Beskrivelse
Kawan betyder ven på Malaysisk
Bideringen Kawan er en enkel og helt genial lille bidering som i den grad er gennemtænkt både hvad angår materiale og design. Kawan betyder ven på Malaysisk, og det bliver helt sikkert også en meget god ven, så snart den kommer i hænderne – og munden – på din baby. Næbbet på den lille fine and er dejligt at bide i, og lindrer kløende og irriterede gummer. Og så har den verdens sødeste ansigt som fanger ethvert lille blik
100% naturligt og fri for giftstoffer
Bideringen er en du roligt kan købe til din baby, hvis du bekymrer dig om hvad dit barn putter i munden, for når du køber noget fra Hevea kan du være sikker på du har fat i bæredygtige og naturlige produkter.
Hevea er et dansk firma der udelukkende producerer bæredygtige og naturlige produkter i organiske materialer. Bideringen er lavet af naturgummi/latex som er udvundet af gummitræet også kaldet Hevea Brasiliensis på latin. Bideringen er derfor helt ufarlig at putte i munden da den udelukkende består af et naturligt stof, som ikke har tilsat giftstoffer som PVC, Bisphenol A eller phtalater. Desuden er den håndmalet med farver der består af plantefarve.
Naturgummi – hvad er det?
Naturgummi/latex gummi er et fantastisk materiale der er helt blødt og dejligt at bide i og overfladen er helt silkeblød at holde i. Gummiet er helt igennem naturligt nedbrydeligt, men har heldigvis en lang holdbarhedstid. Det tåler at blive vasket i vand og sæbe, og kan også sagtens rengøres i kogende vand.
I sjældne tilfælde er der mennesker der er allergiske overfor latex. Man kan ikke arve en bestemt form for allergi, men risikoen for allergi generelt kan godt være arveligt. Risikoen for at udvikle allergi overfor naturgummi/latex sker, hvis man ofte er i kontakt med det som voksen, hvilket for eksempel hospitalspersonale er.