Sutteflasker

Viser alle 9 resultater

Sutteflasker, hvilken slags skal du vælge?

Når man har en baby, der skal have flaske, så er der en del indkøb, der skal gøres. Hvad angår selve sutteflasken, så kan man godt tænke, at en flaske bare er en flaske. Når man så ser nærmere på de forskellige flasker, der er på markedet, så kan man alligevel godt se, at de ned i detaljen er forskellige.

En sutteflaske består overordnet set af to dele, selve flaskedelen og toppen, også kaldet flaskesutten eller sutten. Fælles for dem alle er, at de materialer, de er lavet i, er godkendt til mad-opbevaring og til, at babyer må sutte på dem.

Typer af flasker, den del du har mælken i:

  • Sutteflasker i plast
  • Sutteflasker i øko plast
  • Sutteflasker i glas

Typer af flaskesutter, den del din baby har i munden

  • Flaskesutter i naturgummi (de brune)
  • Flaskesutter i silikone (dem i klar plast)

Flaskesutterne kan så have forskellige former,

  • Runde flaskesutter
  • Flade flaskesutter
  • Flaskesutter der ergonomiske – er runde og så kun flade i spidsen

Hvorfor vi kun sælger sutteflasker med runde flaskesutter

De flasker vi sælger her i Baby Instituttets Shop er ALLE runde, idet vi tror på, at den særlige evne det er, at kunne rulle tungen, som babyer også gør ved brystet, er vigtig både at dyrke og styrke. Man ved eksempelvis, at hvad tungen kan, er vigtig for en god taleudvikling. En rund flaskesut holder både tungespidsen og tungeroden mere aktiv under madningen – modsat en flad sut, hvor tungen vil skulle gøre helt anderledes for at få mælken ud.

Den anden ting vi ser på, når vi vælger flaske er, at mælken ikke skal sejle ud af flasken, bare ved den mindste aktivitet. Omvendt så skal det heller ikke være en kamp at få mælk ud af flasken, da det bare vil skumme mælken på vejen ud og give en masse luftproblemer.

Se dig omkring. Du kan under hver flaske læse om, hvad den kan, og hvad vi synes om den.

Jordemoder Ditte Bach, Baby Instituttet og Det Private Barselshotel.