Søvn hos børn

Gaaaaaaaaaaab! Du ser træt ud! Når man er voksen og ikke har sovet nok, enten fordi man har sovet for kort, er blevet vækket for mange gange eller begge dele. Træthed har en helt række konsekvenser. Ud over at vi bliver i dårligt humør, irritable, uoplagte, ukoncentrerede og måske ser lidt tarvelige ud, så har det også langsigtede konsekvenser. Når noget er sandt for det voksne menneskes krop, er det det meget ofte også for det lille barn.

Alle mennesker har brug for søvn på daglig basis for at kunne fungere optimalt – og det samme gælder selvfølgelig børn. Jo yngre man som menneske er, jo større er ens søvnbehov. Helt nyfødte har brug for allermest søvn. Dvs omkring 15-18 timer i døgnet, hvor et voksent menneske skal have omkring 8 timers søvn.

Søvn påvirker livskvaliteten

Søvn vil påvirke, hvordan din baby oplever verden. God søvn, og nok af den, gør en baby glad og giver lyst til livet og mod på omverden og læring. Søvn har, ud over en afgørende indflydelse på vores humør, også indflydelse på energiniveauet.

Det lille barn vil have lettere til gråd, når barnet sover for lidt. Barnets humør bliver påviseligt dårligere og barnet bliver mere irritabel. Dit barns overskud vil reduceres – på samme måde som dit. Der vil være mindre energi og overskud og måske også lyst til læring og udvikling. Børn (og voksne) bliver irritable, mere sensible og en absolut dårligere udgave af sig selv, når de er trætte. Under søvnen restituerer kroppen og hjernen får en pause (under den tunge søvn). Det vi har oplevet mens vi var vågne bearbejdes og lagres. Søvn er simpelthen den måde vi mennesker restituerer mest effektiv og hurtigst på.

”God søvn skaber glæde i dagligdagen, men er også vigtig for din babys trivsel, vækst og udvikling.”

Kendetegnende for mennesker, herunder børn er, at de er meget nysgerrige og kan være bange for at gå glip af noget. Derfor ser man både hos børn og voksne, at hvis der ikke (over)holdes et fast sengetidspunkt, så er der en tendens til at få for lidt søvn.  Mangel på søvn giver humørsvingninger – højt humør, når der sker noget (og din baby ”glemmer” for en stund trætheden) og dårligt, når trætheden pludselig manifesterer sig, eller når det hele bliver for meget eller for uoverskueligt.

Etablering af normale og regelmæssige rammer for børn i forbindelse med etableringen af søvnrutiner er en vigtig del af opdragelsen. Herunder gode vaner, etablering af faste rutiner, undgåelse af stimulerende ting op til sengentiden, ro og tryghed.

Søvn hos det nyfødte barn

Det lille barn er helt fra fødslen i stand til at sove, og har også brug for en masse søvn for at kunne fortsætte sin vækst inde fra livmoderen. Det gælder både rent fysisk, men også i forhold til fortsat modning af organer og hjerne. Allerede fra fødslen består søvnen af både dyb søvn og drømmesøvn, så hvis du tænker at det ser ud til, at din nyfødt baby ligger og drømmer, så er den god nok.

Søvn udgør i de første leveår omkring 60 – 70 % af døgnets timer – eller det er i hvert fald hvad den burde. Ved fødslen er søvnen polyfasisk, det vil sige med søvn flere gange i døgnet.

Hos det nyfødte barn dominerer REM-søvn, såvel i fordeling med over 50% af den samlede søvntid og totalt. REM-søvnen er drømmesøvn og hjælper hjernen til at fordøje dagens indtryk. REM-søvnen fremmer også vores kreativitet, og evne til at kunne indgå i positive og udviklende samspil med hinanden.

Hos det nyfødte barn kan overgangene fra vågen til søvn være vanskelig at identificere, hvilket passer godt med, når man iagttager det nyfødt barns søvn. Mange børn vil (hvis de ikke støttes i andet, hvilket man bør) let glide ind og ud af søvnen. Det vil nærmere kunne betegnes som “at slumre” på samme måde som i fostertilstanden. Let søvn, som den kendes fra voksne, optræder stort set ikke i starten af livet, hvorfor søvnen indtil 6 måneders alderen inddeles i aktiv (REM) og rolig (NREM) søvn.

Fra 1-3 måneders alderen tilkommer søvnspindlere og K-komplekse. Det er derefter muligt at inddele den tunge søvn i N1, N2 og N3 søvn. Efter 6 måneders alderen er alle de almindelige søvnkarakteristiska (søvnspindler og K-komplekser) etableret og søvnscoring udføres på samme måde som for voksne.

Dårlig søvn kan have sundhedsmæssige konsekvenser

Søvnforskerne er enige om, at dårlig søvn igennem længere tid nedsætter vores ydeevne og har alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser for vores krop. Man kan simpelthen måle, at folk som generelt sover dårligt, lever i kortere tid. Dette pga svækket immunforsvar, forhøjet blodtryk, stress og hjertekarsygdomme. Ligesom man er mere tilbøjelig til at spise tomme kalorier og fastfood, når man har sovet dårligt, hvorfor det også er helt almen viden, at folk der sover dårligt, har mere tendens til fedme.

Søvn i barndommen

Søvn-elektroencefalogram viser store ændringer fra spæd til barn, hvor barnets søvn er mere som hos voksne med søvncyklus bestående af de forskellige typer søvn.

I 3-5 års alderen etableres den monofasiske søvn, der også ses hos voksne. Kun med en enkelt længere søvnperiode, der ligger om natten (da mennesker er dagsdyr) – og altså ikke flere lure om dagen. Det sker i børnehavealderen, at barnet ikke længere sover til middag. Jo mindre barnet er, jo større vil søvnbehovet være. Det betyder også, at det mindskes en smule som barnet vokser op. Det vil ses ved at barnet sover mindre i løbet af dagstiden, til slet ikke at sove. Senere i barndommen ses det ved at sengetiden rykker sig til et (lidt) senere tidspunkt.

Fra cirka 4 års alderen udgør REM-søvn cirka 25 % af søvntiden. Hos voksne udgør den mellem 20-25 % af den samlede søvntid. Under REM søvnen kan ses høj motorisk aktivitet, (især i muskler i ansigt og hænder). Det viser sig ved ryk, grimasser, sutten og lyde eller klynken. Det kan også være korte løb af rytmiske bevægelser/rysten (tremor) i eksempelvis hænder eller fødder. Indsovningsryk forekommer også under REM-søvnen, samt uregelmæssig respiration, men normal iltning. Mareridt kan være udtalte.

NREM søvn er bevidstheden nedsat, men der kan ses motorisk aktivering, fx i form af søgeadfærd (søvnvandren) eller med automathandlinger = karakterisers som søvnterreor. Yderligere forekommer der ofte en række adfærdsmønstre hos børn: modstand mod at gå i seng, lægge sig til at sove, angst for at sove alene og mørkerædhed.

Søvn i puberteten

I puberteten ses en let øgning i det samlede søvnbehov. Det skyldes at barnet tager sin vækstspurt til at blive voksen. Derudover arbejder hjernen på højtryk for at tilpasse sig voksen livets krav.

Der vil desuden hos det pubertære barn ses en mindre forskydning af døgnrytme, hvilket viser sig ved, at teenagere ofte falder i søvn senere og vågner senere (hvis de selv kunne bestemme). Det vil sovemæssigt og i forhold til hvornår hjernen er i hopla til indlæring, derfor passe bedre at teenagere mødte senere ind i skole (og fik senere fri).

Søvn udgør fra puberteten og frem omkring 1/3 del af døgnets timer – eller det er i hvert fald hvad den burde. En søvncyklus er hos voksne omkring 90-120 minutter, hvor den hos det nyfødte barn er omkring 45-50 minutter.

God søvn er en gave at give din baby med sig

Med den viden vi har i dag er der ingen tvivl om, at søvn er utrolig vigtig for babyer og at god søvn er en kæmpe gave som forældre at kunne give sit barn med sig i livet. God søvn skaber glæde i hverdagen, trivsel, vækst og udvikling. Og så får børn også gladere forældre af at de også sover mere – hvilket ikke er en lille detalje.

Karen Storgaard Kildahl, jordemoder
Karen BS. Kildahl er jordemoder og har arbejdet som sådan siden 2012 og på Baby Instituttet siden 2019. Karen er primært sove-jordemoder og underviser forældre og babyer i "Lær sin baby at sove i babysteps".