Når man siger 5 uger og baby, så siger man også første mentale tigerspring ud af 10 – fremlagt i bogen Vidunderlige uger af hollænderen Hetty Van de Rijt.
5 ugers springet opstår som følge af, at der sker en forbedring af sanserne.
- Udvikling af sanserne; barnet ser, føler, hører, lugter og smager alting anderledes nu.
Som følge heraf vil barnet;
- Være mere interesseret i at kigge og iagttage alt og alle omkring det.
- Være mere interesseret i at lytte, og ivrigt lytte til musik og lyde omkring sig og finder lydskabende genstande super interessante.
- Være mere interesseret i at blive rørt ved eller nemmere at få for meget af berøring.
- Reagere på forskellige lugte.
- Barnet vil være mere parat til aktivt at gøre en indsats for at opleve noget interessant – vende hovedet, se begejstret ud mv..
- Barnet vil være mere interesseret i nye ting og aktiviteter, der fanger dets interessse.
- Smiler for første gang – eller oftere end før
- Utrykker sig mere; viser glæde, forventning, tilfredshed, utilfredshed, kedsomhed.
- Være vågen i længere tid og mere aktiv.
Andre fysiologiske ændringer ved 5 ugers springet:
- Udvikling af barnets indre organer
- Udvikling af barnets stofskifte (glucosestofskiftet, den måde barnet fordøjer sin mad på)
Det hele kan godt blive for meget for din baby
Det at få flere stimuli fra kroppen og omverden – at opleve verden anderledes, kan virke meget intenst for barnet og kan godt blive for meget for en baby, inden han eller hun har vænnet sig til det.
Kommer der mere ind end din baby kan rumme (eller nå at fordøje) vil din baby overstimuleres. Din baby vil i så fald få svært ved selv at regulere sig og kan sikkert have brug for hjælp det. Det kan være til søvnen, mere trøst, tryghed, beroligelse og fysisk kontakt.
I forbindelse med springet kan derfor også opleves at;
- Din baby vil lettere kunne overstimuleres; være mere pylret og grædende.
- Din baby kan have sværre ved at falde i søvn og blive i søvnen længe nok.
Tip til dig som forælder
Prøv at finde ud af, hvilke aktiviteter din baby forestrækker ved omhyggeligt at iagttage barnets reaktioner.
Når du ved, hvad dit barn kan lide, så kan du forsigtigt indføre nye aktiviteter, lege og legetøj.
Hvad du vil se, når 5 ugers springet er slut
Når din baby er vel gennem 5 ugers springet, så kan du forvente at din baby er mere bevidst, er mere opmærksom på verden omkring sig og bevæger sig mere kvikt.
Andre artikler om babyer
- Sover min baby nok?
- Hvor meget skal en baby tage på i vægt om ugen?
- Hjernens udvikling – det afgørende første leveår
- Viden om gylp
- Viden om afføring hos baby