Aktivitets-blæksprutte fra Baby Einstein

149,95 DKK

Aktivitetsblæksprutte i lækkert design fra Baby Einstein. Med sit søde og smilende ansigt og med arme fyldt med lækkert legetøj udgør aktivitetsblæksprutten fra Baby Einstein et skønt stykke legetøj til din baby. Den er genial at have med på farten, da den kan hænge på autostolen eller på barnevognen, men den egner sig også godt til aktivitetstæppet. Det her er et godt bud på din babys bedste ven.

På lager

SammenlignSammenlign

Beskrivelse

Når din baby er helt lille kan det føles som en hel bjergbestigning at komme ud af døren med en baby på armen. Ikke nok med at din baby skal være klar – altså mæt, tilfreds og med tør ble – du skal også tænke alle mulige fremtids senarier ind. Hvad får du brug for de næste to timer af mad, tøj, sut, bamse, transportmidler og underholdning. Det føles helt uoverskuelig, og det er svært at forstå, hvordan de andre får det til at se så legende let ud, når de skal afsted med en lille baby.

Efter nogle gange ud af huset opøves der dog en vis form for rutine, og de fleste bliver langsomt mere og mere modige i deres valg af destinationer. Nu handler det ikke kun om at gå en tur med barnevognen imens baby (forhåbentlig) sover. Efterhånden tør man godt tage afsted med en vågen baby.

Når du skal ud af døren med en vågen baby, er det rigtig smart at have noget underholdning/legetøj med på turen. På Baby Instituttet har vi set utallige bud på underholdning, der kan tages med på tur, og vi er ikke et sekund i tvivl om, at legetøj, som kan mere end en ting er bedre at have med på tur end legetøj/undeholdning, der kun har en funktion. Din baby kan simpelthen holde sig aktiveret i længere tid, hvis legetøjet kan mere end en ting. Og det kan være smart, hvis man skal ud på en lidt længere tur.

Aktivitetsblæksprutten fra Baby Einstein synes vi på Baby Instituttet er et godt bud på legetøj, der kan tages med på farten som underholdning. Den søde og bløde blæksprutte er lavet i skøn blå farve i det blødeste stof, som man bare ikke kan holde fingrene fra. Blæksprutten har det sødeste ansigt med store venlige og smilende øjne, og den er lige til at kysse og kramme. I hver af blækspruttens arme hænger der forskelligt legetøj. Fx et spejl og en bidering. I toppen – på blækspruttens hoved – sidder en åben plastikring, så blæksprutten kan fastgøres til autostolen eller i toppen af barnevognen. Når din baby får en bedre motorik og bedre kan holde fast i ting, kan han eller hun også bare sidde med blæksprutten i hænderne og undersøge den.

Blæksprutten kan selvfølgelig også bruges hjemme. For eksempel på aktivitetstæppet. Aktivitetsblæksprutten er et godt køb til baby fra 8 uger og frem.