Søvn hos børn, fra barnet er nyfødt og op gennem barndommen ⇒

Gaaaaaaaaaaab! Du ser træt ud! Får vi at vide når vi ikke har sover nok, enten fordi vi har sovet for kort, vi er blevet vækket mange gange i løbet af natten eller begge dele. Træthed har en række konsekvenser. Ud over at vi bliver i dårligt humør, irritable, uoplagte, ukoncentrerede, ser lidt tarvelige ud, så har det også langsigtede konsekvenser.

Alle mennesker har brug for søvn på daglig basis for at kunne fungere optimalt – og det samme gælder selvfølgelig børn. Jo yngre man er, jo større er ens søvnbehov. Helt nyfødte har brug for allermest søvn. De har brug for omkring 16 -18 timers søvn i døgnet, et barn på 3 måneder omkring 15 og et barn på 6 måneder og frem til et år omkring 13-14 timers søvn i døgnet. Hvor et voksent menneske har brug for omkring 8 timers søvn.

Søvn påvirker livskvaliteten

Søvn vil påvirke, hvordan din baby oplever verden. God søvn, og nok af den giver lyst til livet og mod på omverden og læring. Søvn har, ud over en afgørende indflydelse på vores humør, også indflydelse på vores energiniveau.

Dit barn vil have lettere til gråd, når han/hun sover for lidt. Barnets humør bliver påviseligt dårligere og barnet bliver mere irritabel. Overskuddet vil reduceres – på samme måde som dit. Der vil være mindre energi og lyst til læring og udvikling. Børn (og voksne) bliver mere sensible og en absolut dårligere udgave af sig selv, når de er trætte.

Under søvnen (den tunge søvn) restituerer kroppen og hjernen får en pause. Det vi har oplevet mens vi har været vågne bearbejdes og lagres under drømmesøvnen og den mere lette søvn. Søvn er simpelthen den måde, vi mennesker, restituerer mest effektivt og hurtigst.

”God søvn skaber glæde i dagligdagen, men er også vigtig for din babys trivsel, vækst og udvikling.”

Kendetegnende for mennesker, herunder børn er, at de er meget nysgerrige og kan være bange for at gå glip af noget. Derfor ser man både hos børn og voksne, at hvis der ikke (over)holdes et fast sengetidspunkt, så er der en tendens til at sove for lidt. Mangel på søvn giver humørsvingninger – højt humør, når der sker noget (og din baby for en stund ”glemmer” trætheden) og dårligt humør, når trætheden pludselig manifesterer sig, eller når det hele bliver for meget eller for uoverskueligt.

Søvnfolk er enige om at normale og regelmæssige rammer for børn i forbindelse med etableringen af søvnrutiner og gode sovevaner. er en vigtig del af opvæksten.

Søvn hos nyfødte & babyer

Det lille barn er helt fra fødslen i stand til at sove, og har også brug for en masse søvn for at kunne fortsætte sin vækst. Det gælder både rent fysisk, men også i forhold til modning af organer og hjerne. Allerede fra fødslen består søvnen af både dyb søvn og drømmesøvn, så hvis du tænker at det ser ud til, at din nyfødte baby ligger og drømmer, så er det rigtigt nok.

Søvn udgør i de første leveår omkring 60 – 70 % af døgnets timer – eller det er i hvert fald hvad den burde. Ved fødslen og frem til barnets 3-4 år er søvnen polyfasisk, det vil sige med søvn flere gange i døgnet.

Hos nyfødte barn dominerer REM-søvn, såvel i fordeling med over 50% af den samlede søvntid og totalt. REM-søvnen er en drømmesøvn, der hjælper med at fordøje dagens indtryk. REM-søvnen fremmer også kreativitet, og evnen til at kunne indgå i positive og udviklende samspil.

Hos det nyfødte barn kan overgangene fra vågen til søvn være vanskeligere at identificere. Mange nyfødte vil (hvis de ikke støttes i andet, hvilket man bør) let glide ind og ud af søvnen. Søvnen vil nærmere kunne betegnes “at slumre” på samme måde som i fostertilstanden. Let søvn, som den kendes hos voksne, optræder stort set ikke i starten af livet, hvorfor søvnen indtil 6 måneders alderen inddeles i aktiv (REM) og rolig (NREM) søvn.

Fra 1-3 måneders alderen kommer der søvnspindlere og K-komplekser. Det er derefter muligt at inddele den tunge søvn i N1, N2 og N3 søvn. Efter 6 måneders alderen er alle de almindelige søvnkarakteristiska etableret og søvnscoring udføres på samme måde som hos voksne.

Dårlig søvn kan have sundhedsmæssige konsekvenser

Søvnforskerne er enige om, at dårlig søvn igennem længere tid nedsætter vores ydeevne og har alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser for vores krop. Man kan simpelthen måle, at folk, der generelt sover dårligt, lever i kortere tid. På grund af svækket immunforsvar, forhøjet blodtryk, stress og hjertekarsygdomme. Ligesom de er mere tilbøjelige til at spise flere tomme kalorier og fastfood. Hvorfor det også er almindeligt kendt, at folk, der sover dårligt, har en øget tendens til fedme.

Søvn i barndommen

Søvn-elektroencefalogram viser store ændringer fra nyfødt til barn, hvor barnets søvn er mere som hos voksne med søvncyklus bestående af de forskellige typer søvn.

I 3-5 års alderen etableres den monofasiske søvn, der også ses hos voksne, men med én enkelt længere søvnperiode, der ligger om natten (da mennesker er dagdyr). Det sker i børnehavealderen, at barnet ikke længere sover til middag.

Fra cirka 4 års alderen udgør REM-søvn cirka 25 % af søvnen. Hos voksne udgør den mellem 20-25 % af den samlede søvntid. Under REM søvnen kan ses høj motorisk aktivitet, (især i muskler i ansigt og hænder). Det viser sig ved ryk, grimasser, sutten og lyde eller klynken. Det kan også være korte forløb af rytmiske bevægelser/rysten (tremor) i eksempelvis hænder eller fødder. Indsovningsryk forekommer også under REM-søvnen, samt uregelmæssig respiration, men normal iltning. Mareridt kan være udtalte.

Under den dybe søvn NREM søvnen er bevidstheden nedsat, men der kan ses motorisk aktivering, eksempelvis i form af søgeadfærd (søvngængeri) eller med night terror. Yderligere forekommer der ofte en række adfærdsmønstre hos børn: modstand mod at skulle i seng, lægge sig til at sove, angst for at sove alene og mørkeræd.

Jo mindre barnet er, jo større vil søvnbehovet være. Det betyder også, at det mindskes en smule, som barnet vokser op. Det vil ses ved, at barnet sover mindre i løbet af dagtiden, til slet ikke at sove. Senere i barndommen ses det ved, at sengetiden rykker sig til et senere og senere tidspunkt.

Søvn i puberteten

I puberteten ses en let øgning i det samlede søvnbehov. Det skyldes at barnet tager sin vækstspurt (til at blive voksen) her. Derudover arbejder hjernen på højtryk for at tilpasse sig voksenlivets krav.

Der vil desuden hos det pubertære barn ses en mindre forskydning af døgnrytmen, hvilket viser sig ved, at teenagere ofte falder i søvn senere og vågner senere (hvis de selv kunne bestemme). Det vil være søvnmæssigt og i forhold til hvornår hjernen er i hopla til indlæring, derfor passe bedre hvis teenagere mødte senere ind i skole (og fik senere fri).

Søvn udgør fra puberteten og frem omkring 1/3 del af døgnets timer – eller det er i hvert fald hvad den burde. En søvncyklus er hos voksne omkring 90-120 minutter, hvor den hos det nyfødte barn er omkring 45-50 minutter.

Hvad du selv kan gøre for din babys søvn

Med den viden vi har i dag er der ingen tvivl om, at søvn er utrolig vigtig for babyer og at søvn er en kæmpe gave som forældre at kunne give sit barn med sig i livet. God søvn skaber glæde i hverdagen, trivsel, vækst og udvikling. Og så får børn også gladere forældre af at de sover – hvilket ikke er en lille detalje.

Det ville derfor være smart (og klogt) om børn bare sov. Men det gør de desværre ofte ikke “bare” – hvis man måske ser bort fra de fleste teenagere. Rigtig mange børn er helt fra deres tidlige barndom udfordret på søvnen, og undersøgelser viser at det ikke er noget de (af sig selv) vokser fra. Du har derfor meget at hente ved helt fra starten at arbejde med dit barns søvn, så du får lært dit barn god søvn, dit barn får nok af den og gode sovevaner.

Læs mere om sovevaner her ⇒

Ønsker du at gå vejen mod bedre søvn sammen med nogen, så er vores Søvn i Babysteps for dig. Med Søvn i Babysteps vil du lære mere om søvn – men mest hvordan du får søvnen til at fungere. Det hele foregår online, så det er let at deltage, også med en træt baby på armen.