fbpx

Speedet baby / stress & søvn

Søvn og stress er nøje forbundet med den måde kroppen og hjernen stresser på, når man får for lidt søvn. Ligesom at søvnen, når man er stresset, påvirkes negativt, så det bliver sværere at sove. På den måde skabes en negativ nedadgående spiral, med mangel på søvn giver stress og stress giver mangel på søvn.

For den der kan sove, er søvn en selvfølge, som vi ikke sætter pris på i det omfang, der er den værdig. Først når vi ikke får den søvn, vi har brug for, så mærker vi, hvor vigtig søvnen er. Vi kender alle konsekvenserne af for lidt søvn – vi er simpelthen ikke den bedste udgave eller side af os selv.

Søvn og nervesystemet

Under søvnen – især under den dybe søvn – udsender hjernen et beroligende signal blandet andet til det sympatiske nervesystem, om at det skal holde sig i ro. Det sympatiske nervesystem er det der står for kamp og flugt. Den dybe søvn forhindrer på den måde nervesystemet i at “køre op”. Og deaktivering af “kamp og flugt” sker altså natten igennem, i alt den tid vi befinder os i den dybe søvn.

Når vi lander på de tidligere morgentimer, så har kroppen fået stort set alt den dybe søvn, der hører den nat til – og skifter herover til mere let søvn og drømmesøvn – med en masse vigtige søvnspindler som krydderi. I de tidlige morgentimer forsvinder den beroligende taktstok, der forhindrer nervesystemet i at “køre op”, hvilket kan gøre det mere svært at blive i søvnen, især for den der i forvejen (inden søvnen) er fysisk, følelsesmæssigt eller mentalt “oppe at køre”.

For lidt søvn & nervesystemet

En bivirkning ved utilstrækkelig søvn er et overaktivt sympatisk nervesystem (kamp og flugt systemet). I alt den tid hvor tilstanden af søvnmangel findes, og i nogen tid derefter, vil kroppen være låst fast i en “kæmp-eller-flugt” tilstand. Med en øget mængde stresshormoner til følge; kortisol, adrenalin og noradrenalin. Stresshormoner der vil gøre det sværere at sove. Stresshormonerne vil også føre til et øget stofskifte, der igen vil fører til en højere kropskernetemperatur, der ofte også vil gøre det sværere at sove.

Den belastning der følger af vedvarende aktivt sympatisk nervesystem, vil komme til udtryk i alle mulige former for helbredsproblemer, langsomt hen over tid.

Opvågningscentret vil være mere aktivt

En anden bivirkning ved stress er, at opvågningscenteret vil være mere aktivt. Den øget mængde stresshormoner i kroppen vil gøre, at man er mere på, “klar til at flygte eller kæmpe”. Det vil også gøre søvnen mere let. Man vil være mindre tungt sovende, da man skal være klar. Det dur jo ikke at være helt søvndrukken, hvis man pludselig skal vågne op, og “kæmpe mod fjenden eller flygte”.

Søvn afgifter og afstresser din baby

En ikke stresset krop vil have ro over sig, musklerne vil kunne være helt afslappede (lav tonus) og bøjelige, og hvis det gælder en baby, vil han eller hun kunne smyge sig ind til din krop (modeling).

Et højt adrenalinspejl (store ophobninger af stresshormoner) vil give din baby en rastløs energi og musklerne vil have en høj tonus – være mere stive.

Hos babyer ser man ofte at de sover (alt) for lidt, og er meget “på”. Det hele kan køre på dem (de er ofte gode til stå, men ikke gode til at bøje (eksempelvis at få tæerne i munden eller kravle).

Undersøgelser viser, at mangel på søvn kan give ADHD eller give ADHD karaktertræk – og formentlig også omvendt, at ADHD kan give problemer med at få nok søvn.

Børn der sover for lidt, får et højt indhold af stresshormoner i kroppen, hvilket paradoksalt nok gør det sværere for barnet at falde i søvn og forblive i søvnen. Udefra vil det ofte ligne, at et barn, der ikke er træt eller har ikke brug for at sove mere. Men rent faktisk er det et barn, der kører på stresshormoner. Stresshormonerne gør, at man ikke selv oplever at være træt eller virker træt (men mere er speedet) – det gælder også for børn.

Hvad du selv kan gøre for dit barns søvn

Tænker du, at dit barn sover for lidt, men at dit barn ligesom ikke virker som træt som han eller hun burde være, ved du nu at det er stresshormonerne, der slører din babys tegn på træthed og oplevelse af træthed – og dermed dit barns reelle behov for søvn. Du har brug for at hjælpe dit barn til mere søvn – selvom dit barn måske ikke selv oplever sit reelle behov for søvn.

Ønsker du hjælp til hvordan du hjælper din baby til mere og bedre søvn på en kærlig og omsorgspuld måde, er vores Søvn i Babysteps forløb lige noget for dig. Vores sove-jordemoder Karen vil være med dig på hele vejen med online steptalks og tro på dig og vide at I kan komme i mål – også selvom det måske lige her og nu virker svært (måske næsten helt håbløst).

Andre artikler om babys-søvn

Andre artikler, der kunne have din interesse

Ditte Bach, jordemoder
Ditte Bach (1972) har arbejdet som jordemoder, siden hun blev uddannet i 2003. Hun startede Baby Instituttet tilbage i 2009. Hun er forfatter til et hav af artiklerne og til flere af Baby Instituttets bøger. Ditte er gift med John og har en pige fra 1997 og en dreng fra 2004.