LAGERFLYTTESALG I WEBSHOPPEN SPAR 25 % PÅ ALT (IKKE SOVEKURSER) ⇒
Fertilitet
Gravid
Fødsel
Amning
Flaske
Nyfødt
Baby
Søvn
Barsel
Udstyr

Sovn

Søvnskema for baby + Soveskema til print

Et søvnskema kan hjælpe dig og give dig oversigt over din babys dag og over ugen. Hvis du har et lille barn kan dagene nemlig nemt føles meget ens, og det kan være svært at huske mere end et par dage tilbage. Måske kan du fornemme at der er en tendens til at dit barn er mere urolig om aftenen. Eller at dit barn har en vågenperiode om natten, hvor man som forældrene bestemt ikke synes at der skal hygges (mere end højst nødvendigt). Hvor mange gange i løbet af døgnet spiser barnet egentlig? Og varierer det meget? Hvor meget sover mit barn? Og sover mit barn nok? Kommer mit barn af med afføring og er der meget uro i tiden op til. Alt det kan et søvnskema hjælpe dig med at “holde styr på”.

Link til Baby Instituttets søvnskema (bruges til søvn i babysteps)

Hvornår kan du med succes lave søvnskema?

Hvis du generelt har en følelse af at alle trives i familien og dit barn er godt tilpas det meste af vågentiden. Det vil sige, dit barn spiser godt, kommer af med afføring og sover godt og er godt tilpas i dagstid. SÅ er der ingen grund til at lave døgnskema eller søvnskema. Så stol blot på din mavefornemmelse af at tingenen er som de skal være hjemme hos jer.

Men går du rundt med en fornemmelse af at hverdagen hos jer ikke er helt som den skal være, så kan et søvnskema være en kæmpe hjælp.

Det kan være situationer hvor dit barn:

  • Har en lang periode sidst på dagen med meget uro, gråd og mangel på søvn.
  • Spiser meget hyppigt og lidt af gangen.
  • Powernapper hele dagen
  • Græder når han/hun skal sove
  • Er svær at hjælpe til søvn om aftenen.
  • Har vågentid om natten
  • Vågner hyppigt om natten
  • Har ondt i maven.
  • Står meget tidligt op om morgenen

Sådan udfylder du søvnskemaet

Hvordan udfylder man et skema? Man kan som udgangspunkt skrive ind hvad man vil. Her er opskriften på hvordan vi gør det på Baby Instituttet. Afhængig af barnets alder og det enkelte barns problematikker har vi mere eller mindre med. Du kan supplere med hvad du ønsker. Har du en mistanke om at de dage du eksempelvis spiser skyr til morgenmad, er de dage din baby har ondt i maven om aftenen. Så kan man skrive sin egen mad ind, men for de fleste at det fint med barnets mad, søvn, gråd og evt. afføring.

  • MAD; amning eller flaske markeres med et kryds. Hvis det er relevant eller muligt kan du skrive hvor mange ml dit barn har spist ved flasken eller hvor længe barnet lå ved brystet. Krydset skal fylde den tid ud barnet spiser, så det bliver et smalt kryds hvis barnet spiser kort til og et bredt kryds hvis barnet spiser lang tid.
  • FAST FØDE: Får dit barn fast føde markeres det med et kryds med en cirkel omkring.
  • SØVN: markeres med en vandret streg under hele søvnen, indtil barnet vågner.
  • Du kan markere, når du går i gang med at putte barnet med en pil der peger ned. Når barnet tages op kan det markeres med en pil, der peger op. På denne måde kan du se hvor langt tid det tog før barnet fandt søvnen. Det kan være med til at sige lidt om, hvor heldig man var med at ramme søvntoget.
  • URO: Uro og opvågninger markeres med en lodret streg.
  • GRÅD: Gråd markeres med en lodret streg med en bolle over, hvis det står på længe så laver man bare flere af dem på hinanden følgende.
  • AFFØRING: Afføring med et A
  • URIN: Urin med et U – kun relevant for helt nyfødte eller syge babyer.

Ude i højre side har dette skema en oversigt. Her kan man skrive, hvor meget barnet har sovet i dagstid og hvor mange timer barnet sover sammenlagt. Det giver et overblik.

Forsøg at være grundig i udfyldelse af døgnskemaet det kan bruges på rigtig, rigtig mange måder. Blandt andet bruger vi det på vores Søvn i Babysteps forløb til at se søvnen lidt mere objektivt. Det er nemlig let at få en følelse at at barnet “bare” sover dårligt. Men hvordan dårlig? Det vil døgnskemaet kunne hjælpe dig med.

Her kan du se et eksempel på et døgnskema som blev udfyldt inden Aske og hans forældre startede på Søvn i Babysteps.

Hvad et søvnskema for døgnet kan gøre for dig

Et døgnskema som dette kan være med til at kaste lys over sammenhænge som ellers var svære at se. Man kan aldrig sige noget ud fra et enkelt døgn, hvorfor vi anbefaler at man gerne laver 4-7 dages skema inden man begynder at konkludere en masse.

Måske du vil kunne begynde at ane en tendens til at natten faktisk bliver rigtig rigtig svært, når dagen har været på den og den måde. Det kunne være en aha oplevelse om at du kan se på skemaet at dit barn er meget ked af det døgnet op til afføring. At dit barn spiser 15-20 gange i døgnet i meget kort tid. At dit barn sover for lidt i døgnet og derfor ligger for højt i stresshormon. At dit barn har alt for lang vågentid sidst på dagen vs om morgenen. Eller at dagssøvnen altid er dårlig på tirsdage og torsdage, hvor I ude af huset. Eller nogle andre sammenhænge, der kan hjælpe dig fremover.

Ikke fordi du nødvendigvis skal lave noget om, men det kan give en forståelse og dermed noget ro omkring jeres hverdag. Men det vil også kunne inspirere dig til at ændre på noget, der vil gøre hverdagen for din baby eller jer alle sammen sjovere.

Hvordan vi kan hjælpe dig – og din baby

Når man som os har set på sådan et udfyldt skema 1000 vis af gange, kan man begynde at se nogle sammenhænge. Sammenhænge kan sige noget om hvorfor barnet ikke er godt tilpas både i forhold til søvn, mad og smerter. Søvnskemaet vil indikere hvad der skaber eller kunne være årsagen til uroen hos baby. Det samme vil du selv kunne.

Hvis du gerne vil have hjælp til at nogen kigger på lige præcis jeres hverdag, jeres rutiner med søvnen. Hvis du mangler nogen der kan være helikopteren, der kan se sammenhænge og hjælpe jer med at få en bedre hverdag, så er Søvn i Babysteps helt sikkert noget for jer. På vores grundige kursus i søvn lærer man nemlig alt der er vigtigt for et godt døgn med baby. Vi arbejder her med børn med netop de problematikker, som; svære putninger, kort søvn, meget gråd, smerter og sjatspiseri. Vi er grundige og har stor erfarring på netop dette felt.

Du kan også;

Andre artikler om babys søvn

Haps din plads!

Stop Natteroderiet, Evige putninger & Powernaps!

3 DAGES ONLINE MINIKURSUS TIL 0 KR

Minikurset er udviklet af vores søvnvejledere med årelang erfaring og dybdegående viden om søvn hos babyer og børn i alderen 0-18 måneder. 

I løbet af de 3 dage er du blevet klogere på; 

 

error: Content is protected !!