Vi tænker ikke over det, fordi vi selv synes, det ser så hyggeligt ud af ligge der ved brystet, men faktisk er det noget af et arbejde for en baby at skulle hente sin mælk ud af brysterne – især i starten. Teknikken ved brystet er derfor ofte afgørende for din baby, for at få råmælk og mælk nok og om amningen er smertefuld for dig. Teknikken er også afgørende for, hvor meget mælk din baby får ved brystet og for dig for at få en god tømning af brystet og dermed har teknikken også betydning for mælkeproduktion.
Der er efterhånden meget lidt hjælp og støtte til nybagte forældre, når amningen skal etableres, hvilket er både ærgerligt og synd for hele familien. Især fordi den rette teknik desværre ikke er en selvfølge eller kommer af sig selv, med alle de problemer det føre med sig for både barnet og moderen. Amme-etableringen bliver derfor mange gange unødvendigt svær og hård for både mor og baby (og partner).
Omvendt er teknikken noget, de fleste ret hurtigt kan få på plads med den rette støtte og vejledning.
Hvorfor en god teknik ved brystet er så vigtig
Den teknik din baby bruger ved brystet, når du ammer er vigtig, fordi den dybest set afgør, om du og din baby kommer til at få succes med amningen – eller ikke.
Den afgør blandt andet:
- I hvilket omfang mælkekirtlerne i brystet opstartes til produktion.
- Hvor meget mælk din baby har / har adgang til.
- Om det er smertefuldt, når du ammer
- Om din brystvorte beskadiges
- Hvor god mælkeproduktionen bliver / er
En god teknik giver din baby mest mulig mad for mindst muligt arbejde ved brystet.
- Din baby vil bruge mindre tid og energi på at hente sin mælk.
- Din baby vil have let adgang til mæthed, og mæthed giver salighed og ro i kroppen.
- Din baby vil tage på nok på i vægt
- Din baby vil få frigivet energi til læring.
Sammenlagt giver det en glad baby, der sikres trivsel og vækst, og får frigivet tid og energi til at være sammen med dig og til udvikling.
Hvad betyder det for din baby, når teknikken IKKE er god?
Din baby er ved fødslen udstyret med instinkter og reflekser, der muliggør amningen. Din baby vil sutte instinktivt, men vil ikke have nogen forprogrammerede instinkter, der fortæller at den måde det gøres på er den mest optimale måde (det vi kalder korrekt teknik eller effektiv teknik).
Din baby kan umuligt vide hvor meget mælk, der skal komme ud pr. sut (eller kan komme ud ved at rette op på teknikken) eller hvor meget mælk, der er behov for, for at kunne trives. Det er derfor ikke bare en stor hjælp for ens baby, men også nødvendigt, at du som forælder, sikrer og tager ansvaret for, at din baby har en god teknik ved brystet og får mælk nok ud af brystet med den teknik, han eller hun har ved brystet. Og det kan du sagtens, hvis du ved hvordan.
Det der kendetegner en forkert teknik er at barnet har for lidt at brystvorten med inde i munden. Det kan også skyldes at barnet både har for lidt af brystvorten med inde i munden og at tungen gnider (hvad vi i daglig tale kalder rasper) huden på toppen af brystvorten af. Det er heldigvis noget der kan justeres på.
Med en dårlig teknik eller en mindre god teknik ved brystet, vil ens baby risikere af få mindre mad end han eller hun har brug for for at kunne trives og vokse optimalt eller skulle ligge længe ved brystet for at få nok eller skulle kæmpe meget for, det han eller hun får. Hvilket ikke er meningen med at amme.
Det vil gøre, at;
- baby vil mangle den ro og tilfredshed i kroppen som rigtig mæthed giver.
- baby vil opleve, at det ikke er nemt at få imødekommet et basalt behov
- baby vil måske opleve livet som (unødvendigt) hårdt og svært
- baby vil evt. have svært ved at sove.
- baby vil have problemer med at tage på – eller tage nok på.
- baby vil have sværere ved at lære noget nyt, fordi overskuddet bliver mindre
Hvilket er hårdt og frustrerende for både mor og baby.
Video om babys teknik ved brystet
Hvad jeg selv kan gøre for din amning
Du har brug for at vide, hvordan det skal mærkes, når din baby har en god teknik, hvordan det skal se ud og hvordan det skal lyde. Derudover har du brug for at vide, hvordan du skal gøre for at lægge din baby til brystet og sikre at din baby har en god teknik.
For det meste drejer en ikke så god teknik ved brystet sig om, at baby skal have mere af brystvorten ind i munden under amningen og/eller at brystvorten skal tippes, så den kommer væk fra tungen, der jo er ru og ved forkert placering kan skade brystvorten.
Amning er vores spidskompetence og vil du lære det af os, så har du flere muligheder.
- Du kan købe vores Ammebog, Effektiv, Smertefri Amning.
- Du kan købe vores Online aammekursus – og være i gang med det samme!
- Du kan booke online sparring og ammevejledning – læs mere om ammekonsultationer her
- Du kan læse mere om ESA-metoden (Effektiv, Smertefri Amning) her ⇒
Andre artikler om amning
- Hvor lang tid tager en amning?
- Viden om den første mælk – råmælken
- Amning af en baby med høj fødselsvægt eller lav fødselsvægt
- Viden om sår på brystvorterne
- Viden om indadvendte og flade brystvorter