Aktivitetspude med lyd fra Baby Einstein

279,00 DKK

Aktivitetspuden fra Baby Einstein er et genialt stykke legetøj, der stimulerer din babys sanser, motoriske og kognitive udvikling samtidig med, at den hjælper med at “overtale” dit barn til at ligge på maven. At ligge på maven er nødvendig for din babys udvikling, men ikke alle babyer er lige vilde med lige netop det. Med aktivitetspuden bliver det lidt lettere og meget sjovere for din baby at ligge på maven. Din baby kan formentlig ligge på aktivitetspuden i op til 15 min af gangen – for det meste dog kun nogle minutter af gangen – men med alle de lækre detaljer på aktivitetspuden kan din baby komme tilbage til aktivitetspuden igen og igen. Sammenlagt er der her mange timers underholdning og udvikling i denne smarte pude.

På lager

Sammenlign|
Sammenlign
Varenummer (SKU): 074451906488 Kategorier: , ,

Beskrivelse

Kender du en baby, som ikke er så vild med at ligge på maven? På Baby Instituttet har vi mødt mange babyer, som ikke deler voksnes – og især fysioterapeuters – iver omkring, at babyer skal ligge på maven. Fysioterapeuterne har ret. Det er vigtigt for alle babyer at ligge på maven, da det styrker nakke og ryg muskulaturen på din baby. Derfor bliver en del forældre også bekymrede, når deres baby ikke vil ligge på maven.

På Baby Instituttet fandt vi for mange år siden ud af, at babyer, der ikke er så begejstrede for at ligge på maven, lettere kan overtales til øvelsen, hvis de hjælpes lidt på vej og ikke kun ligger på et fladt underlag. Derfor ligger vi ofte babyerne på maven op over ammepuden med armene foldet ind under brystkassen. Det hjælper babyerne lidt på vej i øvelsen og pludselig kan babyerne se meningen med at ligge på maven. Nu kan de nemlig komme op og se noget, og ikke bare ligge og glo ned i en madras.

Aktivitetspuden fra Einstein har taget ideen et stykke videre og lavet denne fantastiske aktivitetspude. Denne er på højde med en lidt stor ammepude og formet som en pølse. Puden er udstyret med alle mulige spændende vedhæng, som lyder og føles forskelligt, og så er den fremstillet af et sandt bombardament af lækre klare farver Der er noget, der knitrer, noget der kradser, noget der er blødt, noget der er hårdt, noget, der er svært at finde og noget, der siger forskellige lyde

På en og samme tid kan du med aktivitetspuden fra Baby Einstein stimulere din babys sanser, motorik og kognitive udvikling. Vi synes aktivitetspuden er helt genial og den kommer helt sikkert til at fylde i kassen med legetøj, som vi bruger, når vi har “Klog baby” vejledninger på Baby instituttet.