En sonde er en plastikslange, der føres gennem næsen, svælget, halsen og ned i mavesækken. Sonden hæftes med et tyndt plaster på kinden for at sikre sig mod, at den glider op og for at sikre sig mod, at barnet får den hevet op med sine fingre, der kan komme til at gribe om slangen. Hvis sonden ryger op, skal der lægges en ny, og det er ikke så rart. Det er bedre den bare ligger der, hvor den skal så længe som muligt, eller så længde at sonden skal bruges.
Man bruger en sonde til at give mad i. Formålet med at give mad på sonde er, at barnet ikke skal bruge kræfter på at spise. Barnet vi spare på kræfterne, i forhold til hvis barnet selv skulle spise, eller måske barnet slet ikke er i stand til at spise selv. Man kan også bruge sonden til at give ekstra mad i frem til, at barnet kan overgå helt til amning eller flaske.
Om et barn har brug for sondemad, er en lægefaglig afgørelse.
Årsager til at give sondemad
Der kan være forskellige årsager til, at et barn har brug for få sondemad. Det kan være hvis;
- barnet er født for tidligt og ikke er parat til selv at spise eller endnu ikke har kræfterne til at spise alt sin mad selv
- barnet er født med en lav fødselsvægt, og ikke har styrken og kræfterne til selv at spise eller til at spise alt sin mad selv.
- barnet har gulsot og er for sløv til at kunne spise selv eller at kunne spise nok selv.
- barnet har lavt blodsukker.
- barnet har tabt sig for meget og har brug for „let“ mad for hurtigt at kunne genvinde sin styrke.
Forældre kan oplæres i at give sonde
Det er blevet sådan, at forældre også kan give deres baby sondemad. Det gør, at man kan udskrive „for tidligt fødte babyer“ tidligere end før, hvor det kun var hospitalspersonale, der gav sondemad til små babyer.
Hvis det er relevant for jer, vil du/I blive vejledt og vist, hvordan det gøres, så du er så tryg som mulig ved selv at give dit barn sondemad. Falder sonden ud derhjemme, skal du kontakte hospitalet eller gøre det, som du har aftalt med hospitalspersonalet du skal gøre, hvis sonden falder ud.
Hvad skal der i sonden?
Der skal enten modermælk eller modermælkserstatning i sonden. Nogle meget for tidlig fødte får modermælk fra andre kvinder, hvis deres mor ikke har nok mælk til dem. Det skyldes, at modermælk er mere let fordøjeligt og derfor gives til meget for tidligt fødte babyer.
Hvis der skal gives modermælk i sonden, skal den lunes (varsomt). Hvis du pumper, skal du være på forkant med pumpningerne, så du pumper den mad din baby skal have til næste måltid lige efter, at din baby har spist. Hvis der skal gives modermælkserstatning skal den tilberedes. Mælken skal altid lunes til kropstemperatur (ikke varm og ikke kold) 37 grader.
Ligger slangen korrekt?
Før hvert måltid kontrollerer man, at sonden ligger rigtigt. Man skal vaske og spritte hænder, inden man „åbner“ sonden. Sonden har et tal på slangen, der angiver længden på den del af slangen, der er inde i dit barn. Du eller personalet på neonatalafdelingen vil vide, hvilken længd, der passer til dit barn. Tjek at det tal, der passer for dit barn, er det tal, der står ved næsebordet på dit barn. Det angiver, at sonden ikke ligger for lang oppe (eller nede). Hvis plasteret eller sonden har løsnet sig lidt fra næseboret, kan du forsigtigt skubbe sonden på plads eller sætte plasteret fast igen.
For at tjekke om slangens nederste del ligger rigtigt (i mavesækken), trækker man lidt maveindhold op af mavesækken. Til det bruger man en steril engangssprøjte, der bagefter bruges til at give mælken med.
De fleste steder trækker man først ½-1 ml luft ind i sprøjten, hvorefter man sætter engangssprøjen på sonden og skubber luften ind. Ved det søger man for at slangen ligger frit og ikke ligger imod siderne i mavesækken. Herefter trækkes stemplet tilbage.
Hvis der kommer luft op, fortsætter man indtil der ikke kommer mere og til at der kommer mælk. Det er godt at få luften op af mavesækken. Mælk i sprøjten indikere, at sonden ligger i mavesækken (altså hvor den skal).
Maden gives på sonde
En baby skal have mad hver 2.-4. time (vil afhænge af barnets alder og individuelle forhold). Mængden af mad pr måltid beregnes ud fra barnets vægt, og antallet af måltider barnet spiser pr døgn.
Hvis man ammer, vil man gøre det først og give sonde bagefter til at fylde mavesækken op. Amningen vil ofte være tidsmæssigt begrænset i starten, så barnet ikke bruger for meget energi på at spise. Når barnet har flere kræfter til at spise ved brystet og senere kan spise hele måltider selv, trappes der ud af sondemaden.
Barnet kan ligge i kuvøsen eller ligge hud mod hud under sondemadningen.
Når man har kontrolleret, at sonden ligger rigtigt, tager man sprøjten af sonden. Stemplet tages herefter af og sprøjten sættes tilbage på sonden. Mælken hældes ned i sprøjten og sprøjten holdes højere end barnets hoved. Når sprøjten holdes højt, løber mælken hurtigt, og når den sænkes, løber mælken langsommere. Man holder øje med barnet under måltidet. Sondemåltidet skal vare omkring 15-20 minutter. Hvis mælken ikke løber, kan det skubbes i gang med at løbe med stemplet.
Efter måltidet „renses“ sonden for mælk. Det gøres ved at sprøjte sonden ren for mælk med lidt luft med stemplet, indtil der ikke kan ses mælk i slangen. Slangen klemmes sammen, så mælken ikke løber tilbage og sprøjten fjernes, og sonden lukkes.
Det er, hvordan sondemadning overordnet set forløber, men som sagt hvis det er noget, du selv skal gøre, vil du have set det en masse gange ingen og også blive oplært i det af fagpersonale.
Andre artikler om nyfødte
- Jordbærmærke, se og læs om dem
- Læs om babys tunge og tungebånd her =>
- Mavesækken hos nyfødte, det skal du vide!
- Fødselsvægten og hvad den siger
- Om k-vitamin til nyfødte
