En vane er det, vi plejer at gøre. Det kan være fysisk, men vi har også følelsesmæssige og tankemæssige vaner. De tre vaner påvirker hinanden. Eksempelvis hvis du føler dig glad (en følelse), så tænker du, at livet er skønt (en tanke) og derfor smiler du mere (gør noget fysisk).
Sovevaner er sådan, som vi plejer at gøre i forbindelse med at skulle falde i søvn eller forblive sovende. Man kunne håbe at ens sovevaner udgør den bedste og letteste måde at få så meget god søvn som muligt, men sådan er det desværre ikke altid. Man kan have både gode og dårlige sovevaner.
Gode sovevaner er dem der fungerer OG som vi (og vores krop) trives med. Dårlige sovevaner er vaner vi mistrives med ELLER som giver os for lidt søvn. Det vil sige, at de sovevaner som for nogle fungerer rigtig fint, kan være ekstremt generende for andre.
Man skal selvfølgelig ikke lave noget om, der fungerer for alle parter. Et fint eksempel er “samsovning“. Forskning viser, at der er alle mulige for og imod til både at samsove og at lade være, men at det eneste reelt kloge man kan konkludere ud fra de enormt mange studier er; at forældre og børn trives bedst med det de trives bedst med.
Når det så er sagt, så er der vaner der er dårlige for alle – nemlig dem der giver for lidt eller for dårlig søvn til enten barnet eller forældrene. For lidt søvn er mindre end ens reelle søvnbehov, der for voksne er 8 timer i døgnet og hvad det er for dit barn kan du se her ⇒
Dårlig søvn er let søvn, urolig søvn og søvn med mange opvågninger. Det kender vi fra os selv, når vi har sovet en hel nat, men ikke føler os særligt udhvilede.
Alle forældre vil som udgangspunkt deres børn det bedste. De gør det så godt de kan og forsøger løbende at svare barnets behov. Forældre ved også at deres baby SKAL sove. Og når det ikke lykkes på den ene måde, så forsøger de at få det til at lykkes på en anden måde. Og på den næste måde, hvis barnet stadig ikke sover. Og den næste. Forældre er generelt sådan indrettet, at de ikke lige giver op. De bliver ved til de finder noget der lykkes, så både de selv og deres børn kan få noget søvn. Næste gang barnet skal sove, så prøver de måske det samme igen, eller måske de “bare” gør det der virkede sidst, måske de fortsætter med det, netop fordi det virker og fordi søvn er vigtigt.
Men fordi det lille barn er i en konstant udvikling opstår der hele tiden nye tilstande, der udfordrer søvnen. Pludselig virker det forældrene førhen gjorde ikke mere, og de må gøre noget andet – ofte noget mere. De får måske brug for noget ekstra ved udviklingsspring eller når tænderne gror og udfordre søvnen. Hele tiden må man være kreativ og gøre noget ekstra for søvnen. Ligesom den ene dag har det med at tage den næste, og pludselig har man fået vænnet sit barn til noget man ikke selv synes om, der måske også er blevet en sovevane. Dårlige søvnvaner er ikke noget man beslutter sig for at indføre. De kommer næsten altid langsomt snigende mens man forsøger at få noget søvn i sit barn eller selv også at få sovet.
Det er nogenlunde det samme der kan få børn til at sove, derfor er det også de samme ting forældre ender med at gøre for at få søvnen til at lykkes. Her er nogle af dem, du måske kan nikke genkendende til.
Sovevaner hos børn:
Du må se på hvordan det I gør fungerer for din baby. Sover din baby nok – og er din babys søvn tung nok?
Vær opmærksom på, at de vaner I har etableret ikke nødvendigvis er dårlige for jeres baby, som at blive trillet i en barnevogn. Alt hvad der kræver at nogen (forældrene) gør noget under hele søvnen for at holde barnet sovende er dog alligevel dårlige sovevaner. For hvis barnet vågner når barnevognen står stille eller vuggeriet stopper (måske fordi ens forældre skal noget så basalt som på wc eller selv sove) er simpelthen synd for barnet (fordi han eller hun er afhængig af noget, der ikke kan lade sig gøre i døgndrift at gennemføre for at kunne sove), og får afbrudt sin søvn hvis det stopper og for forældrene.
En amerikansk bog skrevet af en børnelæge anbefaler eksempelvis, at man sætter barnet i en autostol og kører barnet i søvn. Hvad så når det er blevet til en vane? Hvad gør man de aftner når bilen ikke er hjemme? Eller man er alene med flere børn? Eller der ligger sne? Og hvor sikkert er det at køre rundt, når man selv er super træt? Man ved at 20% af alle trafikulykker skyldes træthed. Det synes vi ikke er et godt råd. Ikke at det ikke kan du i nødens stund, men det kan ikke bruges til noget barnet vender sig til for at kunne sove.
Har man vænnet barnet til noget som én af forældrene eller resten af familien ikke trives med, så må der gøres noget. Du og din partner er barnets vigtigste personer. Faktisk er jeres trivsel af stor vigtighed for at jeres familie kan trives. Så ordsproget “når bare barnet har det godt” gælder altså ikke rigtig, – selvom det selvfølgelig også er vigtigt. Det er nemlig lige så vigtigt, at du som forælder har det godt. Din baby er jo fuldstændig afhængig af dig.
Mennesker elsker vaner og det samme elsker den menneskelige hjerne. Når man gør det man plejer, så er man i sin “komfortzone”. Det vil derfor langt ofte foretrækkes. Også selvom der uden for komfortzonen ligger mere søvn, mere sundhed, øget nærvær, større forståelse, nye oplevelser og større mening med livet. Vi vil foretrække det “vi plejer” og dit barn vil som udgangspunkt foretrække “at du gør det du plejer at gøre” også selvom det at gøre noget andet, kan være med til at øge hele familiens livskvalitet. Bare tænk på, hvor svært det er lade være med at spise slik, chips og drikke sodavand, selvom ingen af de ting gør noget godt for os (udover at give et “her-og-nu-kick” i hjernen).
Hjernen er kroppens næststørste organ, og som resten af os, er den doven. Når vi skal gøre nye ting eller tage nye valg, så bruger kroppen energi. Derfor ser hjernen helst, at vi holder os til vores vaner, så den sparer den energi.
Og sidst men ikke mindst, så snyder din hjerne dig til at føle velbehag, når du gør som du plejer. Hjernen udløser nemlig dopamin allerede inden du udfører din vane, fordi den ved, hvad der er på vej – “uhh det bliver sig godt”.
Børn har ofte stor modstand mod at ændre deres vaner. Særligt hvis de ikke selv ser nogen grund til det eller ikke kan overskue det. Måske fordi de er virkelig trætte. De kære små beslutter sig derfor (desværre) sjældent selv for at gøre noget helt andet end det de er blevet vant til. Med andre ord droppe de ikke selv hvad forældrene måske synes er dårlige sovevaner. Skal der ske en forandring, er det derfor noget som du som forælder skal beslutte dig for – og i stort omfang måske også vide hvordan du kommer i gang med og igennem med på en god måde.
Men hvordan ændrer man et barns sovevaner? Hvor skal man starte? Hvor lang tid kan det tage? Er det spørgsmål som du sidder med – og en baby der ikke bare sover (og der måske også skal bevæges en masse eller hoppes med for at sove), så er vores Søvn i Babysteps lige noget for dig. Vi ved at “friheden” ligger i at barnet kan både og. Det vil sige at barnet kan sove i lys og i mørke, at kunne sove i inde og ude, kan sove i bevægelse og uden, kan sove når der er lyde og når der er stille m.m. Tænk en frihed hvis din baby kunne både og.
På vores Søvn i Babystep forløb arbejder vi at lære gode sovevaner på en kærlig og omsorgsfuld måde – nemlig i babysteps. Vores tilgang er at flytte babyer i små overkommelige steps, tilpasset det enkelte barn, så barnet hele tiden kan være i det og også oplever glæden ved at kunne noget nyt! Hvis du vælger et forløb med sparring vil du følges med vores Søvn i Bbaysteps sovevejleder med ugentlig sparring.
Du kan også;
Minikurset er udviklet af vores søvnvejledere med årelang erfaring og dybdegående viden om søvn hos babyer og børn i alderen 0-18 måneder.
I løbet af de 3 dage er du blevet klogere på;
