fbpx

Supplering med modermælkserstatning (MME)

Der findes ingen dokumentation for at friske babyer født til termin har behov for anden væske end den råmælk og senere den brystmælk, de får ved brystet. Undersøgelser har omvendt vist, at supplering med eksempelvis modermælkserstatning kan have en negativ indvirkning på amningen, herunder længden af ammeforløbet.

Undersøgelser viser dog (desværre) også, at den korte indlæggelsestid, vi har efter fødslen giver flere problemer med amningen og gør, at flere har brug for at supplere med modermælkserstatning (for at barnet får nok mælk) og også at flere ender med at opgive amningen. Ligesom nogle nyfødte (desværre) bliver indlagt igen på hospitalet med mistrivsel, fordi de har manglet mad i derhjemme (og det ikke er blevet opdaget).

Det er selvfølgelig vigtig at en baby får mælk nok, især da mælken både dækker behovet for mad og væske. Hvis du har brug for at supplere amningen med MME, fordi du ”mangler” mælk, skal du samtidig være opmærksom på, at supplering med MME altid giver en øget risiko for en nedadgående mælkeproduktion. Supplering med MME giver din baby mere mad (og det er godt, hvis din baby mangler), men det løser ikke det bagvedliggende problem, der gør, at supplering med MME er nødvendig for at mætte din baby. Det skal du tage hånd om også, for at sikre amningen.

Supplering med MME senere i ammeforløbet

Senere i ammeforløbet vil et enkelt måltid en sjælden gang imellem, eksempelvis fordi du er til lægen eller lignende, ingen negativ indflydelse have på amningen og mælkeproduktionen. Det vil i hvert fald være yderste sjældent.

Babyer der har fået for lidt mad og begynder at suppleres med MME vil kunne nægte brystet enten helt eller miste lysten til bryst. Det ske hvis barnet opleve at arbejdet ved brystet er svært og med lille udbytte og det der har med MME at gøre kommer let for en lille arbejdesinsats. Det er selvfølgelig super trist at det er kommet dertil og årsagen skal findes i ammeetableringsfasen, hvor noget ikke er forløbet som det skulle med brysterne, mælkeproduktionen og/eller barnet teknik ved brystet. Det er dog helt overordnet set meget vigtig at små børn, der skal værste en masse og etablere en hjerne får dækket deres behov for mad. Da det er en svær situation og balancegange, kan det være giveligt med faglig spring.

Undersøgelser har også vist, at supplering med modermælkserstatning senere i ammeforløbet ikke giver en bedre nattesøvn, snarere omvendt. Det er vi helt enige i. Det er dog vores erfaring, at supplering med modermælkserstatning i de tilfælde hvor barnet får forladt mad (ikke tage nok på) vil kunne give en bedre nattesøvn. Den øgede uro om natten hos babyer, der suppleres med MME skyldes formentlig luftgener, som der ofte er mere af ved flasken.

MME som supplement til amningen – helt nyfødt

Hvis din baby er nyfødt, skal du passe på ikke at forvirre din babys sutteteknik, hvilket kan ske, hvis du giver din baby sutteflaske. Det skyldes, at den sutteteknik, din baby skal bruge ved flasken, er anderledes, end den teknik din baby skal bruge ved brystet.

Hvis du af særlige årsager ønsker at supplere amningen, er det en stor fordel ikke at skabe sutteforvirring. Her kan du med fordel give den ekstra mælk på en lille kop. Du skal hælde, ligesom du selv skulle drikke af koppen. Det er normalt, at der løber en del ved siden af – også selvom man er rutineret.

Med koppen får din baby ekstra mad uden at skulle arbejde for det. Det har den fordel, at din baby bedre vil kunne tage på i vægt. Og den ulempe, for nogle babyer at de bliver mindre motiverede til at sutte ved brystet (når de får “let mad” efter hver amning). Det er problematisk, hvis man gerne vil have amningen op at stå. Oplever du det hos din baby skal du handle på det, omvendt så er det vigtigt at give ekstra mad, hvis det er vurderet, at din baby har brug for den.

MME som supplement til amningen – for lille mælkeproduktion

Du kan give kop som supplement til en lille mælkeproduktion. Skal du give mere supplering end bare lige en smule i starten af ammeforløbet, så er Calma sutteflasken fra Medela (foto) en speciel udviklet flaske til babyer, der skal amme. Barnet skal nemlig, som sagt, bruge (næsten) samme teknik på flasken, som de skal ved brystet.

Far giver sin dreng Calma sutteflasken, her med mors udpumpede mælk, men det kan også være modermælkserstatning (MME):
Supplering - far giver flaske med Calmaflasken fra Medela

En anden mulighed for at supplere amningen med mindst mulig forstyrrelse af det naturlige forløb er, at bruge et supplemental nursing system (SNS). Det er et snoresystem, man sætter fast på brystvorten, så barnet både får mad fra brystet og MME fra SNS systemet.

MME som supplement til amningen – baby

Hvis amningen er veletableret, og du ønsker at supplere amningen med MME, kan du godt give sutteflaske. Det er ikke alle babyer, der vil tage sutteflasken eller kan lide smagen af modermælkserstatning. Calma flasken fra Medela er specielt udviklet til amning og kan derfor anbefales til babyer, der skal ammes, da den efter vores erfaring er den type flaske, der medfører den mindst mulige risiko for negativ påvirkning af amningen.

De fleste babyer tager dog med stor glæde både flaske og bryst. Er din baby meget glad for flasken, kan det være tegn på at der er noget ved amningen der bør optimeres.

Det skal her siges at der altid er risiko for, at din baby vil synes godt om flasken (og måske også for godt) og flasken derfor sætter amningen på et sidespor (også ved kun ganske få flasker). Hvis flaskerne ikke er nødvendige for din babys trivsel, så bør du kraftig overveje at stoppe med det samme, hvis du oplevet en ændre adfærd ved brystet efter at din baby har fået flaske.

Hvad jeg selv kan gøre for min amning

Hvis du har brug for at supplere din mælkeproduktion, fordi din baby ikke synes at være mæt eller tager nok på, så er der noget med amningen der ikke fungerer, som den skal. Der skal i så fald findes ud af hvad og gøres en indsats for at ændre situationen, så mere supplering ikke bare bliver til mere supplering (hvis det på nogen måder kan undgås). Måske du vil have brug for mere eller en anden hjælp en den du har fået ind til nu. Herunder hjælp til at løse den bagvedliggende årsag til at din baby har brug for supplering.

Ammebrikker er ofte en grund til at barnet ikke får nok mælk ved brystet, enten fordi barnet ikke kan hente nok med brikken (og mælken er der) eller fordi brystet bliver forvirret i efterspørgslen, når suget ind i brystet ikke er så kraftigt (hvad brikken vil hindre), så der produceres for lidt til at kunne dække barnet behov. Her vil løsningen altid være at komme af med ammebrikkerne.

En anden grund til at have brug for supplering er at noget i ammeetableringen ikke er forløbet, som det burde – og det skal rettes op på, for at ændre på situationen. Jo hurtigere du er med en løsning, jo bedre for mælkeetableringen, din baby og amningen. Herunder sandsynligheden for at kunne komme til at amme eller fuldamme.

Vi står gerne til rådighed med vores unikke viden og kompetencer omkring amning. Både vores ESA-metode og vores ammevejledning på Baby Instituttet lægger stor vægt på, at tilstrækkelige mælkekirtler opstartes til produktion, så du ikke risikerer at have for lidt mælk, men kan følge din babys behov hele ammeforløbet. Ligesom den sikre at tømningen og teknikken er så godt som overhovedet mulig. ESA-metoden – står for Effektiv Smertefri Amning – og er en metode Baby Instituttet har udviklet til, at det kan lykkes enhver kvinde – uanset de individuelle forhold – at få amningen op at stå med mulighed for en god mælkeproduktion og uden smerte.

Er din baby allerede godt i gang med amningen og ønsker du bare at supplere amningen med en flaske i ny og næ, ja så gælder det jo bare om at gøre det til en så hyggelig stund som overhovedet mulig. Se dig omkring i vores vidensunivers om flaskemadning for brugbar viden.

Andre artikler om amning

Andre artikler, der kunne have interesse

Ditte Bach, jordemoder
Ditte Bach (1972) har arbejdet som jordemoder, siden hun blev uddannet i 2003. Hun startede Baby Instituttet tilbage i 2009. Hun er forfatter til et hav af artiklerne og til flere af Baby Instituttets bøger. Ditte er gift med John og har en pige fra 1997 og en dreng fra 2004.