Ammebrikker fra Medela, flere størrelser

82,00 DKK

En ammebrik gør det muligt for din baby at få fat, hvis du har indadvendte brystvorter. De bruges også til at kunne udholde amningen, hvis du har fået sår på brystvorten, eller din baby har voldsomt meget svamp (der kan svige på brystvorten). Her er formålet, at ammebrikken danner en barrierer mellem dig og din baby, så din baby (i en periode) ikke er i direkte kontakt med dine brystvorter. Medelas ammebrikker udmærker sig ved at være de tyndeste på markedet, hvilket gør det mindre hårdt og svært for din baby at få mælken ud af brystet.

Ryd
Sammenlign|
Sammenlign
Varenummer (SKU): N/A Kategorier: ,

Beskrivelse

Medela ammebrikker

Medela ammebrikker er lavet af en klar men meget stærk silikone. De er omkring 4 cm. i diameter med form som en brystvorte inkl. det brune område omkring brystvorten. Ammebrikken har et lille indhak i den runde form, der hvor din baby skal have sin næse. Den store fordel ved indhakket er, at ammebrikken ikke bukker op og lukker for din babys eneste muligehed for at trække vejret under amningen – nemlig gennem næsen.

Ammebrikken er altså formet som en brystvorte, som du sætter ovenpå din egen brystvorte under amningen. Fordelen ved ammebrikken er som sagt, at den laver en barriere mellem brystvorten og din babys mund, der ved smerte, kan gøre det muligt at fortsætte amningen, samtidig med at brystvorten aflastes. Den andet ting ammebrikken kan, er at “danne” en kunstig brystvorte, som du kan få din baby til at tage fat om, hvis du har så indadvendte brystvorter, at din baby ikke kan få fat om brystvorten uden.

Hver pakke består af 2 ammebrikker inkl. en gul hård plast æske til at have dem i, når du ikke har dem på.

Ammebrikkerne fåes i 3 forskellige størrelser, så du har brug for at finde den størrelse der passer dig.

Det kan være svært at komme af med ammebrikkerne

Vær opmærksom på at når din baby skal tilbage på brystet uden ammebrikkerne, så kan det være svært. Jo mere erfaring din baby har uden ammebrikkerne, jo nemmere vil det ofte gå. Nogle babyer kan slet ikke finde ud af brystet efter ammebrikker (eller de skal lære det), eller de anvender en dårlig teknik ved brystet, der så må rettes op på. En dårlig teknik på brystet giver smertefulde amninger, mindre mælk og en dårlige tømning og stimulation af brystet. Det vil selvsagt føre til ammeproblemer, herunder for lille mælkeproduktion, for lidt mælk i babys mave, svært ved at tage nok på i vægt og (nye) sår og revner på brystvorterne.

Advarsel! Ammebrikker er noget du helst skal undgå

Ammebrikker er noget du allerhelst skal undgå. Det vi oplever mest på Baby Instituttet og Det Private Barselshotel er, at ammebrikker får amninger til at mislykkes.

Desværre udleveres ammebrikker i dag på mange hospitaler og af fagpersoner. Og umiddelbart ser det jo også ud til at virke – barnet sutter jo! Men lykken kan være kort – da de ofte fører en række andre problemer med sig. Ammebrikker må derfor ses som den lette løsning, der bruges af fagpersoner enten pga. manglende erfaring, manglende håndelag eller manglende tid. Ammebrikker giver dog langt de fleste kvinder, de anbefales til, en masse ammeproblemer derhjemme efterfølgende. Desuden løser du kun sjældent årsagen til at de kom på.

Jordemoder Ditte Bach og jordemoder Lotte Drechsler, Baby Instituttet og Det Private Barselshotel.

Yderligere information

Vægt N/A
Størrelse N/A
Ammebrik størrelse

S – 16 mm, M – 20 mm, L – 24 mm

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Ammebrikker fra Medela, flere størrelser”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.