Mælkeopsamlingsskaller til brystmælk fra Medela

130,00 DKK

Brystvortebeskytterne fra Medela er virkelig smarte, hvis du lækker med mælk fra brysterne – både under eller mellem amningerne. Du kan med opsamlingskallerne opsamle den mælk, der løber til brystet til senere brug (opbevares på køl eller frys). Du kan også bruge opsamlingsskallerne i stedet for ammeindlæg, da de vil kunne tage meget mere mælk, før dig tøj bliver vådt. Det er især smart, hvis der løber meget mælk fra dine bryster. Mælkeopsamlingsskallerne er BPA-fri og godkendt til “opbevaring” af fødevare og til babyer.  

På lager

Sammenlign|
Sammenlign
Varenummer (SKU): 7612367003520 Varekategorier: , ,

Beskrivelse

Medela mælkeopsamlingsskaller til brystmælk

Mælkeopsamlingsskallerne fra Medela består af 2 dele. De består af en lille flad skal eller skål i hård plast med et dertilhørende “låg” i blød silikone. Mælkeopsamlingskallerne er ca. 8 cm. i diameter. I det bløde silikonelåg er der et hul på ca. 4 cm., hvor der er plads til brystvorten og det meste af det brune område omkring brystvorten. Mælkeopsamlingsskallerne sættes direkte på brystet med bh’en uden over til at holde opsamlingsskallen ind mod brystet. Mælkeopsamlingskopperne har et design, der gør dem behagelige at have på. 

Med mælkeopsamlingsskallerne kan du – uden ekstra arbejde – opsamle den mælk, der løber ud af brystet. Et sted i det hårde plast er der et lille indhak, som fungerer som hældetuden. Indhakket skal sidde i toppen, når du har mælkeopsamlingsskallen på, så mælken ikke løber ud. Hældetuden bruges når du skal hælde mælken fra mælkeopsamlingsskallen over i mælke-opbevaringsbeholderen. 

Hvornår bruges mælkeopsamlingsskallerne?

Medelas mælkeopsamlingskopper er en superfin løsning til dig, der lækker ret meget mælk under amningerne. Du kan med skallerne lade mælken løbe direkte ud i skallen, i stedet for at den løber ud på tøjet. Du undgår også at skulle sidde med plask våde ammeindlæg eller en stofble på brysterne, for at tage mælken.

Formålet med mælkeopsamlingsskallerene er at kunne samle den mælk, der løber fra det bryst din baby ikke har ved under amnning. Du kan efter amningen let gemme mælken til senere brug. Du kan eksempelvis fryse den, så du har til din baby, hvis du en dag har alt for lidt mælk, eller hvis du pludselig må akut til tandlægen eller lægen med dit store barn eller lignende. Det giver ro at vide, når man ammer, at der er et ekstra måltid i fryseren.

Mælkeopsamlingskopperne kan også bruges som “ammeindlæg”

Mælkeopsamlingskopper kan tage mere mælk inden tøjet bliver vådt end ammeindlæg. Lækker du meget med mælk under eller mellem amningerne, kan du derfor med fordel have mælkeopsamlingsskallerne på og opsamle den mælk der løber.

Den mælk du samler sammen mellem amningerne, må du vurdere om kan gemmes. Skal den gemmes, skal mælkeopsamlingsskallerne holdes rene (på lige fod med andet udstyr til udmalkning) og mælken må ikke ligge for længe i skallen inden den hældes på opbevaring. Det sikreste vil være bare at kassere den mælk, der løber mellem amningerne og kun gemme den mælk der løber under amningen.

Vær dog opmærksom på ikke at bukke dig for meget forover, hvis der er mælk i mælkopsamlingskopperne, så vil mælken nemlig kunne løbe ovenud, så blusen bliver våd af mælk alligevel 😉 

Mælkeopsamlingskallerne er NICE TO HAVE

For mange kvinder er det ret så irriterende, at brysterne i tide og utide lækker med mælk, når man sidder og ammer. Igen er blusen gennemblødt af mælk. Og der kan faktisk være tale om ret meget mælk! For det første er det irriterende, når man lige har taget en ren bluse på, og for det andet er det jo spild af mælk. Det er jo dyrebare dråber, og med mælkeopsamlingskallerne undgår du, at din mælk går til spilde (gælder selvfølgelig ikke, hvis du har så meget, at din baby næsten kan svømme væk).

Med mælkeopsamlingskallerne kan du helt uden at pumpe i løbet af dagen samle lidt extra mad til din baby – se det er smart. Det gælder selvfølgelig kun, hvis mælken af sig selv løber ud af det bryst din baby ikke har ved under amningen eller mellem amningerne. Det gør den hos nogle, og hos andre slet ikke. Løber mælken slet ikke fra det modsatte bryst under amningen (især i starten af amningen), så skal du være sikker på, at alt er som det skal være med din mælkeproduktion.

Funktionen som “ammeindlæg” under amningen er også meget velfungerende, for dem med kraftigt løb fra brystet.

Jordemoder Ditte Bach og jordemoder Lotte Drechsler, Baby Instituttet og Det Private Barselshotel.

Yderligere information

Vægt 0.073 kg
Størrelse 10 × 6.5 × 10 cm

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Mælkeopsamlingsskaller til brystmælk fra Medela”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.