Baby Pads i økologisk bomuld, pakke med 60 stk fra Simply Gentle

39,95 DKK

Baby Pads – også kaldet Baby vatrondeller – er perfekte til din babys numse. Faktisk er de, efter vores mening, et absolut “must have” ved puslepladsen! Baby Pads er magen til en vatrondel, bare større og firkantet. Det er smart, da det kræver mere end en lille rund vatrondel at rense en babys numse. På Baby Instituttet bruger vi aldrig andet end Baby Bads til Baby numser;-). Det gør vi fordi vat er det absolut mest skånsomme for en babys bløde hud. Baby Pads er uden sammenligning med skumklude, der både er 100 % syntetiske, og som kradser den tynde babyhud en smule ved hvert bleskift – i hvert fald indtil huden er mere tyk. En nyfødt babys hud er nemlig ganske tynd, og slet ikke som de babyrumper, man ser i reklamer, hvor babyerne er blevet betydelig ældre, og dermed har fået noget tykkere hud på bagen. På Baby Instituttet bruger vi ud over de daglige bleskift også Baby pads til navlepleje. Til at rense øjnene for snask, vaske rundt om munden, bag ørerne og alle de andre folder en nyfødt baby har.

Skal du på farten, vrider du dem blot op i vand og putter dem i en genanvendelig pose, der slutter helt tæt. Så har du dine egne “vådservietter” helt fri for citronsyre og alle de andre ubehagelige ting som almindelige vådservietter indeholder (også de økologiske og mærkede, hvorfor vi ikke har dem her i shoppen). Baby Padsene her er fremstillet af 100 % økologisk og Fairtrade-mærket bomuld. Hver pakke indeholder cirka 60 stk – 20 stk mere end de fleste andre pakker på markedet.

På lager

Sammenlign|
Sammenlign
Varenummer (SKU): 5060202922222 Kategorier: ,