Søvn er vigtigt for vores følelsesliv og for, at vi kan fungere – og så gør det et utal af andre gode ting for os. Søvn kalibrerer vores følelsesmæssige netværk i hjernen og gør os bedre i stand til at navigere igennem en almindelig hverdag med sociale og psykologiske udfordringer. Adskillige af kroppens og hjernens funktioner genopbygges under og er afhængige af søvn. En anden vigtig årsag til at sove er, at hjernen har brug for at lukke af for ydre påvirkninger og bearbejde og lagre den viden, vi fik, mens vi var vågne. Søvn gør os desuden bedre i stand til at koncentrere os, at huske, at forstå ting, drage logiske slutninger og være kreative. Søvn holder os mentalt sunde. Under søvnen genopbygges kroppens væv og organer også.
Søvnen er delt op i søvncykluser, der består af forskellige søvnfaser. Hver søvnfase; den lette søvn, den dyb søvn og REM søvn (også kaldet drømmesøvnen) gavner kroppen og hjernen på forskellig måder. Hvis man fratager et menneske sin søvn, vil han eller hun, når vedkommende får lov at sove igen, falde i en dyb søvn, det vil sige forsøge at indhente den dybe søvn. Men det man vil se, hvis man fortsat monitorerer søvnen er, at personen i de efterfølgende dage vil have mere REM-søvn (drømmesøvn) i et forsøg på at indhente drømmesøvnen og den værdi, der ligger her. Alle typer søvn er vigtig for os mennesker – herunder børn.
Søvn påvirker, hvordan vi har det og vores energiniveau
Søvn har afgørende indflydelse på vores humør og energiniveau. Vi er mere glade, når vi er udhvilede, langt mere tålmodige, forstående, overbærende, energiske, kreative, produktive mm. Hvorimod mangel på søvn gør, at vi mister overblikket og bliver sure, irritable, nærtagende, energiforladte eller ligefrem triste og depressive.
Det samme gør sig selvfølgelig gældende for din baby eller dit barn. God søvn og nok af den gør en baby glad og giver lyst til livet. Mangel på søvn giver humørsvingninger – højt når der sker noget (barnet ”glemmer” for en stund trætheden) og lavt, når trætheden pludselig manifesterer sig, og det hele bliver for meget eller for uoverskueligt. Børn (og voksne) bliver irritable, mere sensible, hurtigere og lettere overstimulerede og græder mere også over små ting, når de mangler søvn. De bliver alt i alt en helt anderledes udgave af dem selv, når de er trætte.
Søvn giver hjernen en pause for sanseindtryk
Under søvnen holder man op med at registrere sine omgivelser. Man er ikke længere bevidst om det, der omgiver en – i hvert fald ikke direkte. Til trods for at ens ører faktisk stadig hører, og ens øjne, selvom de er lukkede, stadig registrerer lys, næsen lugter, tungen smager og huden føler. Alle ens sanseorganer fordrer stadig hjernes sansecenter, men de lukkes ikke ind i hjernens modtagelsescenter, når man sover.
Thalamus (et område i hjernen) er hjernens sanseindgang og bestemmer i vores vågne tilstand, hvilke sansesignaler der lukkes ind, og hvilke der ikke gør. De sansesignaler der lukkes ind sendes op til hjernebarken øverst i hjernen, hvor de bliver til bevidste indtryk. Under søvnen blokeres signalerne fra sanserne af en sansebarrikade i Thalamus. Ved at “porten lukkes” under søvnen, er man er ikke længere bevidst om den række af informationer, man (stadig) modtager fra sanserne – hjernen får “ro”.
Det lille barn får en bunke indtryk ind i hver eneste vågneperiode og har for alvor brug for pauser både løbende hen over dagen og en laaaang pause om natten. Samtidig med at hjernen holder pause, lagres og flyttes den information, der er kommet ind i løbet af vågentiden fra korttidslageret (USB stikket, der har en begrænset kapacitet) til den egentlige hukommelse (harddisken).
Søvn giver bedre vækst
Under den dybe søvn udskiller kroppen væksthormoner, der gør, at ens barn vokser. Desuden ligger babyer og lagrer fedtdepoter af den mad, der er til rådighed i mavesækken under søvnen.
Babyer der sover for lidt (søvnmangel) kan hæmmes i deres vækst. Babyer der er meget vågne og græder meget i deres vågne tid kan have svært ved at tage nok på i vægt (Se og print vægtkurve for baby her). Træthed kan gøre det at spise mere eller mindre uoverskueligt og gøre, at ens baby spiser for lidt (bryst & flaske) eller kun den tynde mælk (med lavt kalorieindhold) ved brystet. Små måltider vil give korte og eventuelt urolige lure. Træthed giver også manglende appetit og dårlig fordøjelse. Det er sjældent, at det ses, at længdevæksten påvirkes, selvom det teoretisk set er muligt.
Søvn giver fysisk styrke og udholdenhed
Fysisk styrke og udholdenhed er super vigtige elementer i den motoriske udvikling – og den motoriske udvikling er vigtig for den senere skoleudvikling. Ved mangel på søvn kan kroppen blive slatten (træt), og barnet vil måske ikke orke nye udfordringer eller mere krævende præstationer fysisk – som at ligge på maven, vende sig fra mave til ryg, kravle, stå, gå langt etc.
Ved mangel på søvn sker hos nogle børn i stedet det modsatte. I stedet for at kroppen bliver træt og slap, bliver den mere stiv og aktiv. Ligesom barnet hele tiden synes, at der skal ske noget (for at holde sig i gang) uden at have roen, koncentrationen og fordybelsen. Begge dele er dårligt.
Søvn genopbygger og reparerer kroppen
Søvn giver din babys krop og hjernen hvile og mulighed for at genopbygge sig. Under søvnen – især i den tunge søvn – genopbygger kroppen sig selv. Her genopbygges eksempelvis celler, væv og organer.
Søvn er også afgørende for, at kredsløbet har det godt. Søvn sænker blodtrykket og holder vores hjerte i god form.
Søvn genopretter desuden kroppens stofskifte ved at finjustere balancen mellem insulin og det sukker, der cirkulerer rundt i blodet (meget sukker i blodet er ikke godt). Søvn regulerer vores appetit og hjælper os med at styre vores kropsvægt ved at vælge sunde fødevarer frem for at lade den søde tand råde.
Rigelig søvn vedligeholder derudover et rigt mikrobiom i tarmene, hvilket, man ved, er vigtigt for blandt andet fordøjelsen og en masse andre processer i kroppen. Det er også vigtigt for, hvordan vi har det.
Søvn forebygger sygdom
En anden ting, der påvirkes af for lidt søvn, er vores immunforsvar. Immunforsvaret er det, der beskytter os mod sygdomme ved at bekæmpe skadelige bakterier og virusser vores krop kommer i kontakt med. Med et “træt” immunforsvar er man i større risiko for at blive syg.
Søvn styrker altså dit barns immunforsvar, hjælper med at bekæmpe dårligdomme, forhindrer infektioner og afværger alle mulige former for sygdom – søvn holder dit barn sund og rask.
Søvn afgifter og afstresser kroppen og hjernen
Søvn afstresser og afgifter kroppen og hjernen, da de naturlige stresshormoner vaskes ud af kroppen under søvnen. For lidt søvn eller mangel på søvn, vil hindre at det sker, hvorved stresshormonerne vil ophobes i kroppen.
En afstresset krop vil have ro, musklerne vil kunne være afslappede (have en lav tonus) og bøjelige, og dit barn vil kunne smyge sig ind til din krop. Et højt adrenalinspejl (store ophobninger af stresshormoner) vil give dit barn en rastløs energi og musklerne en høj tonus – være mere stive. Din baby vil sikkert være god til stå, men ikke så god til “at bøje” (eksempelvis at få tæerne i munden eller kravle).
En høj ophobning af stresshormoner i kroppen vil også gøre dit barn god til at være vågen (uden at virke så træt som han eller hun klart burde). Det giver problemer med at falde i søvn og problemer med at blive i søvnen, hvilket vil give en yderligere ophobning af stresshormoner i kroppen – altså skabe en selvforstærkende negativ spiral.
Undersøgelser viser, at mangel på søvn kan give ADHD karaktertræk.
Søvn er afgørende for indlæringen
Søvn er vigtig for dit barns koncentrationsevne, indlæring, hukommelse og evne til at tænke. Undersøgelser viser, at når mennesker lærer noget, så vil vi efter en god søvn være bedre til det, vi lærte, end vi var før søvnen – vi lærer altså, når vi sover. Det skyldes, at de områder, der har været involveret i læringen, arbejder videre for os under den efterfølgende søvn. Undersøgelser viser omvendt også, at hvis vi lærer noget, og den efterfølgende søvn er forstyrret eller ødelagt, vil den lærdom, vi fik før søvnen, være dramatisk forringet.
Børn har en masse at lære i deres vågne tid. De har en masse information fra de vågne timer, der skal lagres i hjernen på de rette hylder for, at den bliver brugbar. De har derfor ekstra brug for søvn og ekstra brug for god søvn.
Det er foruden påvist, at de områder af hjernen, der hos babyer er aktive under drømmesøvnen er afgørende for udviklingen af hukommelse og intelligens. Børn bliver med andre ord klogere og mere intelligente af at sove.
Søvn er vigtig, men kommer ikke altid let til en baby
Med den viden vi har i dag, er der ingen tvivl om, at søvn er utrolig vigtig for babyer, og at god søvn er en gave at kunne give sit barn med sig i livet. Men desværre er det sådan, at rigtig mange børn har svært ved at sove og få nok søvn. For mange forældre er søvnen faktisk det, de bruger allermest tid.
Et godt sovehjerte er ofte ikke noget, man bare har, derfor kan alle forældre (også dem med fantastiske forældreevner) få et barn, der er udfordret på søvnen. Det er dog helt klart vores erfaring, at god søvn er noget, der kan læres af alle børn.
- Find os på Instagram @sund_soevn, og få tips og inspiration fra os om søvn ⇒
- Tilmeld dig og få online webinaret; Stop natteroderiet, evige putninger & powernaps ⇒
- Besøg vores webshop med udvalgte produkter til din babys søvn her ⇒
Måske søvnen er gået i hårdknude, eller du bare savner inspiration til, hvordan du i praksis kommer i mål med lurene om dagen, aftenputningen eller nattesøvnen? Uanset så går vi gerne vejen sammen med dig – og din baby. Tilvælger du sparring, kommer du til at følges med vores Søvn i Babysteps sovevejleder hver uge.
Andre artikler om babys-søvn
- Til dig, hvis baby vågner hele tiden – ikke kan blive i søvnen ⇒
- Powernapper din baby, læs her ⇒
- Soveskræk, hvad det er og hvad det gør ved din baby ⇒
- Er din baby speeded? Læs om nervesystemet og søvn ⇒
- Spjætter din baby på vej ind i søvnen eller under søvnen?
