Stramt eller kort tungebånd er en hyppig årsag til ammeproblemer og også en problematik, der er stadigt stigende fokus på. Formentlig sker der både en underbehandling (fordi kendskabet til stramt tungebånd er lille blandt mange fagpersoner) og en overbehandling (fordi mange forældre selv søger hjælp til klip og fordi nogen fagpersoner er meget pro klip). Derudover er der ikke konsensus om, hvor meget og hvordan tungebånd bør klippes. Det er problematisk, at forældre modtager forskellig rådgivning afhængigt af, hvor de henvender sig og at mange føler sig nødsaget til at rejse til udlandet for at få klippet deres barns tungebånd, fordi de er i tvivl om, hvorvidt der bliver klippet sufficient hos danske ØNH / tandlæger.

Anatomi og forekomst

Anatomisk er tungebåndet en streng (kollagent væv, som ikke er elastisk), som sidder under tungen. I fosterlivet har alle et stramt tungebånd, det fungerer (sammen med læbebåndet) som en slags vejviser, når kæbe, tunge osv vokser. Efter tre måneders graviditet, begynder tungen at vokse ud over tungebåndet og tungebåndet forsvinder ind bag slimhinderne.
Undervejs bør tungebåndet altså trække sig helt tilbage så det nærmest bliver integreret på undersiden af tungen – og altså ikke er et tungebånd som kan ses. Hos nogle bliver vævet dog ved at sidde fast på tungen og binder på den måde tungen til bunden af munden. Det er kort tungebånd. Stramt læbebånd ses hyppigt sammen med stramt tungebånd men er sjældnere et problem i sig selv.

Der findes flere måder at kategorisere de stramme og korte tungebånd på men overordnet taler man mest om Anterior Tongue Tie (ATT) og Posterior Tongue Tie (PTT). ATT er den type, som vi alle kender og som man traditionelt også klipper i Danmark, hvorimod PTT er de bagvedliggende korte eller stramme tungebånd. I virkeligheden er der ved kort tungebånd altid PTT. ATT forekommer altså ikke isoleret men skal mere ses som en mere alvorligere grad af kort tungebånd, hvor tungebåndet har trukket sig endnu mindre tilbage end ved ren PTT. Der er altså altid bagvedliggende PTT ved ATT, mens PTT ofte forekommer isoleret.
PTT er langt mere almindelig end ATT. Det er anslået at ca 3-4 % har ATT, og andelen af PTT er højere.

lillebror 1 måned. Tungen kan løftes ca halvvejs op mod ganen, tungen folder på midten, når den løftes op.

Baby Instituttets tilgang

Baby Instituttets tilgang til behandling (klip) af stramt tungebånd er, at der – ved ammeproblemer – altid bør startes med ammevejledning i henhold til ESA-metoden samt supplerende tungetræning / muskeltræning og massage afhængigt af den individuelle situation. Desuden bør der tjekkes for spændinger, der kan give samme symptomer som stramt tungebånd og som derfor med fordel kan løsnes, inden der besluttes at klippe. Altså startes der med de tiltag, der er mindst indgribende for barnet, og som samtidig vurderes at kunne løse / bedre problematikken.

Det er vigtigt at være i stand til at vurdere, hvilke babyer der vil have gavn af et klip – men især også at kunne vurdere, hvilke der sandsynligvis IKKE vil have glæde af det, eller hos hvem problemerne kan løses ved mindre indgribende tiltag. Selvom et klip af tungebånd mange gange er et relativt lille indgreb og der kun er få komplikationer forbundet med det, så er det stadig et indgreb og de dybere klip kan være smertefulde både under og efterfølgende. Derudover kommer den eventuelle aftercare, der også kan have negative effekter på relationen mellem barn og forældre samt for barnets sanseoplevelser i munden. En del babyer bliver også “dårligere” ved brystet i den første tid efter klippet for så langsomt at komme tilbage til deres tidligere niveau – eller bedre end det.

Et klip af tungebåndet kan ikke stå alene ved ammeproblemer eller andre gener, der kan tænkes at stamme fra et stramt tungebånd, men bør altid forudgåes og også helst efterfølgende suppleres med ammevejledning. Forældrene bør også vide, at hvis ikke klippet har umiddelbar effekt, så bør de søge hjælp til amning / spisningen påny, så teknikken kan optimeres efter klippet. Fordi det ikke er givet, at en baby sutter bedre, blot fordi tungebåndet er klippets.

Ammeproblemer & stramt tungebånd

Karakteristika for ammeproblemer ved stramt tungebånde finder du her. Vær opmærksom på at nedestående karakteristika også ses ved en lang række andre problematikker – og ikke kun ved stramt tungebånd.

Lillebror 1 måned. Suttevabler / “popcorn-læber”

Vurdering af tungebåndet

Tungebåndet bør vurderes ved alle førstegangs-ammekonsultationer, så det indgår i den samlede vurdering af amningen.

Tungebåndet vurderes ud fra udseende og funktion.

Baby skal ligge på dit skød eller på ryggen på et leje / sofa med hovedet ind mod dig. Det vigtige er, hvor stramt tungebåndet er, kan tungen løftes højt op mod ganen eller ej, bliver tungebåndet hvidt, når man løfter tungen op, hvordan ser ganen ud, den bør være rund og ikke “gotisk” eller høj. Prøv at køre fingeren hen under tungen, den skal kunne glide let underneden og tungebåndet skal ikke kunne føles som et tydeligt “fart-bump”. Og som vi altid tjekker, kan baby svøbe, kan baby svøbe med hele tungen, danne undertryk eller slipper trykket bagtil? Hvordan ser tungen ud, når baby græder? Kommer den op i ganen? Ved PTT ligger den ofte bare i bunden af munden uden at bevæge sig ret meget, får evt form lidt som en skål.

Det er egentlig ikke afgørende, om tungen kan komme ud af munden. Det vigtige er, om den kan komme op i ganen. Ved normal tungefunktion ligger tungen i ganen i hvileposition og man trækker vejret gennem næsen. Hver gang der synkes (1200-2000 gange i døgnet) rammer tungen ganen og er på den måde med til at forme ganen og holde tænderne ude i korrekt tandstilling. Det er essentielt for evnen til at danne vacuum, at tungen kan komme op i ganen men det er også vigtigt for at kunne synke korrekt (prøv at synke med tungen liggende nede i bunden af munden!). Hver gang man synker korrekt, så skabes der et negativt tryk i det eustakiske rør i mellemøret som på den måde dræneres. Hvis man synker uden at få tungen op i ganen, så sker det det modsatte og derfor disponerer det korte tungebånd også massivttil mellemørebetændelse.

For at ensarte vores vurderinger og sprog omkring det, anvendes redskabet TABBY score (Tongue-tie and Breastfed Babies Assesment Tool).

Hvornår skal barnets sendes videre til vurdering? 

Mor og barn under amningen er en biologisk enhed, hvor det er de samlede styrker / svagheder, der afgør, hvorvidt amningen kan lykkes. Et eksempel kan være en baby, der har et middel-stramt tungebånd måske godt kan hente mælk ud af brystet uden smerter for mor – men have svært at tømme brystet helt i bund og dermed opretholde en sufficient mælkeproduktion. Her kan en løsning være, at mor kompenserer ved at pumpe ud en eller flere gange om dagen for at opretholde en god (nok) mælkeproduktion til at barnet kan få nok ved brystet.

Vurderingen af tungebåndet indgår i den samlede vurdering af:

At vurdere tungebånd og rådgive om behov for eventuelt klip er oftest en kompleks vurdering. Det bliver derfor også ved med at være svært. Dette er godt at italesætte overfor forældrene, da det er med til at give dem en forståelse af, hvorfor de eventuelt møder forskellige vurderinger af tungebåndet, opfattelser og rådgivning. Mange af forældre havner (eller har været) i facebookgruppen for stramt tungebånd og her er tonen skarp og ret ensidig for at klippe, så at italesætte kompleksiteten er også en måde at ruste forældrene til de holdninger de måske efterfølgende møder.

Tungebåndet kan ikke vurderes online

Da enhver situation er kompleks og unik og da så mange forskellige elementer indgår i den samlede vurdering, så kan ikke foretage en optimalt kvalificeret vurdering af behov for klip udelukkende ud fra fotos. Det kræver, at man har barnet i hænderne. Der kan godt gives online-ammevejledning, hvor forældrene så rådes til en opfølgende fysisk konsultation, hvis ikke problemerne løses.

After-care efter klip af tungebåndet – eller ikke?

After-care er en sårbehandling, der kan foretages efter de dybere klip af tungebåndet og som har til formål at hindre de overklippede sårfladerne i at vokse stramt sammen men derimod at hele i overfladen, altså at hele op på samme måde som en hudafskrabning fremfor som et snitsår. Hvis der ikke er klippet dybt – altså hvis der stadig ses noget af tungebåndet synligt, så har after-care med sikkerhed ikke effekt, da der ikke er nogen sårflader.

Det er omdiskuteret, hvorvidt man bør lave after-care efter klip af tungebånd. I Holland og England anbefales dette – i Danmark afhænger det af, hvem der har klippet. Foreningen Stramt Tungebånd anbefaler after-care.

I den nye Nationale kliniske retningslinje i Danmark frarådes after-care. Dette er på baggrund af, at der ingen evidens er for, at det har effekt. Samtidig er after-care ofte ubehageligt og smertefuldt for barnet, hvilket mistænkes at kunne have både kort- og langsigtede negative effekter. I den nationale retningslinje lægges der desuden vægt på, at tungen alene under amning mobilseres rigeligt til at sårfladerne holdes åbne.

På Baby Instituttet er vi enige i og læner vi os op af den nationale retningslinje og anbefaler derfor ikke, at forældrene laver after-care. Har de modtaget rådgivning om aftercare ved den fagperson, der har foretaget klippet, så er vores anbefaling at følge den individuelle rådgivning, de har modtaget i forbindelse med klippet. Her skal det også tages med i betragtning, at de enkelte fagpersoner (ØNH og tandlæger) må formodes løbende at evaluere og udvikle på egen praksis og at rådgivning om after-care derfor er et område, der vil forme sig løbende.

Manuel behandling efter klip af tungebåndet – eller ikke?

I den nye nationale retningslinje anbefaler man ikke rutinemæssigt manuel behandling ved stramt tungebånd (osteopati, kiropraktik, kst mm) pga manglende evidens. Det frarådes dog heller ikke. På Baby Instituttet anbefaler vi at supplere ammevejledningen og eventuelt klippet med babybehandlinger – eller i hvert fald at få tjekket for spændinger, hvis ikke ammevejledningen alene løser problemerne.

Vores oplevelser er at spændinger kan give samme udfordringer (ER DEN DET/PASSER DET)Det er klart min oplevelse og også Winnies og Cecilies (tror jeg da), der er en del børn, som bliver markant bedre efter at have fået løsnet spændinger, fx Jannes baby, der altid kunne amme smertefrit i ugerne efter hun havde været hos Cecilie, men så blve det gradvist dårligt igen.  for amningen som stramt tungebånd og det derfor altid er relevant at få vurderet (også inden et eventuelt klip). Nogle forældre er dog skeptiske overfor alternativ behandling – og valget er selvfølgelig deres.

Andre udfordringer & stramt tungebånd

Stramt tungebånd mistænkes for at kunne give en lang række andre udfordringer end ammeproblemer, fx:

Igen vil førstevalget dog være, at forsøge at løse de aktuelle udfordringer ved de mindst indgribende tiltag inden eller i kombination med henvisning til ØNH / tandlæge mhp vurdering og evt klip.

Det er stadig omdiskuteret, hvorvidt stramt tungebånd er “skyld i” fx refluks, søvn mm. Forældrene vil altså muligvis møde modstand hos andre fagpersoner – det skal de informeres om. Det kan også være en udfordring, hvis barnet er mere end 3-4 mdr, fordi mange i Danmark ikke vil klippe de større børn (eller kun vil i fuld narkose).

Foreningen Stramt Tungebånd og Dansk Støttegruppe for Stramt Tungebånd

Foreningen Stramt Tungebånd har i høj grad sat fokus på, at stramt tungebånd er en underkendt problematik og også sat fokus på, at tungebåndet kan have betydning for andre forhold end blot amningen. Foreningen drives af frivillige der selv har haft stramt tungebånd tæt inde på livet.

Der er flere forskellige facebookgrupper, som omhandler stramt tungebånd. Der bør skelnes mellem de forskellige grupper der er på Facebook. Det er pt to i Danmark som vi kender til. “Dansk Støttegruppe for stramt tungebånd” (støttegruppen) og “gratis gruppe – FOMP – Foreningen for Orofasciale Myofunktionelle Problemer” (FOMP gruppen).

Støttegruppen er en side, med en meget hård tone. De er meget pro klip, og mener de kan vurdere graden af et stramt tungebånd via et foto, og ligeledes vurdere kvaliteten af et klip, via et foto. Denne gruppe mener ikke, der er nogle i danmark, der kan klippe sufficient og anbefaler som oftest klip i Holland. De “holder øje” med Ane i Vejle, der er relativ ny på området, men vil endnu ikke sige god for hende. Det er altså en gruppe, der i vid udstrækning danner tonen på området for stramt tungebånd.

FOMP gruppen, som er FB gruppen til Foreningen Stramt Tungebånd, består af en række andre kvinder, heriblandt Charlotte Hansen, der har hjemmesiden www.stramttungebaand.dk. Administratorerne i Støttegruppen og FOMP var oprindelig gået sammen om at danne foreningen, men i sidste øjeblik, blev gruppen delt i to, og derfor er der nu de to FB grupper. FOMP gruppen er ikke enige med Støttegruppen i, at man kan vurdere tungebånd og klip ud fra et foto. De er ligeledes meget pro behandling inden og efter.

Hjemmesiden er udelukkende lavet af Charlotte i hendes fritid, Charlotte er journalist. Hun laver ikke noget opsøgende arbejde ifht behandlere, det er op til den enkelte at kontakte hende, hvis man ønske at komme på behandlerlisten. Pt er listen fjernet, da hun er bekendt med problematikken i, at have en lille liste, når der findes mange dygtige behandlere i danmark. Hun er ikke interesseret i, at støttegruppen på FB henviser til hendes side, da det bliver uigennemsigtigt, at hun ikke er afsender på deres holdninger i støtte-gruppen.

Ifht relevansen af denne information, så er den brugbar, når vi rådgiver forældrene. Foreningen Stramt Tungebånds hjemmeside og FOMP gruppen fremstår som fagligt funderede og virker til løbende at følge med i nyeste viden. De er mere nuancerede, mere støttende og mindre dømmende end støttegruppen, hvorfor det giver mening at sende forældrene i den retning.

Kilder: