HENT DIT ESSENTIELLE GRAVIDITETS & BABY FORLØB - ALL INKLUSIVE ADGANG TIL FAGLIG VIDEN, DER KLÆDER DIG PÅ TIL EN GRAVIDITET OG FØSTE TID MED BABY MED FÆRRE BEKYMRINGER OG TVIVL
Fertilitet
Gravid
Fødsel
Amning
Flaske
Nyfødt
Baby
Søvn
Barsel
Udstyr

Silent refluks hos baby

Silent Reflux eller stille refluks er, en type af refluks GERD. Silent refluks er, når maveindholdet løber op i spiserøret, men i stedet for at komme op som gylp i stedet løber tilbage og ned i mavesækken igen. Med silent refluks er det ikke nødvendigvis kun det flydende indhold fra mavesækken, der løber op i spiserøret og kan give smerte og komplikationer, det kan også være mavesækkens gasser og dampe.

Når en baby har refluks uden synligt gylp eller opkast, kalder man det for “silent reflux”. En baby kan godt have silent refluks, selvom han eller hun også gylper nogle af gangene. Ordet “silent” har at gøre med, hvorvidt man faktisk ser gylp og opkast eller ej. Det betyder altså ikke, at barnet er stille – barnet kan sagtens græde rigtigt meget, fordi det er ubehageligt og gør ondt.

Problemet ved det er, at mavesækkens indhold er surt, og at spiserøret ikke er beregnet til at kunne holde til den påvirkning. Det vil derfor gøre ondt og give halsbrand, hvilket er slemt (også eller især for en baby).

Silent refluks er sværere at opdage end almindelig refluks

Babyer med silent refluks kan være nemme at ”overse” – at de har refluks, fordi der netop ikke kommer noget op, der normalt kendetegner refluks. Derfor får babyer med silent refluks oftere ikke den hjælp, de har brug for – både i hverdagen men også hjælp fra sundhedsvæsenet, fordi man simpelhen ikke er klar, over at barnets uro og gråd skyldes refluks.

Babyer med silent refluks lider derfor ofte længere, før de diagnosticeres og eventuelt behandles.

Silent refluks kan give double trouble

Men de er ikke mindre plaget af, at der ikke kommer gylp op. Tværtimod, så har børn med “silent refluks” det ofte dobbelt så slemt, fordi mavesyren først løber op i spiserøret, hvorefter den så løber tilbage igen. I stedet for at blive gylpet op. Det gør, at indholdet, når det er syreholdigt, kan brænde både på vejen op og på vejen ned i mavesækken igen. Desuden har det, der løber op, også en tendens til at sidde længere tid i spiserøret, end når barnet gylper eller kaster op.

Symptomer på silent refluks

Silent refluks er som sagt sværere at opdage, fordi der ikke er noget synligt gylp, der jo ellers er et af kendetegnene ved refluks. Et barn med “silent refluks” vil sagtens kunne have de fleste symptomer på refluks, men man er ofte ikke opmærksom på, at problemerne skyldes refluks, fordi barnet jo ikke gylper eller har ondt, også når han eller hun ikke gylper.

Ofte kan man høre, at maveindholdet skvulper op og ned i spiserøret og tilbage ned i mavesækken. Barnet kan sige nogle små lidt sjove lyde, når det sker – men der kommer ikke (eller kommer kun sjældent) gylp eller opkast op i munden eller ud.

Ellers kan din baby have (mange af de samme som for almindelig refluks):

  • smerter og gråd
  • klynker og er irritabel
  • kan ikke lide at ligge ned
  • spiser for meget (tager meget på) men oftere underspiser (tager for lidt på)
  • får let mælken i den gale hals
  • problemer med at sove
  • sover med nakken bøjet bagover
  • modvilje mod at bøvse – græder ved bøvser og gylp
  • savler meget
  • lugter surt ud af munden
  • hoste, hæshed, hvæsende vejrtrækning
  • motorisk uro
  • rød om øjnene
  • ondt i ørerne
  • vejrtrækningsstop (apnø)
  • græder i autostolen / vil ikke sidde i autostolen

Har min baby har silent refluks?

Hvis du har mistanke om, at din baby har refluks sygdom, så er det godt at læse noget mere om det for at bliver klogere på refluks og silens refluks.

Tænker du stadig at det kan være refluks, så skal du opsøge en fagperson (læge), der har forstand på refluks og kan hjælpe dig med at vurdere, om din baby har refluks. Det er en læge, der stiller den endelig diagnose.

Hvis du som forælder har en klar fornemmelse af, at din baby har smerter og trives dårligt, så skal du ikke lade dig affærdige med at “alle babyer græder” eller, “det er jo altid hårdt at bliver forældre” og lignende, hvis det er den holdning du møder. Hold fast i din fornemmelse, det er dig der er sammen med din baby døgnet rundt. Skriv gerne ned, hvad du oplever af mønstre og reaktioner hos din baby, så du er bedre forberedt på at forklare dig overfor en fagperson, som måske kun har kort tid til at vurdere din babys tilstand.

Hvad kan jeg selv gøre for at hjælpe min baby?

Du kan heldigvis selv gøre en del for at lindre din babys gener af reflukssygdom. Og cirka halvdelen af babyerne har god effekt af de tiltag, som du selv kan gøre. Du kan blive inspireret i artiklen om refluks og købe vores bog om refluks, hvor du får en masse praksisviden til at kunne hjælpe din baby.

På Baby Instituttet har vi stor erfaring med babyer med silent refluks og refluks – og også med babyer der ikke har refluks. Vi kan se og mærke, lytte (og lugte) til din baby med professionelle øjne, hænder og ører. Vi kan hjælpe dig med at vurdere, om det måske kan være refluks din baby døjer med (selve diagnosticeringen skal foregå hos en læge eller børnelæge). Vi kan også give en “second opinion”, hvis I allerede har søgt hjælp, men ikke føler jer imødekommet. Der ud over kan vi hjælpe jer med at få en bedre hverdag. Det kan for eksempel handle om at optimere teknikken ved brystet, ammestillinger, type af sutteflaske og modermælkserstatning, lære baby at bøvse, sovesteder og putning, øvelser til at skabe mere ro i nervesystemet med mere.

Derudover er det altid gavnligt for babyer med refluks at blive behandlet af kiropraktor, osteopat eller kranio-sakral terapeut, og ofte er flere faggrupper involveret eksempelvis ørelæge, allergilæge, diætist mm. Her kan vi pege jer videre i den rigtige retning.

Andre artikler om babyer

Andre artikler, der kunne have interesse

Haps din plads!

Stop Natteroderiet, Evige putninger & Powernaps!

3 DAGES ONLINE MINIKURSUS TIL 0 KR

Minikurset er udviklet af vores søvnvejledere med årelang erfaring og dybdegående viden om søvn hos babyer og børn i alderen 0-18 måneder. 

I løbet af de 3 dage er du blevet klogere på; 

 

error: Content is protected !!