LAGERFLYTTESALG I WEBSHOPPEN SPAR 25 % PÅ ALT (IKKE SOVEKURSER) ⇒
Fertilitet
Gravid
Fødsel
Amning
Flaske
Nyfødt
Baby
Søvn
Barsel
Udstyr

Sovn

SIB-metoden / Søvn i babysteps metoden

Søvn I Babysteps metoden eller SIB-metoden er Baby Instituttets vej til mere og bedre søvn til babyer – og deres forældre. SIB-metoden er udviklet af Baby Instituttet og er den metode vi  anvender ved al undervisning i søvn. Det er en kærlig og omsorgsfuld vej til mere og bedre søvn til hele familien. Søvn i Babysteps virker for forældre, der søger en kærlig og omsorgsfuld vej til mere og bedre søvn og gode sovevaner.

Søvn i Babysteps vil sige;

  • Barnet flyttes fra, hvor barnet er med søvnen, til hvor forældrene gerne vil hen i små steps – babysteps. Barnet er i en bevægelsesproces, hvor barnet skal lære nyt og der kommer forandringer, men i små skridt, så barnet hele tiden kan være i det på en godt måde.
  • Barnet vil aldrig blive bedt om mere end han eller hun kan være i og rumme, da det er fundamentet for god læring. Barnet og forældrene får oplevelsen af “at kunne” og “at kunne mere og mere” og til sidst at komme i mål.
  • Det er forældrene, dem der kender barnet allerbedst, der sikrer at barnet oplever at magte de situationer barnet bliver sat i i forhold til søvnen, men også at barnet er i en proces frem mod mere velfungerende søvn og sovevaner.

Altså en effektiv, men samtidig kærlig og omsorgsfuld vej til mere og bedre søvn til hele familien – der med tiden etablerer sig til gode sovevaner. Gode sovevaner, som barnet og forældrene kan vende tilbage til, når søvnen naturligt udfordres af udviklingsspring, smerte og sygdom.

Metoden følger en naturlig læringsproces, fordi den gradvist øger barnets komptenceniveau i forhold til at kunne sove, der gør det næste trin overkommeligt – og det næste, og det næste.

Alle babyer kan (og skal) lære god søvn

Et af grundprincipperne i SIB metoden, er en grundlæggende opfattelse at søvn som en aktivitet. Det, at sove er noget “man gør”, modsat noget der sker af sig selv eller noget der sker, når man ikke gør noget. Netop derfor er god søvn for mange babyer ikke noget der “bare” kommer af sig selv, men noget barnet skal gøre og lære.

Og hvem kan lære én det bedre, end ens forældre (når de lige er blevet klædt på til hvordan).

Søvn i Babysteps egner sig både til at få din baby godt fra start med at sove, men er også udviklet til de børn (og deres forældre), der er kommet skævt fra start med søvnen og sover dårligt – også dem der sover meget dårligt. Metoden er også effektiv til tumlinger.

Metoden er meget praktisk anlagt og tager udgangspunkt i hvor barnet er og hvad der fungere for lige netop det barn. Det barnet kan arbejder man videre med, så man kommer derfra og i mål med søvnen. Både for ens barn – men også for en selv og for familien som helhed. Metoden dur uanset om dit barn lige nu kun kan sove hoppende på en pilatesbold, trillende med barnevognen, sovende på dig, i bæresele m.m.

Grundelementerne i SIB-metoden kan bruges igen, og igen

Det er forskelligt hvor lang tid det tager at nå i mål med søvnen. Hvad angår små børns søvn er det ofte mere en on-going proces, hvor søvnen går godt og i perioder udfordres.

Søvn i Babysteps hjælper her og nu, men også hver gang søvnen på ny giver dig og din baby udfordringer, hvilket den gør helt naturligt især gennem hele barnets første leveår. Det er altså ikke en “sådan, nu er det med søvnen fikset metode” fordi sådan én findes ikke.

Det et dog klart, at når din baby først kan – eller har kunnet sove – så ligger den evne i barnets hjerne. Som når man har lært at cykle. Det betyder ikke at det barnet i perioder ikke kan udfordres, og skal mindes om at holde begge hænder på styret og kigge fremad på vejen. Men den grundlæggende evne er tillært.

Store skridt virker ikke, når man skal lære noget nyt, ligesom man ikke bare kan sætte et barn op på en cykel, når det kommer dertil. Det eneste barnet vil få ud af det, vil være en masse knubs, en slem forskrækkelse og sikkert også fuldstændig manglende lyst til at cykle fremover. Det er derfor læring skal foregå i steps, tilpasset det enkelte barn. Kun sådan kan man fremme glæden og motivationen.

Søvn i Babysteps Forløbet foregår online og består af 5 TRIN til mere og bedre søvn. I TRIN 1 kommer man 360 grader rundt omkring barnet, i TRIN 2 arbejdes der med balancen i hjernens, i TRIN 3 arbejder i mod velfungerende lure om dagen, i TRIN 4 med aftenputning og i TRIN 5 med nætterne og stå op tidspunktet.

Andre artikler om babys-søvn

Haps din plads!

Stop Natteroderiet, Evige putninger & Powernaps!

3 DAGES ONLINE MINIKURSUS TIL 0 KR

Minikurset er udviklet af vores søvnvejledere med årelang erfaring og dybdegående viden om søvn hos babyer og børn i alderen 0-18 måneder. 

I løbet af de 3 dage er du blevet klogere på; 

 

error: Content is protected !!