Suttebid og suttetænder er, når tænderne har taget form efter sutten, der har siddet i munden på barnet. Det vil ofte være fortænderne, der vil stritte ud ad eller trykkes op af, så der opstår et hul (hvor der er plads til sutten) mellem fortænderne i overmunden og undermunden. Det ses tydeligt når barnet bider sammen, og dette kaldes et suttebid.
I starten når din baby bruger sut, har han eller hun ingen tænder i munden, så her giver sutten selvsagt ingen problemer i forhold til tænderne.
Fordi sutten stikker ud af munden, vil fortænderne i overkæben skubbes fremad / ud ad. Der kan opstå så stor en åbning mellem fortænderne, at der opstår et hul, så man kan se ind i barnets mund, selv når barnet tygger sammen.
Når man sutter på en sut, dannes der et undertryk i munden. Det gør at ganeknoglen suges op, så ganen bliver smallere og højere, kindtænderne i siden trækkes ind mod midten. Det sker fordi, at knoglerne tidlig i livet er mere bløde, og dermed også formbare. Det er derfor ikke bare tænderne der tager form fra sutten, men også knoglerne.
De fleste børn der bruger sut vil have suttebid i en eller anden grad. Det ses især når de er omkring 2 år.
Sutten er skyld i to former for forkert bid. Det ene suttebid er et åbent bid, hvor fortænderne er trykket op i overmunden og måske også ned i undermunden, så der er luft mellem tænderne, når barnet bider sammen. Det andet suttebid er overbid, hvor fortænderne stritter ud ad.
Hvis fortænderne stritter ud af, vil de sidde mere udsat, med risiko for slag, hvis barnet falder direkte på næsen (på tænderne). Jo mere fortænderne stritter frem, jo større er risikoen for slag, hvis man falder ned på dem.
Hvis suttebidet er meget udpræget, vil biddet blive mere åbent, og gøre det sværere for barnet at bide med fortænderne, når han eller hun spiser. Det vil ofte kun være, hvis det er noget mad der er hårdt, som for eksempel et æble eller en gulerod i hel form. Begge dele kræver, at tænderne kan kan bide sammen med stor kraft.
Det største problem ved suttebid er dog, hvis det bliver permanent. Så der opstår forøget overbid i det blivende tandsæt og/eller udvikling af åbent bid, der vil gøre det besværligt for barnet at tygge. Tændernes placering er tænkt godt fra naturens side, og det er ikke meningen, at der skal være et hul med plads til en sutten.
Det giver altså god mening at forsøge at undgå eller mindske suttetænder og suttebid.
En måde helt at forebygge suttebid på er jo, hvis ens barn ikke bruger sut – eller i det hele taget sutter meget på noget andet som en tommelfinger eller end sutteklud eller lignende. De fleste babyer vil nemlig rigtig gerne sutte.
Der er ikke videnskabeligt belæg for, at nogle sutter skulle være bedre for tænderne. Generelt mener man, at jo mindre sut der er, der hvor gummerne eller tænderne er, jo mindre suttebid vil sutten kunne give, når der kommer tænder i munden. Men det er som sagt ikke bevist.
Det vigtigste når man vælger en sut er, at gå efter en type, der har ventil. Det gør, at den kan trykkes flad, da den så har en mindre påvirkning på tænderne og munden.
Det kunne være oplagt helt fra starten at gå efter en suttetype, der er meget flad og med ventil. Desværre vil de sutter ofte påvirke amningen negativt, fordi barnets tunge ikke vil kunne rulle sutten rundt om tungen (som den skal omkring brystvorten for en god teknik), men vil ligge fladt op mod ganen. Hvis man gerne vil have amningen til at lykkes vil det derfor være sikrest at starte op med en rund sut i en passende lang størrelse, så den kan holdes med tungen – og ikke med læberne.
Når amningen ikke længere er hovedernæring – fra omkring de 6 måneder, hvor tænderne også begynder at komme, kan man evt. skifte den runde sut ud med en mere flad sut, der måske er mere tandvenlig. Det skal dog her tilføres at de fleste børn ikke vil synes, at det er en god idé at sutten pludselig forandrer sig. Man skal som udgangspunkt derfor regne med, at den sut man lærer ens barn at bruge helt fra starten hænger ved, selvom nogle godt vil kunne skifte over. Især til en mere flad sut, da den vil kræve mindre af tungen.
Bruger dit barn sut, så er det VIGTIGT efter at dit barn har fået tænder, at der ikke hænger noget i suttens hank. Såsom en stofble eller en bamse. Den ekstra tyngde fra stofbleen og bamsen, vil påvirke tænderne rigtig meget mere, når barnet bare har sut i munden. En sut vejer som eksempel næsten ingenting, men ens stofble vejer omkring 80 gram, som trækker i tænderne, når barnet går rundt med sutten i munden med en stofble i hanken.
En anden måde at mindske belastningen på er, at tænke over hvordan sutten bruges. Sutten behøver ikke at bo i barnets mund. Dette vil gøre det mere besværligt at tale – eller at høre hvad barnet siger, for den sags skyld.
Fordelen ved ikke at rende rundt med sutten, når man leger er, at hvis barnet falder med sutten i munden kan den lave skader på fortænderne. Der er risiko for, at sutten ved faldet skubber til tænderne på en måde så de blivende tænder der ligger inde bag ved, også bliver skubbet på / skadet. Det sker heldigvis sjældent, men er rigtigt træls, når det sker.
En fornuftig måde at bruge sutten på, er til trøst, hvis barnet har slået sig eller er ked af det. Det kan også være, når dit barn er meget træt og sidder og putter hos dig. Eller når dit barn skal puttes til søvn. Det vil være det bedste om barnet ikke har sutten i munden gennem hele natten, men det kan være svært at styre.
Har din baby haft sutten for længe kan suttebiddet blive permanent. Ikke i den form det har, mens din baby stadig bruger sut, men på en måde hvor tænderne (eller kæben) ikke falder fuldstændig på plads.
Tandlægernes anbefaling er at dit barn skal “smide sutten” omkring 3 års alderen.
Hvis dit barn smider sutten omkring de 3 år vil suttetænderne og suttebiddet falde helt på plads af sig selv. Det sker fordi sutten ikke længere er der til at forme ganen og modellere tænderne. Læberne og tungetrykket vil, når sutten er smidt, modellere tænderne og ganen på plads. Jo tidligere sutten smides jo hurtigere vil tænderne falde på plads og suttebidet forsvinde helt.
Dit barn skal smide sutten HELT, hvis tænderne allerede har suttebid, så skal der nemlig ikke særlig meget påvirkning til for at fastholde suttebidet. Så skal barnets kæbe og tænder rettes op, er det HELT farvel til sutten.
Når barnet afvænnes tidligt (ved 3 års alderen) så vil læbe og tungetrykket modellere tænderne på plads og suttebidet forsvinde helt.
Dreng på 3 1/2 år, der smed sutten 2 måneder før sin 3 års fødselsdag. Nu har fortænderne rettet sig fuldstændig. Før var der et meget kraftigt suttebid, med fortænder der var drejet ud af. Smilet er skævt pga. en grimasse, det har ikke noget med tandstillingen at gøre.
Jo senere i livet dit barn stopper med sutten (efter de 3, senest 4 år), jo længere tid vil det tage at rette op på skævhederne. I så fald vil du være mindre sikker på, at tænderne falder helt på plads af sig selv.
Minikurset er udviklet af vores søvnvejledere med årelang erfaring og dybdegående viden om søvn hos babyer og børn i alderen 0-18 måneder.
I løbet af de 3 dage er du blevet klogere på;
