LAGERFLYTTESALG I WEBSHOPPEN SPAR 25 % PÅ ALT (IKKE SOVEKURSER) ⇒
Fertilitet
Gravid
Fødsel
Amning
Flaske
Nyfødt
Baby
Søvn
Barsel
Udstyr

Tilberedning af modermælk

Hvis du har pumpet ud og skal give din baby din modermælk på flaske, så har du brug for at vide lidt om tilberedning af modermælk. Altså hvordan og til hvilken temperatur, du skal opvarme modermælken til, inden din baby skal have den. Det vil være lidt forskelligt, hvad du skal gøre, afhængigt af om brystmælken står i køleskabet, eller er om den er frosset ned efter udpumpning.

Tilberedning af modermælk taget ud af køleskabet

Modermælk skal holdes koldt i køleskabet, indtil det skal bruges. Det gør, at den vil være alt for kold til din baby, hvis den gives direkte. Den skal derfor varmes op.

En nem måde at varme den op på er at putte den i mikrobølgeovnen, og det er der også mange, der gør. Ved opvarmning i mikroovn, kan det være svært at styre temperaturen, da opvarmningen kan være meget ujævn. Det betyder, at du skal være ekstra opmærksom på, at din baby ikke kan brænde sig på mælken, fordi den er markant varmere i nogle steder end andre. Derudover ødelægges antistofferne i den modermælk, der opvarmes over 60 grader. Det vil med stor sandsynlighed ikke gøre nogen nævneværdig forskel, hvis det bare drejer sig om en flaske engang imellem, og resten af tiden er amning. Men giver du meget flaske eller alt mælk på flaske, så kan det ikke anbefales at varme mælken op i mikrobølgeovnen.

Sådan gør du:

  • Den mængde modermælk, du skal bruge, tages ud af køleskabet og kommes på flasken, du skal give mælken fra.
  • Mælken lunes til kropstemperatur dvs. 36-37 grader, inden din baby skal have den. Det kan gøres i et vandbad med varmt vand, som beholderen sættes ned i (kort tid). Du kan med jævne mellemrum snurres mælken lidt rundt, for at fordele varmen.
  • Mælken gives straks efter den er lunet.
tilberedning af modermælk
overgangsmælk i vandbad

Se vores udvalg af brystpumper her.

Tilberedning af mælk taget ud af fryseren

Når du skal tilberede frossen modermælk, kan den tages op af fryseren dagen før og stilles i køleskabet. Så vil den være tøet op næste dag og varmes på samme måde, som du tilbereder mælk, der bare har været i køleskabet. Det er en fordel, hvis du har mælken i portioner, der er større end din baby kan spise.

Sådan gør du:

  • Den frosne mælk tages direkte ud af fryseren og optøs og lunes i en skål varmt vand – et vandbad. Mælken lunes til kropstemperatur dvs. 36-37 grader, inden din baby skal have den. Den optøede mælk kan med fordel snurres lidt rundt, for at fordele varmen, og for at forebygge at noget mælk ikke bliver for varmt.
  • Alt mælken skal bruges, straks efter den er lunet – og er der noget tilbage skal den kasseres. Det er derfor en fordel at fryse mælken i mindre portioner ( for eksempel isterningbakker), så du kan nøjes med at tø op, hvad der passer til din babys behov på det pågældende tidspunkt. Der findes også specielle opbevaringsposer til udmalket modermælk.

Optøet modermælk kan have et anderledes udseende end “frisk” mælk. Den kan være let grynet p.g.a. sammenklumpning af fedtkugler. Lugt og smag kan også være ændret, men det er uden betydning for barnet, hvis ovennævnte forholdsregler er fulgt. Det skal dog siges, at nogle enkelte babyer ikke vil spise mælk, der har været frosset ned, men de fleste sutter det i sig uden at bemærke nogen forskel.

mælk i isterningebakke

Mælken må ikke blive for varm!

Mælken må endelig ikke blive for varm, når du varmer den. Det kan ske både i mikrobølgeovnen og i vandbad. Hvis mælken bliver mere end 60 grader varmt, så ødelægges antistofferne i mælken (og din baby kan brænde sig på mælken).

Hvordan du mærker, at mælken har en tilpas temperatur

Du mærker, om mælken er tilpas ved at putte en lillesmule mælk på indersiden at dit håndled. Her er huden tynd, og du vil mærke, at mælken hverken mærkes kold eller varm. Kan du ikke rigtig mærke mælken, så har den kropstemperatur – også er den tilpas.

Opvarmet mælk må ikke genbruges!

Modermælk er gulddråber, så hvis du giver modermælk på flaske, så nøjes med at putte den mængde, som du cirka regner med, at din baby spiser, i flasken. Modermælk der har været opvarmet må nemlig ikke varmes op igen, og det er ærgerligt at smide modermælk ud, fordi man har fået varmet alt for meget! Derfor er det også en dårlig idé at blande modermælk med modermælkserstatning for så at opleve, at din baby ikke kan spise op. Giv hellere modermælken først og supplér så op med modermælkserstatning bagefter (ved behov), indtil din baby er mæt.

Andre artikler om flaske

Andre artikler der kunne have din interesse

Haps din plads!

Stop Natteroderiet, Evige putninger & Powernaps!

3 DAGES ONLINE MINIKURSUS TIL 0 KR

Minikurset er udviklet af vores søvnvejledere med årelang erfaring og dybdegående viden om søvn hos babyer og børn i alderen 0-18 måneder. 

I løbet af de 3 dage er du blevet klogere på; 

 

error: Content is protected !!