Ved en infektion har en mikroorganisme trængt ind i kroppen og har formeret sig. Kroppens forsvarssystem – immunforsvaret – er straks gået i gang med at danne modstoffer (antistoffer) mod mikroorganismen.
Nogle gange giver det symptomer som for eksempel feber og utilpashed, andre gange giver det ingen symptomer, men kroppen danner alligevel antistoffer.
Om ens baby får symptomer afhænger af:
- den indtrængende mikroorganismens styrke (hvor farlig den er for kroppen)
- hvor mange af den pågældende mikroorganisme, der er trængt ind i kroppen
Når kroppen har dannet antistoffer mod en sygdom, er man immun, det vil sige, uimodtagelig, overfor netop denne sygdom i et stykke tid og for nogle sygdomme resten af livet.
Hvad kan min baby være smittet med?
Der findes forskellige former for infektion, der er listet og beskrevet her.
Virus er den mest almindelige årsag til forkølelse. Der findes mange forskellige typer af virus. Sygdomme forårsaget af virus ligner til forveksling de sygdomme, der skyldes bakterier. Der må ofte laboratorieundersøgelser til, for at bestemme om det er et virus eller en bakterie, selv for erfarne læger.
Der findes flere forskellige slags bakterier, der kan give betændelsestilstande overalt i kroppen. En del bakterier har vi altid i kroppen, uden de giver os problemer. Først når modstandskraften er lav, kan bakterierne “få magten” og blive et problem, der skal behandles. Andre bakterier lever vi med eller lever vi godt med eksempelvis tarmbakterierne. Nogle bakterier er årsag til børnesygdommene kighoste, difteri, tetanus mv. Det er bakterier af så alvorlig karakter, at man tilbyder vaccination for dem – for helt at undgå at få dem.
Svampeinfektioner ser vi ofte hos babyer som trøske i munden og også i bleområdet.
Snyltere er blandt andet indvoldsorm som børneorm, bændelorm og spoleorm. Snyltere er også lus, lopper og fnatmider. Snyltere er vi yderst sjældne hos små børn, de ses mere hos lidt større børn. Årsagen til visse langvarige diarréer kan være snyltere, disse er ofte hentet i syden, eller barnet smittes af en, der har været i syden.
Hvordan er min baby blevet smittet?
Infektion smitter på flere måder:
- Smitten sker eksempelvis ved, at en “smittet” person der har sygdomsbakterier siddende på hænderne og rører ved barnets hænder, og barnet derefter sutter på sine hænder. Infektionen er nu ved berøring overført til barnet.
- Smitte sker, når en forkølet person nyser ud i luften. Virus eller bakterier, der sidder i dråberne, indåndes af en anden person, der får dem ind i kroppen.
- Fødemidler – der kan gro mikroorganismer i mad, der ikke er blevet behandlet hygiejnisk korrekt. Som rå grønsager der skæres på et spækbræt, der har været råt kød på.
- Insekter – mikroorganismer kan overføres fra et insekt til mennesket. Dette er sjældent i Danmark, men kan dog ske eksempelvis ved bid af eksempelvis en skovflåt. Malariamyggen er også et eksempel og er et stort problem i andre lande.
Hvornår er min baby blevet smittet?
Inkubationstid er den tid, der går, fra barnet er smittet, til sygdommen bryder ud. Det vil sige, til at barnet bliver syg.
Inkubationstiden er forskellig for hver enkelt sygdom. Er ofte dage til uger.
Hvad kan jeg gøre for min baby?
Langt de fleste infektioner kræver søvn, hvile og kærlig pleje fra sin mor eller far.
Har barnet feber, er det VIGTIGT at din baby ikke får det for varmt. Babyer med feber bliver altid taget alvorlig.
Er din baby lille og har feber, er det en god idé at ringe til lægen og få en snak om, hvordan han eller hun synes, du skal forholde dig. Det vil komme an på din babys alder i måneder, hvor høj temperaturen er, og hvordan din baby ellers har det (spise og drikker)
Medicinsk behandling
Fællesbetegnelsen for medicin, der slår bakterier ihjel, er antibiotika. Noget antibiotika dræber bakterierne, andet forhindrer dem blot i at formere sig (blive til flere og gøre barnet mere syg). Antibiotika kan ikke slå virus ihjel kun bakterier. Kroppen skal selv bekæmpe virusinfektioner.
Præparaterne virker specifikt, det vil sige, at ét præparat virker på én gruppe af bakterier, mens et andet antibiotika-præparat virker på nogle andre grupper af bakterier. Andre virker mere bredt på flere grupper af bakterier.
Når det kan lade sig gøre, er det derfor vigtigt at undersøge, hvilken slags bakterier det drejer sig om, det kan læge eller sygeplejerske gøre ved at pode eller suge henholdsvis puds og slim fra øjne, øre, sår samt fra svælg og lunger. Alternativet er at give et mere bredspektret antibiotika-præparat, der dækker mange bakterier, uden først at undersøge hvilken bakterie det drejer sig og om et mildere præparat kunne have gjort det.
Stor brug af bredspektrede præparater har gjort, at man ser flere og flere resistente bakterier. Det vil sige bakterier, der er blevet immune overfor antibiotika, så man pludselig ingen behandlingsmuligheder har mod dem.
Kroppens egen modstandskraft
Når barnet har haft infektion, vil kroppen have brugt af sine ressourcer. Efter infektionen vil der derfor gå et stykke tid, inden immunsystemet igen er helt klar. Barnet vil derfor i den første tid efter en infektion (sygdom) være mere sårbar for at blive ramt af en ny infektion.
Hvis dit barn efter en infektionssygdom hurtigt kommer i institution og der møder en kammerat, der netop er blevet forkølet af en anden bakterie eller virus end den, dit eget barn har tumlet med, vil dit barn, lige efter selv at have været syg, være meget modtageligt for den nye infektion, fordi dit barns immunforsvar ikke er helt på toppen endnu.
Hvornår er min babys modstandskraft helt genvundet?
Der findes ikke et konkret svar på, hvornår dit barns modstandskraft er helt genvundet, det afhænger blandt andet af din babys generelle tilstand. Er dit barn sund og aktiv, spiser sund mad og i øvrigt ikke har været syg i lang tid, så kommer modstandskraften hurtigt igen.
Det vil være mest hensigtsmæssigt i forhold til din babys modstandskraft, at din baby får mindst en dag derhjemme, hvor han eller hun er helt frisk igen, inden han eller hun sendes i institution igen.
Har dit barn derimod haft flere infektioner inden for kort tid, ikke spiser særlig meget eller særligt varieret og derfor ikke får så mange vitaminer, ja så vil dit barn trænge til en længere periode, hvor dit barn ikke bliver udsat for flere infektioner. Helt indtil dit barn får det alment bedre det vil sige begynder at få en god appetit igen og kan opbygge sin lille krop. Det er også vigtigt at få frisk luft og søvn. Når dette har stået på i cirka 1-2 uger, er modstandskraften optimal igen, og barnet parat til at komme ud blandt andre.
Det kan være svært med barn, der er syg i forhold til at skulle passe sit arbejde. Hvis du er nødt til at aflevere dit barn i institution og ikke har mulighed for at give dit barn en længere restitutionsperiode, så sørg for at der er ro på derhjemme. Tag en periode uden gæster og hvor I ikke er i byen. Det kan i øvrigt gavne jer allesammen, for et sygt barn tærer på alles kræfter.
Er du alene med dit barn, kan det være en løsning at tage hjem til din mor, din far eller til en veninde, så I begge bliver sørget for en periode.
