Du har sikkert gjort dig en del overvejelser om, hvorvidt din baby må få / skal have sut eller ej. Og overvejelser om, hvornår din baby i så fald må starte med at bruge sut – og hvilken sut er nu den bedste…?
Her kan du læse om, hvilke typer sutter, der findes.
Og her kan du se mere om, hvilken sut Baby Instituttet bruger og anbefaler til amme-babyer.
Vores oplevelse er, at de fleste babyer ender med at bruge sut. Og at sutten kan være et rigtigt godt redskab til eksempelvis trøst og til at dække et større suttebehov – altså et behov for at sutte, som overstiger din babys behov for mad og dine brysters behov for at blive suttet på.
Der er en generel holdning til, at man bør være tilbageholdende med at introducere sut, indtil amningen er veletableret, og vi møder ofte forældre, som nærmest undskylder, at de har givet deres baby en sut.
Men er det nu rimeligt?
Hvad siger undersøgelserne om sut og amning?
I litteraturen findes der undersøgelser, som dels bekræfter og afkræfter, at brug af sut kan have negativ indvirkning på amningen. Det er altså svært at finde entydig dokumentation for enten at anbefale eller fraråde brug at sut. Og de divergerende resultater må nok ses som et udtryk for, at en vellykket amning kræver et sammenspil af mange forskellige faktorer – hvor brug af sut blot er en mindre del af et langt større billede.
Meget interessant er det dog at se nærmere på resultaterne fra en opgørelse lavet på Oregon Health & Science University Doernbecher Children´s Hospital. Her har man tidligere anvendt sut på barselsafdelingen. Men i januar 2011 fjernede man sutterne som et led i det “Spædbarnsvenlige initiativ”.
Det spædbarnsvenlige initiativ er et tiltag, som blev præsenteret af WHO og UNICEF i 1993 og som har til formål at give kvinder mulighed for at amme fuldt i minimum 6 måneder. Initiativet indeholder 10 skridt mod vellykket amning, hvoraf et af dem er, at der ikke tilbydes narresut eller sutteflaske, før amningen er veletableret.
På hospitalet i Oregon fjernede man således sutterne fra barselsafdelingen i januar 2011. Både før og efter, fra juni 2010 til august 2011 lavede man opgørelser over blandt andet ammefrekvensen og forbruget af modermælkserstatning på afdelingen. Man analyserede data på i alt 2249 nyfødte børn og så, at da man fjernede sutterne, så faldt andelen af børn som udelukkende blev ammet. Og andelen af børn, som fik tilskud af modermælkserstatning steg.
Man så, at da man fjernede sutterne fra afdelingen, så faldt andelen af babyer, som blev eksklusivt ammet fra 79% til 68%. Og samtidig steg andelen af babyer, som fik tilskud af modermælkserstatning fra 10% til 28%. (læs mere her)
Sutter kan også have en positiv betydning for amningen
Så det ser altså ud som om brugen af sut faktisk kan have en positiv effekt på amningen og kan nedsætte behovet for tilskud af erstatning – også (eller især) i de allerførste dage, inden mælken løber til.
Og at tilbageholdenhed med at give sut (og den dårlige samvittighed over alligevel at gøre det) er ubegrundet og måske endda helt forkert.
Resultaterne fra Oregon stemmer meget godt overens med vores erfaringer på Baby Instituttet. Her introducerer vi også sut tidligt (ved behov) sammen med Amning med ESA-metoden (Effektiv Smertefri Amning), og vi oplever også, at sutten kan være en fordel for amningen, fordi den kan bruges til at træne tunge og kæbemuskulatur hos babyerne. Ligesom at den kan hjælpe med at skabe en ro hos babyerne i de første dage, hvor der er begrænset mængde mælk i brysterne. Gælder udelukkende de runde BIBS sutter, helst størrelse 2, men størrelse 1 kan også gå helt i starten (den første uge eller 2).
