Blog

Amning & flaske / Det sker på Baby Instituttet

Tak for dit indlæg i Politikken! Læs Natalies (amme)beretning!

Tak for dit indlæg i Politikken! Læs Natalies (amme)beretning!

På Baby Instituttet er vi stole af det koncept, vi har udviklet til at hjælpe nybagte forældre og deres babyer godt i gang med en Effektiv Smertefri Amning. Der er dog dage, hvor det hele er lidt op ad bakke, og hvor man møder modstand fra alle sider – dage hvor man tænker, om det er umagen værd.

Bedst som man sidder der og har ondt af sig selv, dumper der pludselig et uventet brev op i ens mail-bakke. Det er breve som dette, der får en til at fortsætte –  også på de hårde dage!!

For det er jo på ingen måder meningen, at man skal opleve amningen som et smertehelvede og et kæmpe nederlag, hvis det på nogen måder kan undgås – og det vil vi mene, at det kan! Læs selv hvad Natalie skrev til os efter hun havde læst Ditte Bachs indlæg i Politikken sidste efterår. Det er en stærk beretning, som gør os triste, og som gør, at vi lige tager en tørn mere for babyerne, for kvinderne og for familierne. For vi ved, at Natalie desværre langt fra er den eneste! 

Kære Ditte Bach

Jeg bliver bare nødt til at skrive og takke dig for dit indlæg i Politiken, som jeg netop har læst. Det endte med, at jeg sad (på mit kontor på arbejde!) med tårene trillende ned af kinderne, fordi jeg pludseligt genoplevede alt det, der skete, da min datter (mit første barn) kom til verden for snart to år siden.

Jeg kom aldrig til at lykkes med amningen. Efter fødslen, hvor jeg ellers synes, at jeg var omgivet af skønne, kompetente og engagerede fagpersoner, blev jeg ladt alene med min datter. Jeg spurgte spagt ind til det med amningen, men blev bare mødt med, at hun nok selv skulle finde brystet.

Det gjorde hun også, men det var vanvittigt smertefuldt. Jeg havde dog hørt, at amning skulle gøre ondt, så jeg prøvede ikke at beklage mig for meget, selvom jeg flere gange stille spørgsmål til, om det dog var meningen, at det skulle gøre SÅ ondt. Jeg fik faktisk følelsen af, at de sygeplejersker, jeg spurgte, ikke rigtigt vidste det. Efter kort tid blødte jeg fra begge bryster – og fik udleveret en ammebrik.

Da vi blev sendt hjem startede 10-dages overlevelseskamp, hvor jeg skreg og græd, hver eneste gang min datter skulle ammes – og hun gjorde det samme. Det var frygteligt. Og 10 dage efter fødslen kapitulerede jeg og besluttede, at jeg ikke kunne mere – og jeg husker, hvordan jeg græd og græd alene i badet.

Og efter dette kom brystbetændelse og en fødselsdepression, som satte mig helt ud af spillet i lang tid – men, det er så en helt anden historie.

Jeg synes bare, at det er så vigtigt, det du skriver!

Vi er alene i dag, hvor vi før i tiden var omgivet af erfarne kvinder. Og det er så sorgfuldt og på en måde også skamfuldt ikke at kunne amme – for så giver man jo ikke sit barn den allerbedste start på livet. Jeg kan desværre godt tvivle på, om der er nogen, der for alvor tager dette alvorligt – men, jeg er så enig i, at vi mangler roen, nærheden og trygheden. Systemet er simpelthen ikke gearet til det.

Tak for dit indlæg og hav en skøn weekend. Jeg ville bare gerne udtrykke min sympati over for din sag 🙂

De bedste hilsner

Natalie