Ved en infektion har en mikroorganisme trængt ind i kroppen og har formeret sig og har måske også forårsaget skade. Kroppens forsvarssystem – immunforsvaret – er straks gået i gang med at danne modstoffer (antistoffer) mod mikroorganismen.

Nogle gange giver det symptomer som for eksempel feber og utilpashed, andre gange giver det ingen symptomer, men kroppen danner alligevel antistoffer.

Om ens baby får symptomer afhænger af:

• den indtrængende mikroorganismens styrke (hvor farlig den er for kroppen)
• hvor mange af den pågældende mikroorganisme, der er trængt ind i kroppen
• og kroppens modstandskraft.

Når kroppen således har dannet antistoffer mod en sygdom, er barnet immun, dvs. uimodtagelig, overfor netop denne sygdom i et stykke tid og for nogle sygdomme gennem hele livet.

Hvad kan min baby være smittet med?  

Der findes forskellige former for infektion, der er listet og beskrevet her.

Virus
Virus er den mest almindelige årsag til forkølelse. Der findes mange forskellige typer af virus.

Sygdomme forårsaget af virus ligner til forveksling de sygdomme, som skyldes bakterier. Der må ofte laboratorieundersøgelser til for at bestemme infektionstyper, selv for erfarne læger.

Bakterier
Der findes flere forskellige slags bakterier, som alle kan give betændelsestilstande overalt i kroppen.

En del bakterier har vi altid i kroppen, uden det giver problemer. Først når modstandskraften er lav, kan bakterierne “få magten” og blive et problem, som skal behandles. Andre bakterier lever vi med eller lever vi godt af eksempelvis tarmbakterierne.

Nogle bakterier er årsag til børnesygdommene kighoste, difteri, tetanus mv. Det er bakterier er af så alvorlig karakter, at man tilbyder vaccination for dem – for helt at undgå at få dem.

Svampe
Svampeinfektioner ser vi ofte hos som babyer trøske i munden og også i bleområdet.

Snyltere
Snyltere er bl.a. indvoldsorme som børneorm, bændelorm og spoleorm. Snyltere er også lus, lopper og fnatmider. Disse snyltere ser vi yderst sjældent hos små børn, men mere hos lidt større børn.

Årsagen til visse langvarige diarréer kan være snyltere, disse er ofte hentet i syden, eller smittet fra en, som har været i syden.

Hvordan er min baby blevet smittet?

Infektion smitter på flere måder:

• Berøring – smitten sker f.eks. ved, at en “smittet” person der har sygdoms-bakterier siddende på hænderne rører ved barnets hænder, og barnet derefter sutter på sine hænder. Infektionen er nu ved berøring overført til barnet.

• Luftbåren – smitte sker, når en forkølet person nyser ud i luften, virus eller bakterier sidder i dråberne, som så indåndes af en anden person, der får dem ind i kroppen.

• Fødemidler – der kan gro mikroorganismer i mad, som ikke er blevet behandlet hygiejnisk korrekt. Som rå grønsager der skæres på et spækbræt, der har været råt kød på.

• Insekter – mikroorganismer kan overføres fra et insekt til mennesket. Dette er sjældent i Danmark, men kan dog ske eksempelvis bid af f.eks. skovflåten, men malariamyggen er også et eksempel, der er et stort problem i andre lande.

Hvornår er min baby blevet smittet?

Inkubationstid er den tid, der går, fra barnet er smittet, til sygdommen bryder ud. Det vil sige til barnet bliver syg.

Inkubationstiden er forskellig for hver enkelt sygdom.

Hvad kan jeg gøre for min baby?

Langt de fleste infektioner kræver søvn, hvile og kærlig pleje fra sin mor eller far.

Har barnet feber, er det VIGTIGT at din baby ikke får det for varmt.

Er din baby lille og har feber, er det en god idé at ringe til lægen og få en snak om, hvordan han eller hun synes, du skal forholde dig. Det vil komme an på din babys alder i måneder, hvor høj temperaturen er, og hvordan din baby ellers har det (spise og drikker)

Babyer med feber bliver altid taget alvorlig.

Medicinsk behandling

Fællesbetegnelsen for medicin, der kan slå bakterier ihjel, er antibiotika. Noget antibiotika dræber bakterierne, andet forhindrer dem blot i at formere sig (blive til flere og gøre barnet mere sygt).

Præparaterne virker specifikt, dvs. ét præparat virker på én gruppe af bakterier, mens et andet antibiotika-præparat virker på nogle andre grupper af bakterier. Andre virker mere bredt.

Når det kan lade sig gøre, er det derfor vigtigt at undersøge, hvilken slags bakterier det drejer sig om, det kan læge eller sygeplejerske gøre ved at pode eller suge henholdsvis pus og slim fra øjne, øre, sår samt fra svælg og lunger.

Alternativet er at give et mere bredspektret antibiotika-præparat, der dækker mange bakterier, uden først at undersøge, om det var det rigtige, eller om et mildere præparat kunne have gjort det.

Stor brug af bredspektrede præparater har gjort, at man ser flere og flere resistente bakterier. Det vil sige bakterier, der har dannet immunstoffer overfor antibiotika, og så har man pludselig ingen behandlingsmuligheder mod dem.

Antibiotika kan ikke slå virus ihjel kun bakterier. Kroppen skal selv bekæmpe virusinfektioner.

Kroppens egen modstandskraft

Når barnet har haft en infektion, vil kroppen have brugt af sine ressourcer. Efter en infektionen vil der derfor gå et stykke tid, inden immunapparatet igen er helt klar. Barnet vil derfor i den første tid efter en infektion (sygdom) være langt mere sårbart for at blive ramt af en ny infektion.

Hvis dit barn efter en infektionssygdom hurtigt kommer i institution og der møder en kammerat, som netop er blevet forkølet af en anden bakterie eller virus end den, din egen har tumlet med, så vil dit barn, lige efter selv at have været syg, være meget modtageligt for den nye infektion, fordi dit barns immunforsvar ikke er helt på toppen endnu.

Hvornår er min babys modstandskraft helt genvundet?

Der findes ikke et konkret svar på, hvornår dit barns modstandskraft er helt genvundet, det afhænger bl.a. af din babys generelle tilstand i forvejen. Er det et sundt og aktivt barn, der spiser sund mad og i øvrigt ikke har været syg i lang tid, så kommer modstandskraften hurtigt igen.

Det vil være mest hensigtsmæssigt i forhold til din babys modstandskraft, at din baby får mindst en dag derhjemme, hvor han eller hun er helt friskt igen, inden han eller hun sendes i institution igen.

Er det derimod et barn, som har haft flere infektioner inden for kort tid, som ikke spiser særlig meget og derfor ikke får så mange vitaminer, ja så vil barnet trænge til en længere periode, hvor det ikke bliver udsat for flere infektioner. Helt indtil barnet får det alment bedre dvs. begynder at få god appetit igen og kan opbygge sin lille krop.. Det er også vigtigt at få frisk luft og gode sovevaner. Når dette har stået på i ca. 1-2 uger, er modstandskraften optimal igen, og barnet er nu parat til at komme ud blandt andre.

Det kan være svært med barn der er syg i forhold til at skulle passe sit arbejde. Hvis I er nødt til at aflevere barnet i institution og ikke har mulighed for at give barnet en længere restitutionsperiode, så sørg for at der er ro på derhjemme. Tag en periode uden gæster og hvor I ikke er i byen. Det kan i øvrigt gavne jer allesammen, for et sygt barn tærer jo på hele familiens kræfter.

Er du alene med barnet, kan det være en løsning at tage hjem til mor eller til en veninde, så i begge bliver sørget for en periode.