fbpx

Søvn hos børn

Gaaaaaaaaaaab! Du ser træt ud! Får vi at vide når vi ikke har sover nok, enten fordi vi har sovet for kort, er blevet vækket mange gange i løbet af natten eller begge dele. Træthed har en helt række konsekvenser. Ud over at vi bliver i dårligt humør, irritable, uoplagte, ukoncentrerede og måske ser lidt tarvelige ud, så har det også langsigtede konsekvenser.

Alle mennesker har brug for søvn på daglig basis for at kunne fungere optimalt – og det samme gælder selvfølgelig børn. Jo yngre man er, jo større er ens søvnbehov. Helt nyfødte har brug for allermest søvn. De har brug for omkring 16 -18 timers søvn i døgnet, et barn på 3 måneder omkring 15 og et barn på 6 måneder og frem til et år omkring 13-14 timers søvn i døgnet. Hvor et voksent menneske har brug for omkring 8 timers søvn.

Søvn påvirker livskvaliteten

Søvn vil påvirke, hvordan din baby oplever verden. God søvn, og nok af den, gør en baby glad og giver lyst til livet og mod på omverden og læring. Søvn har, ud over en afgørende indflydelse på vores humør, også indflydelse på vores energiniveauet.

Det lille barn vil have lettere til gråd, når barnet sover for lidt. Barnets humør bliver påviseligt dårligere og barnet bliver mere irritabel. Dit barns overskud vil reduceres – på samme måde som dit. Der vil være mindre energi og overskud og måske også lyst til læring og udvikling. Børn (og voksne) bliver irritable, mere sensible og en absolut dårligere udgave af sig selv, når de er trætte.

Under søvnen (den tunge søvn) restituerer kroppen og hjernen får en pause. Det vi har oplevet mens vi var vågne bearbejdes og lagres under drømmesøvnen. Søvn er simpelthen den måde vi mennesker restituerer mest effektiv og hurtigst på.

”God søvn skaber glæde i dagligdagen, men er også vigtig for din babys trivsel, vækst og udvikling.”

Kendetegnende for mennesker, herunder børn er, at de er meget nysgerrige og kan være bange for at gå glip af noget. Derfor ser man både hos børn og voksne, at hvis der ikke (over)holdes et fast sengetidspunkt, så er der en tendens til at få sovet for lidt. Mangel på søvn giver humørsvingninger – højt humør, når der sker noget (og din baby for en stund ”glemmer” trætheden) og dårligt humør, når trætheden pludselig manifesterer sig, eller når det hele bliver for meget eller for uoverskueligt.

Søvnfolk er enige om at normale og regelmæssige rammer for børn i forbindelse med etableringen af søvnrutiner er en vigtig del af opvæksten. Herunder at undgåelse af stimulerende ting op til sengetiden, etablering af faste rutiner og at få lære/gode sovevaner.

Søvn hos nyfødte & babyer

Det lille barn er helt fra fødslen i stand til at sove, og har også brug for en masse søvn for at kunne fortsætte sin vækst inde fra livmoderen. Det gælder både rent fysisk, men også i forhold til fortsat modning af organer og hjerne. Allerede fra fødslen består søvnen af både dyb søvn og drømmesøvn, så hvis du tænker at det ser ud til, at din nyfødt baby ligger og drømmer, så er den god nok.

Søvn udgør i de første leveår omkring 60 – 70 % af døgnets timer – eller det er i hvert fald hvad den burde. Ved fødslen er søvnen polyfasisk, det vil sige med søvn flere gange i døgnet.

Hos det nyfødte barn dominerer REM-søvn, såvel i fordeling med over 50% af den samlede søvntid og totalt. REM-søvnen er drømmesøvn og hjælper hjernen til at fordøje dagens indtryk. REM-søvnen fremmer også vores kreativitet, og evne til at kunne indgå i positive og udviklende samspil med hinanden.

Hos det nyfødte barn kan overgangene fra vågen til søvn være vanskelig at identificere, hvilket passer godt med, når man iagttager det nyfødt barns søvn. Mange børn vil (hvis de ikke støttes i andet, hvilket man bør) let glide ind og ud af søvnen. Det vil nærmere kunne betegnes som “at slumre” på samme måde som i fostertilstanden. Let søvn, som den kendes fra voksne, optræder stort set ikke i starten af livet, hvorfor søvnen indtil 6 måneders alderen inddeles i aktiv (REM) og rolig (NREM) søvn.

Fra 1-3 måneders alderen tilkommer søvnspindlere og K-komplekse. Det er derefter muligt at inddele den tunge søvn i N1, N2 og N3 søvn. Efter 6 måneders alderen er alle de almindelige søvnkarakteristiska (søvnspindler og K-komplekser) etableret og søvnscoring udføres på samme måde som for voksne.

Dårlig søvn kan have sundhedsmæssige konsekvenser

Søvnforskerne er enige om, at dårlig søvn igennem længere tid nedsætter vores ydeevne og har alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser for vores krop. Man kan simpelthen måle, at folk som generelt sover dårligt, lever i kortere tid. På grund af svækket immunforsvar, forhøjet blodtryk, stress og hjertekarsygdomme. Ligesom man er mere tilbøjelig til at spise tomme kalorier og fastfood, når man har sovet dårligt. Hvorfor det også er almindeligt kendt at folk der sover dårligt, har mere tendens til fedme.

Søvn i barndommen

Søvn-elektroencefalogram viser store ændringer fra spæd til barn, hvor barnets søvn er mere som hos voksne med søvncyklus bestående af de forskellige typer søvn.

I 3-5 års alderen etableres den monofasiske søvn, der også ses hos voksne. Kun med en enkelt længere søvnperiode, der ligger om natten (da mennesker er dagdyr) – og ikke længere nogen lure om dagen. Det sker i børnehavealderen, at barnet ikke længere sover til middag.

Fra cirka 4 års alderen udgør REM-søvn cirka 25 % af søvntiden. Hos voksne udgør den mellem 20-25 % af den samlede søvntid. Under REM søvnen kan ses høj motorisk aktivitet, (især i muskler i ansigt og hænder). Det viser sig ved ryk, grimasser, sutten og lyde eller klynken. Det kan også være korte løb af rytmiske bevægelser/rysten (tremor) i eksempelvis hænder eller fødder. Indsovningsryk forekommer også under REM-søvnen, samt uregelmæssig respiration, men normal iltning. Mareridt kan være udtalte.

Under den dybe søvn NREM søvnen er bevidstheden nedsat, men der kan ses motorisk aktivering, fx i form af søgeadfærd (søvnvandren) eller med automathandlinger = karakterisers som night terror. Yderligere forekommer der ofte en række adfærdsmønstre hos børn: modstand mod at gå i seng, lægge sig til at sove, angst for at sove alene og mørkerædhed.

Jo mindre barnet er, jo større vil søvnbehovet være. Det betyder også, at det mindskes en smule som barnet vokser op. Det vil ses ved at barnet sover mindre i løbet af dagtiden, til slet ikke at sove. Senere i barndommen ses det ved at sengetiden rykker sig til et (lidt) senere tidspunkt.

Søvn i puberteten

I puberteten ses en let øgning i det samlede søvnbehov. Det skyldes at barnet tager sin vækstspurt til at blive voksen. Derudover arbejder hjernen på højtryk for at tilpasse sig voksenlivets krav.

Der vil desuden hos det pubertære barn ses en mindre forskydning af døgnrytmen, hvilket viser sig ved, at teenagere ofte falder i søvn senere og vågner senere (hvis de selv kunne bestemme). Det vil søvnmæssigt og i forhold til hvornår hjernen er i hopla til indlæring, derfor passe bedre at teenagere at møde senere ind i skole (og få senere fri).

Søvn udgør fra puberteten og frem omkring 1/3 del af døgnets timer – eller det er i hvert fald hvad den burde. En søvncyklus er hos voksne omkring 90-120 minutter, hvor den hos det nyfødte barn er omkring 45-50 minutter.

Hvad du selv kan gøre for din babys søvn

Med den viden vi har i dag er der ingen tvivl om, at søvn er utrolig vigtig for babyer og at god søvn er en kæmpe gave som forældre at kunne give sit barn med sig i livet. God søvn skaber glæde i hverdagen, trivsel, vækst og udvikling. Og så får børn også gladere forældre af at de også sover – hvilket ikke er en lille detalje.

Det ville derfor være smart (og klogt) om børn bare sov. Men det gør de desværre ofte ikke bare – hvis man måske ser bort fra de fleste teenagere. Rigtig mange børn er helt fra deres tidlige barndom udfordret på søvnen, og undersøgelser ser ud til at det ikke er noget de (af sig selv) vokser fra. Du har derfor meget at hente ved helt fra starten af arbejde med din babys søvn, så du får lært din baby god søvn, nok af den og gode sovevaner, der kan tages med op gennem barndommen. Med andre ord selvom du måske synes det har stået galt til med søvnen hos jer længe, så er din baby stadig lille og kun lige begyndt at leve.

Ønsker du at gå vejen mod bedre søvn sammen med nogen, så er vores Sove-jordemoder Karen din perfekte makker. Der er nemlig ikke noget hun brænder mere for en at hjælpe familier til mere og bedre søvn – også er hun super god til det. Med Søvn i Babysteps vil du lære mere om søvn – men mest hvordan du får søvnen til at fungere. Det hele foregår online, så det er let at deltage, også med en træt baby på armen.

Andre artikler om babys-søvn

Andre artikler, der kunne have din interesse

Karen Storgaard Kildahl, jordemoder
Karen Storgaard Kildahl er jordemoder og har arbejdet som sådan siden 2012 og på Baby Instituttet siden 2019. Karen er "sove-jordemoder" og underviser forældre og babyer i "Søvn i Babysteps".