Det har længe været sundhedspersonalets holdning, at det at bruge sut kan påvirke amningen i en negativ retning, fordi barnet ved at bruge sutten kan blive sutteforvirret ved brystet. Altså lære en anden ting på sutten og begynde at gøre den ting ved brystet. Derfor er kombinationen af amning og sut også noget, som gerne kræver lidt overvejelse.
Anbefalingen har derfor været, at man ikke bør introducere sin baby for sut, førend amningen er veletableret. Det vil sige, at ens baby er så sikker i sin teknik ved brystet, at risikoen for at blive sutteforvirret ved introduktion af sut bliver mindre.
Dykker man dybere ned i den anbefaling, så peger de undersøgelser, som anbefalingen hviler på, i forskellige retninger.
Nogle peger hen mod, at brug af sut kan forstyrre amningen, hvorimod andre viser, at brugen af sut ikke medfører nedsat ammelængde eller -frekvens. Og en undersøgelse i praksis viste endda, at en liberal holdning til brug af sut allerede i de første dage efter fødslen øgede antallet af babyer der blev fuldammet ved at det nedbragte behovet / forbruget af modermælkserstatning indtil mælken løb til. (Kilde: (1) https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23509161).
De divergerende resultater må nok i virkeligheden ses som udtryk for, at mange forskellige faktorer har betydning for om amningen kommer til at lykkes – og ikke bare en afventende introduktion af sut.
Vores erfaring fra tusindvis af babyer i forhold til tidlig introduktion af sut er, at det ikke er den tidlige introduktion af sut der er problemet – men langt mere hvilken type sut barnet introduceres for.
Der findes et hav af forskellige typer og mærker af sutter på markedet – og forskellige materialer.
Den flade type sut skaber ofte sutteforvirring
Det er vores erfaring, at det er utroligt vigtigt hvilken sut du vælger – hvis du gerne vil tilgodese din amning bedst muligt. Nogle sutter skaber rigtig ofte (og rigtig meget) sutterforvirring og andre typer, oplever vi, ligefrem kan hjælpe det enkelte barn til huske at gøre det rigtigt ved brystet.
Langt de fleste babyer, der bruger en flad sut vil holde på den ved at trykke eller klemme sutten fast med en flad tunge op mod ganen. Hvis din baby (grundet sutteforvirring) overfører den teknik ved brystet, vil du typisk opleve, at amningen gør ondt, eller at din baby får for enten for lidt mælk ved brystet eller har svært ved at hente den mælk ud, der ikke løber af sig selv. Din baby kan også have meget lange amninger og du kan døje med at få brystet effektivt tømt evt. med brystbetændelse som resultat
Den runde sut er ammeneutral og måske enddog amme-venlig
På Baby Instituttet bruger vi kun den runde (gammeldags) sut af latex. (Vær opmærksom på, at fravælge latex materiale hvis I har latex-allergi i familien). Netop fordi at barnet på en rund sut vil skulle svøbe sin tunge RUNDT om sutten (hvis den er lang nok vel og mærke). Latexen giver sutten en elasticitet, der gør at barnet faktisk kan træne sit undertryk og sin tunges bevægelser ved bruge den.
Hvis den runde sut, som du giver din baby, er for kort, vil tungen ikke kunne gribe eller svøbe om sutten. Din baby vil i så fald holde sutten med musklerne omkring munden – med stramme læber. Overføres den teknik til brystet vil amningen være smertefuld.
Når din baby ammes, skal din baby svøbe sin tunge omkring brystvorten, så der dannes en slags “kanal” som brystvorten kan ligge i. Herefter skal din baby danne et undertryk, der gøres ved at bruge dels tungens muskulatur og dels den bagerste kæbemuskulatur. Når barnet anvender en rigtig teknik laves en slags bølgebevægelse med tungen, der malker mælken ud af brystet, uden at brystvorten klemmes sammen (bliver læbestiftformet) eller belastes (bliver såret og gør ondt).
- Du kan se størrelsen og købe de runde sutter, vi anbefaler til ammebabyer her ⇒
- Du kan se alle vores sutter her ⇒
Du kan også se forklaret her:
Er det undersøgt?
Der er ikke lavet undersøgelser, der viser at den runde sut tilgodeser amningen bedst. Vores anbefaling bygger på vores erfaringer med tusindvis af babyer og tusindvis af ammevejledninger.
Så står du og har brug for at introducere din baby for en sut – og ønsker du at amme, er det vores erfaring, at den runde sut (der ikke er for kort) vil være det bedste valg. Den har vi i hvert fald rigtig god erfaring med. Det skal dog for en god ordens skyld siges at den runde sut hos altid introduceres sammen med ESA-metode – vores Effektiv, Smertefri Amning metode til at lægge baby til brystet.
- Du kan få en Effektiv, Smertefri Amning med vores ammebog; Amning med ESA-metoden ⇒
- Få styr på din amning med vores ESA-ammekursus, se det online ⇒
- Få styr på din amning med en ammekonsultation ⇒
- Få den bedste start på et helt nyt liv med barselsophold ⇒
Andre artikler om udstyr
- Bliv klogere på ammeindlæg
- Stofbleer hvad bruges de til og hvormange har man brug for?
- Tips til at vælge den rigtige brystpumpe