ved brystet, enten fordi barnet ikke kan hente nok med brikken (og mælken er der). Eller fordi brystet bliver forvirret i efterspørgslen, når suget ind i brystet ikke er så kraftigt (hvad brikken vil hindre). Det kan gøre at brystet producerer for lidt til at dække barnets behov. Her vil løsningen altid være at komme af med ammebrikkerne.
Måske har du brug for mere eller en anden hjælp end den du har fået indtil nu. Herunder hjælp til at løse den bagvedliggende årsag til at din baby har brug for supplering.
Søger du “how to” viden, hjælp og sparring
Både vores ESA-metode og vores ammevejledning lægger stor vægt på, at tilstrækkelige mælkekirtler opstartes til produktion, så. Ligesom den sikrer at tømningen og teknikken er så god som overhovedet muligt. ESA-metoden – står for Effektiv Smertefri Amning.
Den kan erhverves her;
- Du kan booke din online ammekonsultaiton her ⇒
- Du kan læse mere om vores online ammekonsultatoner her ⇒
- Du finder overblik over udstyr til amningen her ⇒
Er din baby allerede godt i gang med amningen og ønsker du at supplere amningen med en flaske i ny og næ, kan se dig omkring i vores vidensunivers om flaskemadning eller se nærmere på vores flaskebog, med masser af “how to” viden
- Læs mere og/eller køb flaskebogen; flaske til baby her =>
- Du finder vores vidensunivers om flaskemadning her ⇒
- Du finder overblik over udstyr til flaskemadning her ⇒
Andre artikler om amning
- Bryster er skabt til amning
- Hvorfor en babys teknik ved brystet er altafgørende
- Viden om mælkeproduktionen
- Viden om for lille mælkeproduktion
- Hvor lang tid tager en amning?