Du har måske siddet og set på din baby, der har sovet tungt for lige pludselig at spjætte og måske også vække sig selv ved det. Det er normalt under søvnen, at kunne give nogle spjæt fra sig – ikke desto mindre er det forstyrrende for mange babyer.
Indsovningsryk – spjæt på vej ind i søvnen
De spjæt vi har under søvnen kaldes indsovningsryk eller søvnryk. Indsovningsryk kommer af, at musklerne tilpasser sig et mere afslappet stadie. Vores muskler er aktive, når vi bruger dem bevidst. Men vi har også en muskelaktivitet, der sikrer at vi hele tiden har en konstant muskelspænding i kroppen. Den finder sted uden, at vi skal bruge kræfter på at tænke over det. Når vi skal sove, skal musklerne slappe fuldstændig af.
Når du eller din baby spjætter, kan det være søvnryk. Det er den måde, hvorpå musklerne i kroppen kommer til at slappe af på. Den type ryk kommer, når vi går ind i søvnen. Det er helt normalt at spjætte på vej ind i søvnen. Det er forskelligt, om man spjætter på vej ind i søvnen, hvor meget man spjætter, og hvor voldsomme (og forstyrrende) spjættende er er også individuelt.
Spjæt under drømmesøvnen
En anden type spjæt kommer under søvnen, faktisk under drømmesøvnen. Den type spjæt findes kun hos babyer.
Under drømmesøvnen hos en voksen og et større barn, reagerer kroppen som om den er lammet – kun øjnene kan bevæge sig. Det at øjnene bevæger sig kaldes “Rapid Eye Movement”, der også har givet drømmesøvnen navnet REM-søvn. Lammelses-mekanismen af kroppen sikrer at vi forholder os passivt, når vi drømmer. Man kan sige at lammelsen af kroppen, hindrer at vi gør det vi drømmer vi gør. Det er en stor fordel, da vi kan drømme de mærkeligste ting.
Hos fosteret i livmoderen og hos det nyfødte barn er den lammelsels-mekanisme endnu ikke (fuldt) udviklet, hvilket gør at en baby under drømmesøvnen kan spjætte. Det sker når hjernen under REM-søvnen sender motoriske kommandoer, der omsættes til kropsbevægelser. Det er ikke farligt, fordi det lille barns motorik endnu ikke kan udføre det barnet drømmer han eller hun gør. Man kan se små babyer ligge og sutte (de drømmer sikkert at de spiser) og spjætte i søvne. Den type spjæt under søvnen er altså bevægelser i drømmesøvnen og kan kun ses hos helt små børn, indtil “lammelses-mekanismen” er fuldt fungerende.
Spjæt kan udløse mororefleksen
Når din baby spjætter på vej ind i søvnen eller under søvnen, vil du nogle gange se at spjættende er ret voldsomme. Det skyldes, at mororefleksen udløses af spjættet. Mororefleksen er også kaldet spjætrefleksen. Den udløses når skulderbladene kommer langt tilbage og fortæller barnet, at han eller hun er ved at falde (bagover).
Man mener at mororefleksen er et levn fra dengang vi mennesker var mere abeagtige og sad fast i pelsen på vores mor. Den giver oplevelsen af at falde bagover (så man kan nå at gribe fat igen), hvorfor mororefleksen, hvis den udløses under søvnen, kan være ubehagelig og forstyrende for barnet under søvnen (og vække barnet).
Hvad jeg selv kan gøre for min baby der spjætter
Hvis din baby spjætter meget på vej ind i søvnen eller under søvnen, er det at svøbe din baby det der afhjælper spjæt allerbedst. Din baby vil stadig spjætte, men med en begrænsning på armene, så vil det mærkes meget mere ligesom inde i livmoderen, som din baby kender og lettere kan sove hen over. Ligesom mororefleksen heller ikke så let bliver udløst.
- Læs her om svøbe baby under søvnen ⇒
- Du finder de svøb vi har udvalgt og bruger her ⇒
- Du kan se alle udvalgte produkter til din baby søvn her ⇒
Du kan også;