HENT DIT ESSENTIELLE GRAVIDITETS & BABY FORLØB - ALL INKLUSIVE ADGANG TIL FAGLIG VIDEN, DER KLÆDER DIG PÅ TIL EN GRAVIDITET OG FØSTE TID MED BABY MED FÆRRE BEKYMRINGER OG TVIVL
Fertilitet
Gravid
Fødsel
Amning
Flaske
Nyfødt
Baby
Søvn
Barsel
Udstyr

Sukker (slik, is, kage, sodavand) når du er gravid

Du har nok hørt, at sukker er tomme kalorier. Det vil sige, at den energimængde du får, når du indtager sukker ikke indeholder nogen byggesten – hverken til dig eller til din baby i maven. Der er ikke noget i sukker, som gør noget godt for din baby eller gør ham eller hende i stand til at opbygge en sund og stærk lille krop.

Sukker gør altså ikke noget godt, for hverken dig eller din baby, men gør sukker skade? 

Meget sukker i blodet øger riskoen for sukkersyge

Store mængder af sukker i blodet under graviditeten udgør desuden en risko for at udvikle graviditets sukkersyge.

  • Du vil være i øget risiko for at få  graviditets-sukkersyge, hvis du indtager en stor mængde sukker
  • Du vil være i øget risiko for at få graviditets-sukkersuge, hvis din krop ikke er særligt god til at håndtere sukker – ikke er særlig god til at producere insulin.

En graviditet sætter kroppen på overarbejde. En stor mængde sukker i blodet vil være en yderligere belastning for kroppen, den skal tage sig af det også. Kan den ikke håndtere belastningen, vil du udvikle graviditets-sukkersyge.

Meget sukker i blodet øger riskoen generelt

Forhøjet blodsukker, selv hvis niveauerne ikke er høje nok til at give diagnosen sukkersyge er dårligt for dig som gravid og for din baby i livmoderen. Stort indtag af sukker eller store mængder på en gang vil give et meget svingende blodsukker. Det vil sige meget høje blodsukkerværdier efterfulgt af meget lave blodsukkerværdier (når insulinen responderer på den høje mængde sukker).

Det er bedst for kroppen (og for din baby i livmoderen) at leve et mere stabilt liv, uden de store svingninger.

Undersøgelser har vist, at gravide med en stor mængde sukker i blodet – uden at have sukkersyge – er i øget risiko for komplikationer.

Meget sukker i blodet øger risikoen for at føde et stort barn

Forhøjet blodsukker i graviditeten øger risikoen for at føde et (for) stort barn. Der er her ikke tale om et naturligt stort barn, men et barn der er vokset op med alt for meget sukker i blodet – altså fodret unaturligt op.

Baby i livmoderen på gravid, der svømmer i og spiser sukker og junk food

Store børn kan have svært ved at komme ned gennem bækkenet ved fødslen og måske skulle hjælpes ud med sugekop eller sidde fast med skulderen. Eller måske slet ikke kunne ud gennem bækkenet, så fødslen må afsluttes med kejsersnit. Efter fødslen kan ses faretruende lavt blodsukker hos et stort barn.

Det er også diskuteret hvad det gør for en baby, fremadrettet i livet, at have ligget i en krop med alt for meget sukker i blodet – om det disponerer til fedme senere i livet og andre problemstillinger.

Alt for stor vægtøgning i graviditeten bør undgås

Ydermere er det en fordel at begrænse den mængde af kg, du tager på i graviditeten – der ligger ud over selve graviditeten. Både fordi det er en belastning for kroppen, unødvendigt og fordi de er sundhedsskadelige og kan være svære at komme af med igen.

Du kan se her hvad der er normalt at tage på i graviditeten ⇒ 

Hvad er konklusionen omkring sukker?

Der er ingen tvivl om, at sukker i store mængder ikke bør høre din graviditet til, hvis du gerne vil gøre det så godt for din baby i livmoderen som muligt. Jo mindre sukker fra slik, is, sodavand, kage mv du indtager jo bedre for din egen kop – og for din baby inde i livmoderen

Er du sulten, så spis rigtig mad. Mad der gør noget godt for din baby, noget med vitaminer, mineraler, proteiner og byggestoffer i.

Det hjælper at sige til sig selv “Jeg spiser kun ting, det er gode for min baby”. Mad som hjælper din baby til at bygge en sund og stærk lille krop. Jeg lover dig, at det er godt givet ud både på den korte og lange bane.

Andre artikler om graviditet

DET ESSENTIELLE
GRAVIDITETS FORLØB

EN ALL INKLUSIVE ADGANG TIL VIDEN DER KLÆDER DIG PÅ TIL EN GRAVIDITET MED LANGT FÆRRE BEKYMRINGER OG TVIVL

Til 0 kr får du

Vi følger dig helt tæt igennem din graviditet og de første mindst 100 dage af din babys liv, med daglige guldkorn i din indbakke. Du får viden om graviditeten, fosterudviklingen i livmoderen, fødslen, amningen, din babys udvikling efter ankomst. Bliv også klogere på babyudstyr og anvendelse med mere. 

Derudover får du en unik adgang til gode rabatter. Samt løbende adgang til guides og indhold der følger din graviditet, din baby og din barsel. Kort sagt, tilmeld dig og undgå at gå glip af noget (vigtigt). 

error: Content is protected !!