Med søvnens matematik bliver du taget på en hemmelig rejse ind i mysteriet om børns søvn. Svaret på utrolig mange problematikker ligger i det vi hos Baby Instituttet kalder “søvnens matematik”. Her finder du blandt andet svar på, hvorfor nogle børn powernapper. Hvorfor nogle børn har utrolig mange vågne timer sidst på dagen, hvor de nærmest er umulige at hjælpe til at sove. Og hvorfor nogle børn har “aftenkolik”.
Børn er forskellige – og dog meget ens. Vi er nemlig som mennesker fysiologisk og anatomisk meget ens. Mennesker med samme alder, vægt og køn har derfor brug for stort set den samme mængde mad for at vores kroppe fungerer godt. Vægtøgning er et parameter for trivsel hos barnet, hvorfor at man holder øjet med at børn følger deres vægtkurve.
Men hvad så, når det kommer til søvn? Faktisk er vi også meget ens her. Derfor er der også retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen om, hvor meget søvn børn har brug for. Sover børn for lidt måles hurtigt negativt udslag på trivsel, immunforsvar, humør, overskud, udvikling.
Vores erfarring på Baby Instituttet er, at man bør have lige så meget fokus på søvnen hos børn for at vurdere deres trivsel som maden. Studier viser nemlig at mennesker lige så lidt kan undvære søvn, som mad og væske. Selv bananfluer sover og uden søvn overlever mennesket slet ikke. Sover små børn dårligt har de ofte heller ikke overskud og lyst til at spise godt. Spiser børn ikke godt, sover de dårligt. Hvilket selvsagt kan føre til en selvforstærkende nedadgående spiral.
Man kan godt spise mere ellers mindre end sit behov, men man kommer ikke til at trives godt med det. Det samme gælder søvnen.
Mennesker spiser ikke én gang i døgnet. Vi spiser fordelt ud over dagen så kroppen hele tiden får det den har brug for i forhold til hvad der forventes af den.
Med “søvnens matematik” har vi samme mulighed for at understøttes kroppens behov for søvn. Barnets hjerne og krop får de bedste muligheder for at være glad og have appetit, når vi sover godt.
Matematikken gå ud på, at man starter med at finde ud af, hvor meget søvn barnet har brug for ud fra barnets alder. Et barn på eksempelvis 3 måneder vil have brug for 15 timers søvn på et døgn.
Hvis barnet skal sove 15 timer på et døgn, så skal barnet være vågen i 9 timer, da der er 24 timer i døgnet.
Under søvnen vil barnet lagre det han eller hun har lært, så det huskes og lagre sig til brugbar viden. De 9 timers vågentid skal så fordeles jævnt mellem lurene.
Søvnens matematik gælder uanset om man er 3 måneder, 6 måneder, 1 år, 2 år. Man kan ikke snyde fysiologien. På vores Søvn i Babysteps forløb hjælper vi barnet ind i den rytme, der fungerer i praksis for lige netop det barn. Med udgangspunkt i barnets alder, søvnens matematik og de individuelle ting der kan være. Det stimulerer til et lavt stressniveau, giver overskud til at spise, lege, lære og faktisk paradoksalt nok – går det markant nemmere for barnet at falde i søvn og sove bedre.
Nu ved du at hemmeligheden bag en god døgnrytme og god søvn (og gode måltider) bunder i søvnens matematik; antal timers søvnbehov i døgnet for et barn på den givne alder, antal timers vågenbehov, optimal mængde vågentid af gangen for et barn i den givne alder, antal vågenperioder og antal lure om dagen.
Nogle regnestykker går ikke op – og må da justeres. Hvis man som forælder til et barn på 3 måneder tænker at barnet skal sove 3 gangen om dagen, går regnestykket ikke op. Et barn på 3 måneder vil oftest ikke være vågen mere end 1,5 time af gangen. 3 lure giver 4 vågenperioder på en dag af 1,5 timer hvilket i alt er 6 timer. Hvis barnet skal være vågen 9 timer vil man som forældre skulle tvinge barnet til at være vågen 2-2,5 time af gangen, hvilket for de fleste børn slet ikke kan lade sig gøre – på en god måde.
Nogle børn forsøger selv at løse søvnens matematik og har laaaan vågentid af om aftenen. Måske er barnet vågen 4,5 timer i streg, fordi søvnen er “brugt” og barnet “mangler” 4,5 timers vågentid for at “søvnens matematik” går op. Problemet ved det er at barnet måske allerede er pjevset efter 1,5 time og skriger måske efter 2 timer eller 3 timers vågentid.
Årsagen til power-napperi kan også være gemt i søvnens matematik. Hvis eksempelvis barnet sover 11-12 timer om natten, så er der kun 3-4 timers søvn tilbage til at sove i om dagen. Der er med andre ord ikke særlig meget søvn tilbage at “tage af” i løbet af dagen, så barnet må powernappe sig gennem dagen, for at få søvnen til at række til aften.
Der er mange årsager til at mange små-børns familier bakser med søvnen. For det første fordi vi slet ikke taler nok om søvn & små børn. Mange familier der kommer til os med søvnproblemer har hørt mange ting om den rette mængde mad, intervaller mellem måltiderne og får barnet vejet ofte og holder øje med vægten. Men de kender ikke til “mængde søvn” og “passeende længde af vågentiden”.
For det andet ændrer tallene i regnestykket sig konstant det første år af barnets liv, svarende til den rivende udvikling barnet er i. Et barn falder relativt meget i sit søvnbehov fra fødslen og frem til 1 års alderen. Ligesom barnet også øger sin vågentid fra 1 time til 5,5 timer, hvilket gør “søvnens matematik” svær at regne ud.
Ønsker du hjælpe til dit barn søvn så indeholder vores Søvn i Babysteps forløb undervisning i afgørende ting som Søvnens matemati”, søvnhormoner, beroligende metoder til at lære børn at søvn er trygt, rart og hvordan.
Du kan også;
Minikurset er udviklet af vores søvnvejledere med årelang erfaring og dybdegående viden om søvn hos babyer og børn i alderen 0-18 måneder.
I løbet af de 3 dage er du blevet klogere på;
