HENT DIT ESSENTIELLE GRAVIDITETS & BABY FORLØB - ALL INKLUSIVE ADGANG TIL FAGLIG VIDEN, DER KLÆDER DIG PÅ TIL EN GRAVIDITET OG FØSTE TID MED BABY MED FÆRRE BEKYMRINGER OG TVIVL
Fertilitet
Gravid
Fødsel
Amning
Flaske
Nyfødt
Baby
Søvn
Barsel
Udstyr

Søgerefleksen, baby søger brystet eller søger ikke brystet

Søgerefleksen er super vigtig for amningen. Den udløses ved berøring af din babys læber, kinder og området mellem næse og mund. Søgerefleksen formål er at få barnet til at vende sig mod brystvorten og åbne munden på vid gab.

Søgerefleksen - baby søger brystet, åbner munden mod brystvorten

Hvilke udfordringer kan der være med søgerefleksen

Problemer med søgerefleksen er, hvis barnet IKKE søger, da det så er næsten umuligt at få ens baby til brystet eller få brystvorten placeret korrekt (smertefrit) i babys mund. Et andet problem ved søgerefleksen er, hvis ens baby KUN åbner munden på klem eller suger brystvorten ind som en spaghetti (det vi kalder spaghettiteknik), da det ofte er meget hårdt ved brystvorten.

Grunde til at ens baby ikke søger brystet kan være, hvis;

  • Din baby er blevet suget i mund og mave ved fødslen, hvilket forsinker søgerefleksen
  • Du har fået medicin under fødslen
  • Du har fået foretaget indgreb under fødslen fx sugekop eller kejsersnit
  • Din baby er født for tidlig/præmatur
  • Din baby er udmattet eksempelvis efter fødslen
  • Din baby er forkvalmet
  • Din baby er udmattet af ikke at få nok at spise udenfor livmoderen.
  • Din baby er sløv og gul

Mæt baby? – eller måske træt baby, der er alt for udmattet (af livet) til at kunne spise? Man skal være helt sikker som forældre, da den første tid er en overgangsperiode fra livet i livmoderen til livet udenfor, en periode, der kan være kritisk og også svær for en nyfødt baby. Især når mælken endnu ikke etableret i brystet i de mængder, en baby har brug for – og også er svær at få ud for de fleste nyfødte.

Baby sover ved brystet - søger ikke brystet, mæt eller udmattet?

Pas på med at ae din baby på kinderne under amningen!

Det er vores erfaring af søgerefleksen kan forsvinde “lukke ned” hvis barnet er blevet meget stimuleret på kinderne under amningen.

Hvad jeg selv kan gøre for søgerefleksen

En baby, der ikke søger, er ikke en problemstilling man selv som nybagte forældre bør tumle med. Du har brug for kompetent faglig assistance, og en faglig vurdering af din babys trivsel. Hvis din baby gør skade på din brystvorte og/eller bruger spaghettiteknik, kan vi med ESA-metoden også lære dig, hvordan du lærer din baby en effektiv teknik ved brystet, der er smertefri for dig.

Ønsker du vores hjælp;

Andre artikler om amning

Andre artikler, der kunne have interesse

Suttekursus!

Lavet i samarbejde med
FRIGG

Haps din plads!

error: Content is protected !!