Måske din baby ikke spiser nok “rigtig mad”. Det kan være at dit barn får for lidt mad og ikke tager nok på i vægt i forhold til sin vægtkurve. Men det kan også være, at dit barn tager nok på i vægt, men ikke overgår fra mælk til at leve af “rigtig mad” i det tempo man forventer eller som du ønsker. Hvis det er en problemstilling du har, så læs videre her.
For meget mælk tager appetitten
Det største problem i forhold til at spise nok anden mad er for de fleste babyers vedkommende, at de er relativt mætte af den mælk, de får ved brystet eller på flaske. Ved at reducere i antallet af måltider vil barnet få mere appetit til anden mad, forudsat at barnet kan spise anden mad og gør det.
Fra 9-måneders alderen anbefales det, at den samlede mængde mælk ikke overstiger 750 ml om dagen. Det er modermælk, modermælkserstatning og den ko-mælk din baby måske begynder at få lidt af i sin kost.
Når barnet er 1 år bør mælk og mælkeprodukter bør den samlede mængde mælk være omkring 350 ml og maks 500 ml i døgnet. Med cirka 350 ml mælk i døgnet vil dit barns kost bedre leve op til anbefalingerne, da du vil være mere sikker på at mælken ikke tager for meget plads for anden mad.
Udgør mælken og mælkeprodukterne en for stor del af dit barns kost, skal du reducere i mængden af mælk, din baby får, så dit barn har bedre appetit til anden mad.
Flere måltider om dagen sikre barnet mere mad
For at sikre et barn nok mad er det vigtigt at barnet får flere måltider om dagen. Ofte vil små børn have brug for flere mellemmåltider for at kunne få nok at spise. I forhold til kroppens størrelse har det lille barnet brug for mere mad end et større barn og voksne. Samtidig har det lille barn en naturlig begrænsning, for hvor meget mad han eller hun kan have i sin mavesæk ad gangen. Typisk har et lille barn brug for at spise med 2-3 timers mellemrum i den vågne tid bestående af hovedmåltider og mellemmåltider.
- Morgenmad
- Mellemmåltid
- Frokost
- Mellemmåltid
- Aftensmad
- Mellemmåltid (ikke alle)
Ved at fordele maden over flere måltider i løbet af dagen, bliver det muligt for det lille barn at få nok mad på døgnbasis til at kunne fortsætte sin vægtøgning (og vækst) og få dækket sit behov for byggestoffer, vitaminer og mineraler. Både hovedmåltider og mellemmåltider skal mætte og bidrage med sund, varieret og næringsrig mad.
Amning før mad eller mad før amning
Den mad du ønsker dit barn primært skal spise, er den, du skal starte med. Før de 4 måneder vil det ofte være amning/flaske, og efter de 6 måneder vil det være rigtig mad, din baby skal til at spise en masse af. Ved at din baby ikke er blevet mæt af brystet/flasken inden maden og derfor har en reduceret appetit i forhold til den rigtige mad, vil din baby skulle spise rigtig mad først og bryst/flaske bagefter eller senere inden luren.
Det er omvendt, helt i starten, vigtigt at din baby ikke er alt for sulten. Hvis din baby er alt for sulten, vil det være svært at lære en masse nyt om hvordan man motorisk håndtere maden og om smage og konsistenser. Løsningen i starten kan være bryst/flaske, og så mad omkring 1 time senere, frem til at du overgår til at give mad først, også amning/flaske senere eller det måltid mælk fjernes helt (når din baby er klar til det).
En godt start på dagen, giver mere appetit
Du kender det måske fra dig selv, at det er nemmere at faste fra morgenstunden og frem, ligesom at faste her ofte gør, at man indtager færre kalorier de dage man faster. Det er den omvendte logik man kan bruge i forhold til børn, der skal indtage flere kalorier om dagen. Det gælder om at komme godt fra starte om morgenen med maden.
For at komme godt fra start med at spise, altså få barnet til at spise en relativt god portion morgenmad, kan det være en fordel ikke at at tage sig af hvad man plejer at spise til morgenmad, men se på hvad ens barn godt kan lide at spise. Gå efter at give dit barn sine yndlingsretter om morgenen, dem du har mest held med. Det gør ikke noget, at vi andre måske ikke kalder det morgenmad.
Mades først og selv spise bagefter
Hvis dit barn ikke spiser nok, kan det sagtens være fordi at dit barn endnu ikke kan tage over på sin mad. Her vil det betyde meget for mængden af mad, din baby får, at du starter med at made din baby, vil det være mos eller grød. Nogle babyer har det nemlig sådan et de kun har lyst til at spise i relativt kort tid og når vinduet for det lukker, så spiser de ikke mere eller næsten ikke mere.
Når din baby er færdig med at spise den mad du giver, lader du din baby sidde med sin mad selv. På den måde vil du få mere mad i din baby pr måltid.
Der er mere næring i noget mad end andet
Hvis dit barn har svært ved at få nok at spise, vil det tælle ret meget på kalorie kontoen at dit barn stadig får grød. Der er ret mange kalorier i grød (og brød, ris) i forhold til den mængde kalorier, der er i grøntsager. Undersøg mængden af kcal i de forskellige fødevare og se hvordan du kan berige den mad din baby faktisk spiser med flere kalorier.
Mængden af fedt i maden betyder noget
Et andet vigtigt parameter for at få tilført flere kalorier til den mad barnet rent faktisk får tilføres mere fedt. Der er mange kalorier i fedt, hvilket gør fedt rigtigt godt egnet til at øge energitætheden i maden. Brug sundt fedt til at øge kalorieværdien i din babys mad.
Andre artikler om emnet
- Om overgangskost; mos og grød til baby
- Om babys første måltid rigtig mad
- Fra overgangskost til fast føde
- Mælk og mælkeprodukter til baby, hvornår
- Begynde med mad, hvornår?
