fbpx

Sutteflaske natural “hold selv flaske” 150ml fra Philips Avent

99,00 DKK

Sutteflaske med 2 håndtag, der gør at din baby selv kan holde fast om sin flaske. Du vil nu nok selv skulle hjælpe din baby, men det bliver alt andet lige muligt for din baby at kunne mere selv. Til glæde for de babyer der rigtig gerne vil mere selv, og hvorfor ikke påskønne det og hjælper din baby på vej. Om lidt vil det jo være et almindeligt drikkeglas, hvilket også er vigtig at træne, når i kommer dertil. Sutteflasken er serien “natural” og flaskestørrelsen er 150 ml. Flaskehullets størrelse er XX, men den kan selvfølgelig erstattes med lige netop den størrelse din baby bruger. Du kan finde sutteflaskesutter til Natural flaskerne her ⇒ Når du skiller flasken fra hinanden, så er håndtaget for sig selv, det gør at du kan bruge det på dine andre Natural flasker. Det egner sig ikke at bruge til natural glasflaskerne, da de er for tunge og ikke dur til plast-håndtaget, samtidig med at der vil være risiko for at dit barn taber glasflasken.

På lager

SammenlignSammenlign

Beskrivelse

Overblik over Philips Avent Natural serien

Philips Avent kører med 2 serier – Natural og Anti-kolik/Classic serien. Du vil her få overblik over Natural serien

Neutralserien er meget brede i sutteflasken, hvilket gør dem super lettet at tilberede modermælkserstatningspulver i. Det gør dem ligeledes nemme af gøre rene, fordi opvaskebørsten let kan komme ned i flasken og komme omkring. Selve flasken består af ét stykke og findes både i plastik og i glas.

Suttedelen, den del din baby har i munden, kaldes Natural, fordi man har forsøgt at efterligne formen på et bryst inkl brystvorte. Selve suttehovedet er lavet i en meget blød silikone, der let kan bøje sig og forme sig efter din babys mund og gane. Der er i suttehovedet på indersiden i silikonen på nogle at suttehovederne lavet render der vil tvinge mælken til at snurre rundt i flasken og ned mod hullet, for at mindske mængden af luft din baby sluger under måltidet. I siden af suttehovet sidder en ventil, der lukker luft ind i flasken. Det gør at trykket inde i flasken, som din baby tømmer mere og mere af indholdet ud, udlignes.

Sutteflasker & de forskellige størrelser og materialer

Natural flaskerne findes i 2 typer materialer i plast (polypropylen og BPA-fri) og i glas. Derudover findes de i forskellige størrelser i en mini (den forhandler vi ikke, da den kun kan bruges i få uger), i en lille og i en stor. Derudover findes en kæmpe flaske på 330 ml vi heller ikke har her i webshoppen, da det ikke er meningen, at babyer skal spise så store portioner af mælk. Babyer lander på omkring 1 L mælk om dagen og portioner på over 240-260 ml er derfor helt unødvendigt.

Sutteflasker Natural i plast;

Sutteflasker Natural i glas;

Flaskesutter med forskellig hul-størrelse

Philips Avent har forskellige flaskesutter med forskellig gennemstrømningshastighed (det tempo mælken løber igennem hullet med et givent sug). Afhængig af din babys sug – der ofte passer med, at din baby bliver ældre, så har du brug for at gå op i flaskesut-størrelse. Det vil gøre, at din baby nemmere vil kunne få mælken ud af flasken, få større mundfulde mad pr gang eller få mindre luft ind sammen med mælken. Du kan derfor med fordel prøve dig frem, hvad der passer din baby bedst, også selvom alderen er en anden end den vejledende alder på sutteflaske sutten.

Brug en lavere gennemstrømninshastighed hvis din baby får mælken galt i halsen, spilder mælk eller har svært ved at vende sig til drikkehastigheden. Brug en højere gennemstrømningshastighed, hvis din baby falder i søvn under madningen, bliver irriteret eller hvis madningen tager meget lang tid. Flaskesutterne går sammen med natural sutteflaskerne og sammen med mælkeopbevaringskopperne med adaptor, dem finder du her =>

Philips Avents flaskesutter er tydeligt nummereret for at angive gennemstrømningshastigheden, det gør at du nemt kan orientere dig hvilken flaskesut du har fat i. OBS! Philips anbefaling er, af hygiejnemæssige årsager, at flaskesutterne udskiftes efter 3 måneder, hvilket vi også tænker er en god ting.

Flaskesutter til Natural serien (silikone):

  • Flaskesut 0 (0m) – kan bruges fra første dag. Silikonesutten er ekstra blød. Den har den lavest mulige gennemstrømningshastighed. Tal 0 fremgår på sutten.
  • Flaskesut 1 (0m+) – kan bruges til nyfødte. Den har en lav gennemstrømningsshastighed. Tal 1 fremgår på sutten.
  • Flaskesut 2 (1m+) – kan bruges til nyfødte. Den har en højere gennemstrømningshastighed. Tal 2 fremgår på sutten.
  • Flaskesut 3 (3m+) – anbefales til babyer på 3 måneder og derover, men sin højere gennemstrømningshastighed. Tal 3 fremgår på sutten.
  • Flaskesut variabel I, II III  (3m+)  – en kraftigere sut med justerbar gennemstrømningshastighed. Vil afhænge af hvordan man vender flasken. Du kan se på suttens kanter om den er “sat til” gennemstrømningshastighed 1, 2 eller 3. ved at der er sat 1, 2 eller 3 hakker.
  • Flaskesut 4 (6m+) – flaskesutten til babyer på 4 måneder og derover. Tal 1 fremgår på sutten.
  • Flaskesut Y (6m+) til tyktflydende væsker eksempelvis vælling. Sutten her et Y formet hul til væske, der gør at en tykkere væske bedre vil kunne løbe ud af flasken.

Inden brug

Alle dele skal skilles ad. Låget tages lettest af ved at placere tommelfingeren i fordybningen og skubbe den op. Gevindet skrues af og flaskesutten deles i silikonedelen og ringen. Alle dele rengøres i varmt sæbevand og skylles derefter for sæberester. Herefter skal de skoldes – steriliseres i 5 minutter. Kan med fordel gøres i en Philips Avent sterilisator – hvis du har en mikrobølgeovn. Skolder du tingene i en gryde, skal du passe på de ikke ligger op af grydens kanter, da de så kan smelte. Lad delene tørre på et rent viskestykke, køkkenrulle eller tørrestativ.

Når du samler flasken, skal du trække selve suttedelen ind i ringen indtil den slutter tæt. Den giver ligesom et klik når det sker.

Glasflaskerne

Fordelen ved glas er, at det ikke indeholder de kemiske stoffer man kan finde i plast. Der er selvfølgelig regler for, hvad der må komme i af kemi i plastflasker, men her er du og din baby helt fri for det hele. Ulempen ved glasflaskerne er, at de er tunge og at de kan gå i stykker.

Brug ikke metal til at røre med inde i flasken, hverken til at blande indholdet eller til at rengøre flasken med, da det kan skade glasset. Se efter om der er gået skår af flasken inden brug og kasser flasken, hvis der er det. Lad ikke dit barn være alene med glasflasken, da den kan gå i stykker.