KOM MED I BABYBOBLEN ❤️ OG FÅ FAGLIG VIDEN, DER KLÆDER DIG PÅ TIL DIN GRAVIDITET, FØDSEL OG FØRSTE TID MED BABY →

Spændinger i kroppen & søvn

Spændinger i kroppen kan både være ubehagelige og gå ud over søvnen. Spændinger kan påvirke barnets nervesystem, så det bliver sværere at finde ro i søvnen. Men spændingerne kan også give fordøjelsesproblemer som luft i maven, forstoppelse og mavesmerter – samtidig med at spændingerne i sig selv kan være ubehagelige i kroppen eller i den sovestilling barnet skal ligge i (på ryggen).

Fødslen kan give spændinger i kroppen

Nogle babyer fødes med spændinger i kroppen. Det at blive født er en voldsom fysisk oplevelse. Pladsen er trang og store kræfter skubber barnet gennnem bækkenet og bækkenbunden. Det er babyers kroppe lavet til, men nogle børn kan godt have ondt i deres bevægelsesapparat, når de kommer til verden. Tvillinger har ligget ekstra tæt kan også have spændinger. Børn der har ligget i underkropsstilling meget længe, har måske ligget med hovedet lidt i spænd under ribbenene eller blevet presset lidt skævt på på vejen ud.

For nogle betyder det også, at mor får ve-drop op som får livmoderen til at skubbe hårdere på, at de må trækkes ud med en sugekop eller at fødslen ender med et kejsersnit. Man ser også spændinger hos børn der er født meget hurtigt. Hvor andre babyer har stået skævt ned i bækkenet og er blevet trykket ned i en uhensigtsmæssig stilling for barnets nakken, ryg eller bækken. Det kan godt give problemer med spændinger, låsninger, skævheder og dermed også ømhed i bevægelsesapparatet efterfølgende – forståeligt nok. Også børn der er født som stjernekigger eller i en uregelmæssigt hovedstilling, med en arm først eller hvor vi som jordemødre har måtte have lidt ekstra godt fat i barnet for at få barnet ud herunder fastsiddende skulder. 

Tegn på spændinger i kroppen hos baby

Tegn på spændinger hos baby kan være:

  • Favoritside at dreje hovedet til
  • Favoritside ved brystet
  • Skævhed i kraniet / kroppen
  • Smertefuld amning
  • Svært ved at danne vakuum ved brystet
  • “Klikker” ved bryst / flaske
  • Fordøjelsesproblemer
  • Uro
  • Svært ved søvnen
  • “Stiv” i kroppen
  • Modstand mod at ligge på maven

Babyer, der fødes med spændinger og låsninger i kroppen sover ofte godt de første 2-4 uger men får måske hurtigt en favoritside. Og mange sover helst på armen, hvor der er varmt og hvor stillingen fastholdes.

Man ser også at nogle børn med spændinger er lidt “for gode” til at holde hovedet, fordi de faktisk er spændt i nakken. De børn der har ondt i nakken kan også let opbygge spændinger, der trykker på de store nerver, der skal forsyne kroppen med ro, søvn og god fordøjelse. De vil være urolige og sove dårligt og nogle at dem også slås med luft i maven, forstoppelse og ondt (og meget gråd) som følge af trykket på vagus nerven.

Et klassisk mønster for et barn med spændinger kan også være at sove 30 min af gangen. Efter én søvncyklus flytter barnet på sig, og det er ikke så behageligt og barnet vågner op af det.

Det kan også være, at barnet kun vil eller meget bedre kan spise fra det ene bryst, fordi det gør ondt at ligge på en ene side men ikke den anden. Nogle børn sover dårligt på grund af selve spændingerne. Andre sover dårligt på grund af de mavegener spændingerne giver.

Hvad jeg selv kan gøre hvis min baby har spændinger

Du kan selv lave udstrækningsøvelser og gymnastik med din baby, dette kan være med til at forebygge og løsne spændinger i kroppen (det må ikke gøre ondt, eller være ubehageligt).

Hvis du mistænker, at din baby har spændinger i kroppen, er det en rigtig god idé at komme forbi en kropsbehandler, der har erfaring med små børn og få dit barn mærket igennem og eventuelt afspændt.

Du kan også;

Andre artikler om søvn

Sovekursus

SØVN I BABYSTEPS

Haps din plads!

Stop Natteroderiet, Evige putninger & Powernaps!

3 DAGES ONLINE MINIKURSUS TIL 0 KR

Minikurset er udviklet af vores søvnvejledere med årelang erfaring og dybdegående viden om søvn hos babyer og børn i alderen 0-18 måneder. 

I løbet af de 3 dage er du blevet klogere på; 

[activecampaign]

 

error: Content is protected !!