Brystpumpe Medela Swing Maxi – elektrisk dobbeltpumpe

2.125,00 DKK

Medela swing maxi er en elektrisk brystpumpe, der udseendemæssigt er magen til Medela Swing brystpumpen. Inden i ligger dog en kraftigere motor, og så har den den store fordel, at den kan dobbelt pumpe. Det at kunne pumpe begge bryster på en gang er godt for mælkeproduktionen – og så spare du tid! Du bruger nemlig kun den halve tid på at pumpe den samme mængde mælk eller mere, end med en enkeltpumpe. Hvis du leder efter en lille fiks dobbeltpumpe, og du synes at prisen på Medela Freestyle brystpumpen er for høj til dit budget, så er Medelas Swing maxi svaret.

På lager

Sammenlign|
Sammenlign
Varenummer (SKU): 7612367026208 Varekategorier: ,

Beskrivelse

Medela Swing Maxi brystpumpe – elektrisk dobbeltpumpe

Medela Swing Maxi er en lille handy brystpumpe med en kraftigere motor (kan suge kraftigere) end Medela Swing. Desuden kan den pumpe begge bryster på en gang, i stedet for kun et bryst ad gangen. Det vil sige, at du på den samme tid kan pumpe dobbelt så meget mælk ud, og dermed få mere tid til dig selv og din baby. De fleste kan endda pumpe mere ud, fordi dobbeltpumpning opsamler mælken på begge bryster, når nedløbsrefleksen er i gang og stimulerer mælkeproduktionen. Brystpumpen kan pumpe på både strøm og batteri.

Medela swing Maxi sælges i en pakke der indeholder:

  • En lille smart rund pumpe
  • 1 strømstik
  • 2 mellemstykker
  • 1 slange til dobbeltpumpning (kan også bruges til enkeltpumpning).
  • 2 personal-fit tragte i størrelse 24
  • 2 flasker á 150 ml. med låg
  • 2 flaskefødder til at sætte flaskerne i efter pumpning
  • 1 calma sutteflaske-top

Vær opmærksom på, at alle Medelas brystpumper kommer med tragtstørrelse 24. Når du pumper, er det vigtigt, at du bruger den tragtstørrelse, der passer til dine brystvorter. Både en for lille eller for stor tragt kan nemlig give skader på brystvorterne.

Med en Medela swing maxi får du en god solid all-round pumpe, der kan bruges til det meste. Bagpå pumpen er der en clips, så du kan sætte pumpen fast i dine bukser eller lomme og dermed bevæge dig rundt under pumpning – især er det muligt, hvis du pumper på batteri (6 stk. AA batterier), som du selv tilkøber og Medelas pumpebh.

Medela Swing Maxi har 2 fase teknologi

Pumpen har 2 forskellige sugerytmer; en startrytme, som efterligner den måde børnene sutter på i starten af amningen, og et dybere sug magen til det dit barn gør, når mælken løber. Den første rytme varer 2 min, hvorefter pumpen automatisk skifter til det dybe sug. Du kan også selv skifte mellem de to sugetyper ved at trykke på dråbe-knappen.

Dobbelt pumpning

Medela Freestyle er en dobbeltpumpe. Det vil sige, at du kan pumpe på begge bryster på en gang. Det skulle give en større mængde mælk pr. udmalkning, da man drager fordel af, at mælken løber fra begge bryster på samme tid. Ideen er, at brysterne bliver dobbelt stimuleret, som hvis man havde tvillinger. Effekten i praksis er dog svær er vurdere. Men den tid man spare ved at kunne pumpe begge bryster på en gang, er gevinst nok i sig selv. Du kan med dobbeltpumpen også vælge bare at pumpe det ene bryst, når det er det du har behov for.

Swing Maxi kan pumpe på 9 forskellige niveauer

Pumpen kan, ligesom Medela Freestyle, suge på ni forskellige styrker. Du kan skrue op og ned for styrken ved hjælp af + og – knapperne. Pumpen har ikke noget display, så du kan ikke se, hvilken styrke du pumper på, men formentlig lærer du sugestyrkerne at kende, ellers er det muligt at gå så langt ned i styrke som du kan, så ved du, at du er på styrke 1 og så gå op derfra.

Swing Maxi – jordemødrenes erfaringer

Medela Swing Maxi er en god og robust pumpe, som i 2015 er fundet “bedst i test” i en test blandt mange forskellige brystpumper. Hvis du har haft godt gang i mælkeproduktionen, og bare er kommet lidt bagud i forhold til din babys behov, og du har brug for hjælp til at øge mælkeproduktionen, så er Swing Maxi god. Den er god, hvis du ønsker at sikre dig en god produktion ved at pumpe. Den er også god, hvis du ønsker at købe dig selv lidt frihed ved at pumpe modermælk ud, så din kæreste/mand kan tage over på nogle måltider, ved at give din mælk til din baby på den ammevenlige calma flaskesut, der medfølger.

Til gengæld er det vores oplevelse, at den ikke sugemæssigt kan det samme som Medela Freestyle brystpumpen. Så hvis du aldrig har fået rigtig godt gang i mælkeproduktion, eller du er ramt af brystbetændelse, så er der en risiko for, at Swing Maxi brystpumpen ikke er kraftig nok. Her skal du i stedet for overveje en Medela Freestyle.

Skal du ikke pumpe særlig meget, men måske kun engang imellem, så er Medela Swing Maxi dobbeltpumpen måske lige i overkanten til dit behov, og du skal i stedet overveje Medela swing eller Medela Mini electric.

Vi synes, at Medelas brystpumpe BH burde have været en del af pakken, men den skal købes for sig selv for at få den rigtige størrelse.

Du kan se og læse om medela pumpeBH’en her =>

Jordemoder Lotte Drescher og jordemoder Ditte Bach, Baby instituttet og Det Private Barselshotel.

Yderligere information

Vægt 1.050 kg
Størrelse 27 x 8 x 24.5 cm

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Brystpumpe Medela Swing Maxi – elektrisk dobbeltpumpe”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.