Derfor skal din baby sove

Du ved, at søvn er vigtig, fordi du selv på daglig basis mærker, hvordan søvn påvirker din krop, psyke og hjerne. Ligesom du mærker på dit barn, hvor godt dit barn har det efter en god lur og god nats søvn i forhold til, hvis søvnen har været afbrudt eller for kort.

Når man har travlt, hvad nogle babyer føler, at de har, kan det godt føles som spild af tid at sove, men faktisk er søvn SÅ vigtig for os, at voksne mennesker stadig har brug for 7-8 timer HVER eneste nat for at kunne fungere optimalt både fysisk, psykisk og mentalt. Søvn vigtig for hver celle i vores krop. Når vi får tilpas med søvn, er vi sjovere at være sammen med, mere glade, langt mere tålmodige, forstående, overbærende, energiske, kreative og produktive. Hvorimod mangel på søvn gør os energiforladte, sure, irritable, nærtagende, uden overblik, triste og måske også depressive.

Det samme gælder børn. Børn bliver mere irritable, sensitive, hurtigere overstimulerede og græder mere (også over små ting), når de er trætte eller i søvnunderskud. Og det barn, der sover godt, vil bedre kunne tackle de udfordringer, vågentiden og livet byder på. Ligesom fysisk ubehag fra kroppen, store følelser og de udviklingsmæssige spring, der kommer og går i en babys liv, vil gå lettere, hvis baby får søvn nok.

Dertil giver søvn en bedre fordøjelse (appetit og vækst), holder kroppen sund og styrker immunforsvaret (beskytter os mod sygdom). Søvn sænker også stressniveauet i kroppen, fordi kroppen renser sig selv for stresshormoner under søvnen.

Ligesom at søvn fremmer indlæringen; både lysten til at lære og evnen til at koncentrere sig. Derudover fremmer søvn også, hvordan indtryk, barnet tager ind, lagres i langtidshukommelsen. Børn, der mangler søvn, vil “få mindre ud af det, de oplever og erfarer”. De vil lettere miste interessen ved nyt, hurtigere give op og have sværere ved at fordybe sig, fordi der måske ikke er energi og overskud til det, eller fordi hjernen er “træt”.

• Du kan læse mere om søvnmangel her =>
• Du kan læse mere om alle de gode ting søvn gør for kroppen her =>

Søvnen de første dage…

De første dage efter fødslen befinder barnet sig i en “undtagelsestilstand”, hvor barnet venter på, at mælken etablerer sig i brysterne (ligesom det er noget barnet skal arbejde for sker). Her kan man ikke regne med noget omkring søvnen.

Nogle babyer vågner meget hyppigt og vil til brystet ofte. Andre skal vækkes, så de ikke sover for længe, og der kommer til at gå for lang tid mellem måltiderne. Babyer, der får flaske, får hurtigere den mad, de har brug for – mave og tarm blot omstille sig til, at maden kommer den vej.

• Du kan læse mere om nyfødte og søvn her =>

Søvnen fra 0-3 måneder

Fra mælken er løbet til, og amningen eller maden er velfungerende, skal søvnen udenfor livmoderen etablere sig. Her fungerer søvnen på en anderledes måde end inde i livmoderen. Inde i livmoderen har barnet ligget og slumret og fået mad gennem navlestrengen. Udenfor livmoderen har barnet brug for kræfter til at kunne spise gode måltider og for efterfølgende at restituere og samle kræfter (sove) indtil næste måltid. Det selvfølgelig udover at være vågen og se sig lidt omkring. Det er den rytme, der skal etablere sig, eller som forældrene skal hjælpe barnet med at etablere.

Barnet sover ofte 4-5 lure i løbet af dagen i de første måneder. Fra 1-3 måneders alderen kommer søvnspindlere og K-komplekser. Det er derefter muligt at inddele N-REM søvnen i N1, N2 og N3 søvn.

Ved de 5 uger og 8 uger ligger 2 udviklingsspring, der begge kan påvirke søvnen. Der menes også at være et udviklingsspring omkring de 12 uger.

Søvnen fra 3-12 måneder

Omkring de 3 måneder er barnets nervesystem mere færdigmodnet. Det gør, at ”støj fra kroppen”, der kommer fra gener og ubehag, mindskes. Dette kan have en positiv på indvirkning på barnets følelse at være tilpas i kroppen og dermed også på søvnen.

Når barnet er omkring de 4 måneder, overgår barnet helt fra en søvn i 2 stadier til de cykluser, der kendetegner vi andres søvn. For nogle børn slår det deres ellers gode søvn helt ud af kurs. Efter 6 måneders alderen er alle de almindelige søvnkarakteristiska etableret og søvnscoring udføres på samme måde som for voksne.

Fra de 4 måneder og frem mod et år går barnet fra at sove 4-5 gange i løbet af dagen til at sove 1-2 gange. Et barn på 6 måneder sover 3 gange i løbet af en dag, og et barn på 9 måneder sover 2 gange i løbet af en dag. Frem mod de 9 måneder vil man ofte opleve, at barnet overgår til en mere fast døgnrytme, hvor søvnen og måltiderne ligger på omkring de samme tidspunkter på dagen (plus minus 30 minutter). Hvis barnet ikke gør det af sig selv, vil det have glæde have glæde af, at man som forælder, etablerer det for barnet. Barnet overgår altså til “at følge klokken”.

Søvnen fra 1 – 3 år

Fra barnet er fra omkring 1-1,5 år, overgår barnet fra at have flere lure om dagen til at sove en lur midt på dagen. De fleste børn, der begynder i institution omkring etårs alderen, vil i starten have brug for at sove to gange om dagen (hvor alt er nyt) og efter nogen tid overgå til én lur.

Når barnet er omkring 3-4 år ophører søvn om dagen. De fleste børn, der begynder i børnehaven sover middagslur i starten og stopper med det efter nogen tid. Der kan her godt være en overgang, hvor barnet ikke sover til middag hver dag, men sover nogle dage og andre dage ikke, hvor barnet så i stedet puttes tidligere til natten.

Alt i alt går det lille barn fra at sove mange timer om dagen foruden at sove om natten til omkring de 3-4 år ikke længere at have brug for at sove i løbet af dagen. Hvor de som voksne kun sover om natten, det lille barns nat skal dog være længere for, at barnet kan få dækket sit søvnbehov, der er omkring 13 timer.

• Du kan se det lille barns søvnbehov pr døgn her =>

Måltider om natten

I starten af livet vil din baby have brug for at spise i løbet af natten for at kunne få mælk nok til at kunne vokse nok. Modermælk (og modermælkserstatning) er nemt fordøjeligt, og det er godt for en lille babymave. Men det gør også, at barnet i starten skal spise gennem hele døgnet for at kunne indtage kalorier nok pr døgn.

Som tommelfingerregel gælder det, at jo mere af den mad barnet har brug for pr døgn, barnet indtager i løbet af dagstiden og aftenen, jo mindre vil barnet have brug for at spise om natten. Altså jo færre måltider om natten, vil der være brug for. En nyfødt baby kan sove omkring 3 timer på en fyldt mavesæk med mælk – og lidt længere hvis det er modermælkserstatning eller den fede brystmælk, der er om aftenen. Man skal selvfølgelig være opmærksom på, at baby også kan vågne af mange andre ting end mangel på mad, og derfor kan baby godt sove kortere end 3 timer, selvom det har fået nok mad inden søvn.  En måned gammel baby kan ofte tage et søvnstræk i døgnet på 4-5 timer og stadig få nok mad på døgnbasis. Da babyer som tidligere nævnt har mange andre grunde til at vågne end sult, vil antallet af måltider, et barn spiser, i praksis ofte være flere end barnets reelle fysiske behov for mad.

For at måltiderne om natten påvirker nattesøvnen så lidt som muligt, kan det være en hjælp at forsøge at undgå at få for meget stimulering om natten. Man kan med fordel pusle barnet inden maden, så barnet falder til ro af maden efterfølgende. Måske som en hurtig pusling på sengekanten uden for meget koldt vand på numsen. Det er også en stor fordel holde en dunkel belysning, gerne med rødligt lys, da det ikke påvirker melationen på samme måde, og gør det nemmere af falde i søvn igen.

• Du kan læse mere om måltider om natten her =>

Søvn er noget, der skal læres

Vi tænker ofte om søvnen, at det er noget, der sker, selvom vi ikke gør noget aktivt for det, men så simpelt er det ikke. Faktisk skal man også gøre noget for at kunne sove. Man skal eksempelvis være i ro, lukke sine øjne, have hjernen lukket ned for tanker og lade sig glide ind i søvnen. Hertil skal vi fastholde søvnen, det vil sige, hjernen skal fastholde en tilstand, hvor vi fortsat sover.

De perioder, hvor vi ingen problemer har med søvnen, gør vi alt det nærmest uden at tænke over det, men hvis man har oplevet perioder med dårlig søvn (eller måske den er det nu), så ved du, hvor svært det kan være at falde i søvn; ligge stille, holde øjnene lukkede, vente på søvnen og at fastholde søvnen. Det samme gælder for børn og også helt små børn, der (på samme måde som voksne) af 117 forskellige årsager kan have svært ved at falde i søvn og sove.

Mit råd er derfor, at man i stedet bør tænke på søvnen som noget, man gør (en aktivitet) – og noget man skal lære. Omvendt betyder det også, at man KAN lære, ligesom man kan lære at læse – også selvom det måske ikke er let. Hvis ens barn har svært ved at lære noget, betyder et IKKE, at barnet ikke kan lære det, men at der skal gøres mere (eller noget alternativt) for, at ens barn lærer søvn og bliver god til det.

Alt det sker, når din baby – og du – sover!

Når man sover, sker der en masse i kroppen og i hjernen. Søvnen er ikke bare søvn, men består af forskellige typer af søvn. De forskellige typer af søvn har forskellig længde. Man har mest dyb søvn først på natten og mere let søvn og drømmesøvn hen på morgenen. Nogle babyer/børn sover derfor mere uroligt fra klokken 4 og frem eller har svært ved at fastholde søvnen.

De forskellige typer af søvn kommer i en bestemt rækkefølge. Når den rækkefølge afsluttes, afsluttes én søvncyklus, og vi overgår til den næste søvncyklus bestående af let søvn, dyb søvn og drømmesøvn. Helt i starten af livet er det lille barns søvn kun opdelt i to typer søvn; stille søvn og aktiv søvn. Nogle børn sover bare, men børn kan også have svært ved at fastholde søvnen, når søvnen skifter, eller barnet går fra en søvncyklus til den næste. Et barn, der har svært ved overgangene mellem søvnstadierne, vil eksempelvis kunne vågne, når han eller hun går ud af den dybe søvn i stedet for at gå videre ind i drømmesøvnen. Det vil sige efter 20-30 minutter. Hvor et barn, der vågner efter 40-50 minutter, ikke overgår fra den ene søvncyklus til en næste. En hel søvncyklus for et lille barn er omkring 40-50 minutter.

Forskning har vist, at hver type søvn er vigtig for os. I den lette søvn, N1 og N2 (N-REM) søvnen, er man på vej ind i søvnen. Den lette søvn er en meget produktiv og afslappende tilstand for hjernen og bevidstheden, hvor tankerne flyder på egen hånd, og nye ideer og tanker kan komme til os. I hvert fald for den ustressede hjerne. Er hjernen stresset kan den lette søvn give tankemyller, eller bekymrede tanker kan køre i ring, så man ikke kan sove. Under den lette søvn vækkes vi meget nemt. 

I den dybe søvn, N3 (N-REM) søvnen, sker en masse hjernearbejde. Her slår hjernen over i meget langsomme hjernebølger. Man er “helt væk”. Det er i dette stadie, at kroppen restituerer og genopbygger si, og også her, at stresshormonerne slippes. Under den dybe søvn slapper hjernen for alvor af, hjerneaktiviteten falder drastisk, hjerterytmen og blodtrykket sænkes, kroppen falder til ro, og musklernes sukkerdepoter bliver fyldt op. Det er i den tunge søvn, at informationer, der er kommet ind i hjernen i vågentiden, lagres. Alt information sorteres og den viden, der synes vigtig flyttes fra, hvad kan se som hjernens USB stik over på hjerne-harddisken, hvor den lagres.

Den sidste type søvn er drømmesøvnen, REM søvnen. Små børn har, i de år hjernen skal etablere sig mere, drømmesøvn end på noget andet tidspunkt i livet. Det er der en grund til. Drømmesøvnen er vigtig for vores evne til at forstå verden og forstå, hvordan verden hænger sammen og løse problemer. Drømmesøvnen er også med til at udvikle sociale færdigheder og evnen til at kunne læse andre mennesker. Desuden kalibreres vores følelser, der vil være mere håndterbare efter god søvn. Der sker altså en række helt fantastiske ting, mens vi sover.

Hvad hjælper søvnen på vej?

For det helt lille barn hjælper det søvnen på vej at være mæt. Det vil sige ikke at have for lidt mad i maven, men heller ikke at være overfyldt. Når man er sulten eller tager for lidt på i vægt, vil kroppen være mere rastløs og fortælle hjernen, at der er brug for at spise. Hvis man har alt for meget mad i systemet, kan det give gener. Hertil hjælper det søvnen på vej at have det godt i kroppen, hvilket vil sige ikke at have luft, der generer, giver ubehag eller smerte fra kroppen. Det er også vigtigt ikke at være alt for overstimuleret i hjernen op til søvnen, da hjernen ellers kan have svært ved at lukke ned og sove – og omvendt heller ikke at have været for kort tid vågen. For børn gælder det faktisk også, at de kan have sværere ved at sove, hvis de er overtrætte. Et overtræt barn vil i stedet for at blive mere og mere træt og få nemmere og nemmere ved at falde i søvn, få sværere ved at falde i søvn.

Hertil skaber gode rutiner god søvn. Rutiner er gentagelser, der gør at barnet med tiden ved, hvad der kommer til at ske. Barnet ved, at han eller hun skal spise når brystet eller flasken findes frem, eller sove når han eller hun lægges i sin slyngevugge, tandbørsten findes frem m.m. Vores hjerne ELSKER rutiner. Det skaber ro og forudsigelighed, der virker fremmende for søvnen. Rutiner i sig selv gør dog ikke, at barnet ved, hvordan man falder i søvn eller sover. De børn der har soveskræk (se senere) reagerer negativt på rutinerne; de ved, at de nu skal sove.

Fordi helt små børn har mange kropslige udfordringer, man ikke altid kan få til at gå væk, har små børn siden tidernes morgen haft brug for hjælp til søvnen. Bevægelse har lige så længe fungeret som en super effektiv hjælp til både at berolige små børn og også til at få dem til at falde i søvn og fastholde søvnen. Det at sutte er også en form for bevægelse, hvor barnet skaber sin egen rytmiske bevægelse.

Det at være i fysisk kontakt med en omsorgsperson virker også trygt og beroligende og som en hjælp til at falde i søvn. Ved brystet har barnet adgang til både fysisk kontakt, sut (bevægelse) og mælk, der indeholder en slags smertestillende morfin-lignende stoffer foruden mælkesukker, der også skaber behag. Ens mors og fars stemme kan også virke tryg og beroligene og derved virke søvnfremmende.

Dertil taler om, at give barnet gode sovevaner. Det vil sige, at de ting, man gør, fremmer barnets søvn (og man undgår at gøre ting, der hindrer den). Gode sovevaner er altså, at man vænner sit barnet til en adfærd, der fremmer søvnen. Det er det, der fungerer godt for søvnen, OG som vi trives med. Dårlige sovevaner er vaner, vi mistrives med, eller der giver os for lidt søvn. Hvad der er gode sovevaner, kan være forskelligt. Det, der fungerer rigtig fint for en, kan være ekstremt generende for andre – et godt eksempel kunne være lyd. Nogle voksne elsker eksempelvis at sove med  fjernsynet tændt og andre kan slet ikke sove, så længe det er tændt. Man må altså se på, hvad der fungerer for barnet, for en som forældre, for partneren og for familien som helhed.

Typiske udfordringer med søvnen

Typiske dagligdags udfordringer med søvnen er, at man ikke kan få sit barn til at sove og/eller ikke kan få sit barn til at sove nok. Det vil sige, at opvågninger forstyrrer søvnen eller afslutter den. Det kan være, at det at putte barnet trækker tænder ud og er forbundet med, at forældrene er fuld aktiveret. Nogle børn sover så godt, når de endelig falder i søvn, men nogle børn gør heller ikke det. Her er forældrene også på næsten al den tid, barnet sover, for, at barnet fastholder søvnen. Det kan være, at barnet vågner op konstant og hele tiden ,og man som forældre, skal gøre noget for barnet; give sut, bevæge barnet, give bryst så barnet glider ind i søvnen igen Eller det kan være, at det, man gør, skal fortsættes under søvnen for at barnet holdes sovende.

• Læs mere om børn der ikke vil/kan falde i søvn =>
• Læs mere om børn der ikke kan/vil fastholde søvnen =>

For nogle børn gælder det lurerne om dagen, mens de sover godt om natten. For andre børn er det omvendt, de sover godt om dagen og dårligt om natten. Og for andre børn igen kræver søvnen en stor indsats fra forældrene (og barnet) døgnet igennem. Det er selvsagt helt utroligt hårdt, uanset om det er lurene om dagen, om natten eller døgnet igennem, da det både vil tære på kræfterne, ens psyke og gå ud over ens søvn.

Dertil er det så uheldigt, at netop det at være træt sjældent gør, at børn lægger sig til at sove. Hos børn ser man ofte i stedet, at de bliver overtrætte. Overtræt vil sige, at barnet “kører op”, der gør det sværere at sove. Barnet er træt, men for at holde sig i gang udskiller barnet stresshormoner. Stresshormoner gør, at man kan være på, selvom man er træt. Et smart overlevelsesinstinkt fra naturens side, men ikke smart for vores søvn i almindelighed. Stresshormoner i kroppen og det at “være på” gør det svært at sove. Og man kan let havne i en negativ spiral, hvor dårlig søvn bliver til mindre søvn. Det er i den sammenhæng rigtigt, når du har hørt, “at søvn avler søvn”.

• Læs om når hjernen er speedeet her =>
• Læs om flip-flop funktionen her =>

Søvnen har dog også en grænse. Sover vi “for meget” vil det også gå ud over søvnen, der vil blive dårligere. Et barn sover kun for meget, hvis barnet sover mere end sit søvnbehov, OG hvis søvnen er dårlig.

Hvad kan hindre en baby i at sove?

Der er mange årsager til, at det kan være svært at sove for en lille størrelse. Når man ser på voksnes søvn, ved man, at der er et arveligt element i forhold til søvnen, hvilket vil sige, at man kan “arve” sin fars gode sovehjerte (falde nemt i søvn og sove meget tungt) eller sin mors manglende sovehjerne (har svært ved at gå ind i søvnen og sover meget let) eller omvendt. Dertil vil der ofte være en udløsende faktor, der gør søvnen dårlig. Det kan være noget i kroppen, der gør ondt. Ens følelser, der er i røre. Eller at man har for meget at tænke på. Mangel på søvn vil også øge stresshormonerne i kroppen og gøre det svært både at falde i søvn og sove.

Det sidste, der kan påvirke søvnen, er de ting vi gør – og ikke gør. Det kaldes søvnadfærd. Et godt eksempel på det er, at vi tænder lyset om aftenen, ser fjernsyn, computer og telefon. Det at forlænge døgnet med kunstigt lys kan gøre det svære at falde i søvn om aftenen. Lys påvirker vores melatonindannelse, der står for træthed. Hos den enkelte vil det gøre det sværere at sove om natten, hvis man har sovet hele dagen eller om aftenen (voksne), men faktisk også hvis vi har sovet for lidt eller generelt sover for lidt. Når man taler om gode sovevaner, taler man om at gøre ting der fremmer søvnen og undgå at gøre ting, der gør søvnen sværere.

Hvad kan hindre søvnen:

• En hjerne i overgear
• Fysiske gener
  • Sulte
  • Luftgener (mavepine)
  • Refluks
  • Forstoppelse (mavepine)
  • Ondt i bevægelsesapparatet
  • Ondt i ørene
  • Tænder
  • Vokseværk
• Uro i kroppen – forskellige fysiske årsager
• Stresshormoner – overaktivt nervesystem

Tilstande og søvnfænomener, der kan forstyrre søvnen

Ud over de mere almindelige tilstande der kan forstyrre søvnen, gøre den svær eller helt umulig findes der også nogle tilstande og “søvnfænomener”, der kan gøre det

4 måneders søvnregression:  Omkring fire-måneders alderen gennemgår babyer en væsentlig ændring i deres hjernestruktur – især i forhold til søvn. De begynder at udvikle en mere “moden søvn” med flere søvnstadier (går fra 2 til 4 stadier). Dette kan medføre, at barnet begynder at have flere opvågninger mellem søvncyklusserne og for nogle også, at den ellers så gode søvn slåes helt ud af kurs.

Øget mobilitet: Når barnet begynder at kunne mere motorisk eksempelvis vende sig, kravle og rejse sig op, kan det forstyrre søvnen. Det kan gøre hjernen speedet, men det kan også gøre, at barnet fortsætter sin træning i sengen, ligesom at det kan vække barnet pludselig at være  kommet om på maven, kravle eller nærmest har rejst i søvne.

Mareridt: Mareridt er uhyggelige drømme. Måske ligger det lille barn og “klynker”, græder eller bevæger sig, enten voldsomt eller med små spjæt. Barnet kan også blive mere svedig og trækker vejret hurtigere. For børn i 0-1 års alderen vil det ofte dreje sig om følelsen af utryghed eller en ubehagelig situation, der bearbejdes under søvnen. Det kan for eksempel være, når seperationsfasen starter.  I 1-2 års alderen vil det oftere være fare; at blive skubbet, vælte, farlige dyr eller at blive skældt ud. Og 3-4 årige drømmer meget om mørke og farlige ting.

Night terror / natteskræk / søvnangst: Night terror kommer af, at hjernen er umoden og ved en fejl under søvnen kommer til at “tænde for kroppen”, men ikke for bevidstheden. Barnet kan derfor heller ikke huske noget om det næste dag. Ved Night terror sætter barnet sig måske op og skriger voldsomt, nogle gange med vidt åbne øjne. Barnet kan også kaste sig rundt i sengen og kan ikke finde ro. Det står oftest på i 10-30 minutter på omkring samme tidspunkt eller tidspunkter. 1-4 % af alle børn oplever i større eller mindre grad i løbet af barndommen. Man kan som forældre ikke berolige eller vække barnet, og det opleves meget ubehageligt for forældrene.

Søvngængeri /gå i søvne. Søvngængeri er, når man gør ting, mens man sover, der er normalt, når man er vågen. Det kan for eksempel være at gå rundt i huset og gøre ting. Heraf navnet “gå i søvne”. Det sker typisk under den dybe søvn, hvor hjernen ikke er fuldt bevidst. Barnet kan kravle, bevæge benene, rejse sig fra sengen eller gå rundt (hvad barnet på det pågældende tidspunkt kan i vågentiden). Søvngængeri er ofte ufarligt, men kan udgøre en risiko for at slå sig.

Søvnskræk: Soveskræk er det ord, vi på Babyinstituttet bruger til at beskrive en tilstand, hvor barnet med alle sine kræfter værger søvnen. Barnet har måske fået dårlige oplevelser med at gå ind i søvnen eller sove. Men for de fleste børn drejer det sig udelukkende om, at de ikke kan lide at gå ind i den dybe søvn. De har skræk for, når hjernen kobler fra. Tilstanden kan være selvforstærkende, da de børn, der er meget på (hvad man bliver af ikke at sove), ofte endnu mindre kan lide, når hjernen “stempler ud”

Forældre til et barn, der sover dårligt?

Det er uden overdrivelse sindsygt belastende at være forældre til et barn, der har dårlig søvn. Blot en enkelt nat eller to uden søvn kan vælte ethvert menneske. Og forældre til børn, der sover dårligt er ofte på, hvad der kan være dag ud og dag ind. Jeg vil sige, at man skal have prøvet det for virkelig at forstå, hvor presset man kan blive af ikke blot selv at mangle søvn, men oven i det også skulle kunne rumme og hjælpe sit barn. Nogle børn vil også selv være i søvnunderskud, men det ses også, at barnet faktisk får nogenlunde tilpas med søvn, men at det kræver alt af forældrene.

Fordi mangel på søvn kan drive en til vanvid og også gøre en depressiv, bliver man nød til at tage situationen alvorligt. Lad alt der ikke er absolut nødvendigt være, som det er. Prøv at hvile i de små pauser, der er i løbet af dagen, også selvom du ikke kan sove (det er helt normalt ikke at kunne sove, det skyldes stresshormoner).

Hvis du har en partner så prøv også at skiftes i stedet for at være på begge to på samme tid. For nogle bliver slyngevuggen eller en slyngevugge med motor en lifesaver. Nogle babyer vokser let fra bevægelserne igen, hvor det hos andre kræver en indsats, som man tager, når man er mere ovenpå igen. Søg også hjælp og støtte hos familie og venner. Det er en rigtig god ting, og dit barn kommer ikke til at tage skade af, at en anden gør det, du lige nu gør, også selvom de ikke vil kunne gøre det helt så godt, som du kan.

Hvis det er slemt med søvnen, så ræk ud til din sundhedsplejerske. Der er også godt at søge læge. Både i forhold til at få vurderet, om der er noget, lægen kan gøre for dit barn, eller om der er brug for en sygemelding, så I måske kan være 2 i en periode til at tage hånd om søvnsituationen hjemme hos jer.

Sovetræning er det go eller no-go?

Søvntræning har været meget udskældt, hvilket skyldes, at der findes nogle meget “hårde”metoder i forhold til at lære børn søvn. Søvntræning vil sige, at man aktivt arbejder med søvnen. Ofte med det mål for øje at lære barnet at kunne mere selv i forhold til søvnen, så man som forældrene skal gøre mindre (og selv kan hvile/sove, når barnet sover). Det vil ofte dreje sig om at mindske tiden man bruger på putningerne om aftenen og/eller mindske antallet af opvågninger, man som forældrene er involveret i især om natten.

Der er forskellige tilgange til søvntræning, og de skiller vandende. Der er både den holdning, at AL søvntræning skal forbydes og så den anden grøft, hvor søvntræningen minder mere om militærtræning for babyer – og så alle dem derimellem.

Træning i sig selv vil sige systematisk udførsel af øvelser med henblik på forsøge at forbedre sin fysiske form eller opnå færdigheder inden for et bestemt område. Uden træning opnås de fordelagtige færdigheder måske ikke eller kun på et meget lave niveau. Ved for hård træning kan man risikere skader. God søvntræning (og træning) er, når man i passende steps (holdt op imod det niveau man er på) flytter sig mod målet på en måde, hvor barnet (og man selv) får oplevelsen af “at kunne” og at vokse med opgaven (træningen).

Når sovetræningen er på den måde, vil man altid kunne “arbejde” med ens barns søvn, fordi den er tilpasset ens barn med hviledage og “ferier”, hvis træningen ikke “passer ind”. Det at opnå færdigheder indenfor søvn vil give en bedre søvn. Ofte både til barnet og til forældrene, hvilket er helt essentielt og vigtigt, og derfor er det godt at træne. Det vil sige sovetræne på en omsorgsfuld og kærlig måde tilpasset barnet af forældrene, der kender barnet bedst og på samme måde, som I kommer til at træne at gå. Og ja, ligesom alt andet træning, så virker det.

• Du kan læse om vores Søvn i Babysteps Forløb her =>

Dit barns søvn er noget, du kan forme og ændre på

Alt i alt er søvnen en ret kompleks størrelse, med ting, der gør det nemmere at sove og med masser af forhold og tilstande, der gør det sværere for det lille barn at sove. Med så mange årsager til at søvnen kan være svær, skal man virkelig sætte pris på, hvis ens barn sover godt. Hvis ens barn tumler med søvnen, giver det god mening at forsøge at afdække, hvad der er årsagen til at ens barn ikke sover, ligesom det giver god mening at skabe så gode betingelser for søvnen som muligt. Man kan godt i perioder skulle gøre en særlig insats i forhold til søvnen. Det kunne være at svøbe sit barn, vugge sit barn eller købe en slyngevugge, der kan aflaste en og tage over på bevægelserne. Dog vel vidende at det kan etablere sig til at sovevane, og noget barnet pludselig synes skal til for at kunne sove. Men også sovevaner kan man arbejde med at ændre på og at komme af med igen.

Kort sagt: Man har ikke fået et barn, der enten sover godt eller sover dårligt, og så må affinde sig med det. Søvn er noget man kan forme og ændre på – også helt små børns søvn.