Søg
Close this search box.

Søvncyklus / søvnens cyklusser

Ved hjælp af elektroder kan man optage signaler fra 3 forskellige områder; 1) hjernebølgeaktivitet 2) øjenbevægelser og 3) muskelaktivitet. Disse signaler samles under betegnelsen poly-somno-grafi (PSG). Der er en udskrift (graf) af søvn (somno) gennem en række forskellige signaler (poly). Her har det vist sig, at mennesker ikke bare sover – men af de går gennem faser af forskellig slags søvn – søvncyklusser.

Faserne fik navn efter deres mest afgørende kendetegn, nemlig øjenaktiviteten; Ikke hurtige øjenbevægelser kaldet NREM-søvn (Non-rapid eye movement) der er den dybe søvn og hurtige øjenbevægelser, kaldet REM-søvn (rapid eye movement), der er drømmesøvnen.

Søvncyklusser

Hos en voksen varer en søvncyklus omkring 1,5 time fra start til slut. For en baby tager hver søvncyklus omkring 45-50 minutter. Så det er det, der er på spil, når din baby vågner efter omkring 45 minutter. En baby-søvncyklus er slut (og den næste skal begynde).

nyfødt der sover som en baby

En søvncyklus er ikke en fast størrelse

Når vi taler om søvncyklusser, er der en tendens til (for at lette forklaringen) at tale om en søvncyklus som en fast størrelse, hvor der kommer én type søvn, så en anden type og så en tredje type. Det gør der også, men det interessante er, at hver type søvn ikke varer lige lang tid i hver cyklus. Eksempelvis er den første del af natten kendetegnet ved, at den dybe søvn er meget repræsenteret. Efterhånden som man bevæger sig over i den anden del af natten, vil det meste af tiden være domineret af REM-søvnen, med kun lidt dyb NREM-søvn, hvis overhovedet nogen.

Det er en af forklaringerne (ud af flere), på hvorfor nogle babyer godt kan sove om natten, men har svært ved at fastholde søvnen i de tidlige morgentimer – og hvis man ikke gør andet, kommer til at stå alt for tidligt op.

Det er vigtig at vide, at der ikke er nogen type søvn, der er vigtigere end en anden. Det er med andre ord lige så vigtigt at barnet får nok af den dybe søvn først på natten som af den lette søvn og drømmesøvn, der ligger tidligt om morgenen. Det vil sige ikke komme for sent i seng og heller ikke for tidligt op. Uanset hvilken søvn man går glip af, vil det nemlig føre til nedsat hjernefunktion, da de hver især gør noget godt for hjernen. Herudover vil mængden af søvn, om man får søvn nok, være af afgørende betydning.

De forskellige stadier i en søvncyklus

Hver cyklus er inddelt i 4 stadier, der vil gøre dig klogere på din babys søvn – og opvågninger. Du vil her få en kort gennemgang og kan læse mere om de forskellige stadier i en artikel for sig.

  • Den lette søvn er det første og andet stadig af NREM-søvnen. Her bliver din baby døsig og glider i det andet stadie ind i en let søvn. I stadie 1- 2 begynder musklerne i kroppen at blive afslappede. Din baby vil måske ligge og bevæge sig og sige lyde. Omkring 10-12 minutter.
  • Det tredje stadie NREM-søvn består af dyb, tung søvn. Den dybe søvn, for en baby, varer kun omkring 10-12 minutter. Det er i dette stadie, at du kan flytte dit barn uden, at han eller hun vågner, og at du selv, hvis du oplever at blive vækket i dette stadie, er helt fortumlet og søvndrukken.
  • Det fjerde stadie i en søvncyklus er REM-søvnen eller drømmesøvnen. REM står for Rapid Eye Movement (at øjnene bevæger sig). REM søvnen for en baby varer omkring 20 minutter. Det er her din baby drømmer. En lille baby befinder sig 50-60 % af søvnperioden i REM-søvnen, der er langt mere end en voksen.

Overgangen fra den ene søvncyklus til den næste

Efter REM-søvnen inden den næste cyklus sker der en lille opvågning, vi ikke registrerer, men som ofte giver det mindre barn problemer. Som voksen oplever vi næsten kun overgangen, når vi er faldet i søvn et ”fremmed sted”. Og vi vågner op med et: ”Hov hvor er jeg, nååå jeg er faldet i søvn på sofaen.” Eller når vi om natten mærker vi skal tisse.

Det at der er en opvågningen er en menneskelig overlevelsesstrategi, idet der laves en hurtig vurdering af, om det er sikkert at bevæge sig ind i den næste søvncyklus, det vil sige, at bevæge sig ind i den tunge søvn igen. Er verden som den plejer at være, eller er der noget, jeg skal forholde mig til og tage mig af, inden den tunge søvn (hvor hjernen ”slår fra”) tager over.

Din nyfødte baby vil måske konstatere, at der ingen lyde er fra mors hjerte, ingen lyde fra mors vejrtrækning, ingen blod der suser, ingen bevægelser, intet varmt vand i ansigtet og tænke: ”Der er noget helt galt”, hvilket vil bringe barnet ud af søvnen. Ikke fordi at han eller hun er udhvilet, men fordi det virker utrygt at fortsætte med at sove, før der er sikkerhed for, at alt er som det skal være. Den samme konklusion kan en baby drage, der er faldet i søvn i bevægelse eller i sin mors eller fars arme også er blevet lagt. Hjernen vil registrere forandringen og barnet kan vågne op, for at finde ud af om verden stadig er den samme.

Overgangen er en effektiv overlevelsestaktik, tilbage fra dengang verden var et mere farligt sted. Den kan dog være svært forstyrrende på et barns søvn og give forældre mange grå hår i hovedet og søvnløse nætter. Heldigvis kan man arbejde ind i den.

Søvnen fortsættes – eller ophører

Lykkes overgangen for din baby ikke opstartes der en ny søvncyklus. Hvilket der er meningen og søvnen fortsætter. Lykkes overgangen ikke for din baby – eller lykkes det ikke for dig at hjælpe din baby videre i søvnen, vil din baby vågne op og søvnen være afsluttet i denne omgang.

Alt det er i spil, hver eneste gang din baby sover.

Hvad jeg selv kan gøre for min babys søvn

Fordi det at sove, for mange små babyer ikke er så let igen, er mange forældre på en opgave i forhold til søvnen. Barnet skal være tilpas nok i kroppen (være mæt, ikke have luft der generer m.m.) til at kunne sove og måske også have brug for hjælp til at falde i søvn – jo senere op ad dagen, jo mere hjælp vil der ofte være brug for. Derudover kan et barn også have brug for hjælp til at klare overgangene fra den ene søvncyklus til den anden – og det barn der ikke sover så godt popper måske tilmed ud af søvnen når hjernen går fra den ene type søvn til den næste. Det bliver alt i alt meget man som forældre skal hjælpe med – i hvert fald for de babyer der ikke særligt godt kan det med søvnen selv.

Når noget har gentaget sig, skabes en vane og i forbindelse med søvn en sovevane. Optimalt set så er det du gør det som du ønsker for dig selv og dit barns søvn ud i fremtiden. Det vil selvfølgelig være normalt med nogle småjusteringer tilpasset barnets alder, men alt i alt skal du have en god fornemmelse af det du gør. Skaber gode sovevaner.

Måske du slet ikke er der? Og måske heller ikke kan se vejen dertil i forhold til hvor I er med søvnen, så er vores Søvn i Babysteps for dig – og din baby.

Du kan også;

Andre artikler om babys-søvn

Andre artikler, der kunne have din interesse

Sovekursus

SØVN I BABYSTEPS

Haps din plads!

Stop Natteroderiet, Evige putninger & Powernaps!

3 DAGES ONLINE MINIKURSUS TIL 0 KR

Minikurset er udviklet af vores søvnvejledere med årelang erfaring og dybdegående viden om søvn hos babyer og børn i alderen 0-18 måneder. 

I løbet af de 3 dage er du blevet klogere på; 

[activecampaign]

 

error: Content is protected !!