HENT DIT ESSENTIELLE GRAVIDITETS & BABY FORLØB - ALL INKLUSIVE ADGANG TIL FAGLIG VIDEN, DER KLÆDER DIG PÅ TIL EN GRAVIDITET OG FØSTE TID MED BABY MED FÆRRE BEKYMRINGER OG TVIVL
Fertilitet
Gravid
Fødsel
Amning
Flaske
Nyfødt
Baby
Søvn
Barsel
Udstyr

Sex i graviditeten

Når man er gravid – eller partner til en gravid – så hober der sig ofte mange spørgsmål op om, hvad man må og i særdeleshed ikke må. Er der noget, der kan skade ens baby eller medføre risiko for komplikationer under graviditeten? Og det gælder ikke mindst, når det kommer til spørgsmål omkring sex-livet, mens man er gravid.

Det kan være spørgsmål som:

  • Må man have sex i graviditeten?
  • Kan man abortere, hvis man har sex i starten af graviditeten?
  • Kan man sætte en fødsel i gang, når man har sex?
  • Kan det skade babyen at have sex i graviditeten?

Hvis du sidder med netop de spørgsmål, så læs med videre her!

Man må gerne have sex i graviditeten

Man kan ikke abortere af at have sex i begyndelsen af graviditeten og sex øger heller ikke risikoen for at føde for tidligt. Babyen ligger godt beskyttet i livmoderen og medmindre, der er direkte lægelige indikationer for, at man ikke må have sex, som fx at man bløder tidligt i graviditeten, så er det helt ufarligt at have sex i graviditeten – også i starten.

Og nej, sex kan heldigvis ikke skade din baby. Din baby ligger godt beskyttet i livmoderen og selv om du måske får lidt plukkeveer efterfølgende, så er det helt ufarligt for både dig og din baby. Det er desuden helt almindeligt at opleve en smule pletblødning efter sex. Det kaldes kontaktblødning og er ligeledes ufarligt. Den øgede tendens til kontaktblødning i graviditeten skyldes blot, at de celler der ligger blottet på livmodermunden er mere sårbare under graviditeten, end når man ikke er gravid. Oplever du at bløde mere end bare pletblødning, så skal du selvfølgelig kontakte din læge eller dit fødested (uanset om du lige har haft sex eller ej).

sex i graviditeten, hvad kan du forvente

Sexlysten kan være anderledes, end den plejer

I starten af graviditeten er der en del kvinder, som døjer med kvalme og træthed. Og det medfører ofte, at lysten til sex er mindre end normalt. Derudover er det helt almindeligt, at frygt for, at der kan ske babyen noget, fylder både hos mænd og kvinder, hvilket også kan nedsætte lysten til sex. Senere i graviditeten kan det være tyngden, der generer, og som kvinde kan man også føle sig fremmedgjort i en krop, der ikke føles og ser ud, som den plejer og er i konstant forandring. Som partner kan det også være svært at se sin kvinde som både mor og elskerinde. Altsammen noget der kan nedsætte lysten til sex. Alle disse tanker og følelser er helt legale og normale og er en del af det at skulle være forældre.

Andre mærker en øget lyst til sex, når man er gravid eller partner til en gravid. Det kan være, at du føler, at du ligefrem stråler og føler dig enormt godt tilpas i din krop. Og som partner kan det være, at du bare synes, at din gravide kvinde er utroligt smuk – og fræk. I tredje trimester øges blodtilførslen til kønsorganerne og brysterne og særligt her, er der mange kvinder, der får en øget sexlyst. Det er også helt almindeligt at opleve et øget behov for tæthed og nærhed med sin partner. Det er også vigtig viden, at sex er en fantastisk kilde til hormonet oxytocin – også kaldet kærlighedshormonet, der giver velvære og øget tilknytning.

Sexlysten i graviditeten vil desuden afhænge meget af, om du har det fysisk godt eller ej. Hvis man har mange gener og måske endda smerter i graviditeten, så kan det være svært at finde overskud og lyst til sex.

Følg jeres lyst og følelser

Der er heldigvis ikke noget, der er rigtigt og forkert, når det gælder sex i graviditeten. Så I skal som par følge jeres lyst og følelser omkring sex. Det kan også være, at I kommer til at gentænke jeres sexliv og at fokus kommer til at ligge mere på kæl, kys, blid berøring og oralsex mere end direkte samleje.

Det vigtigeste er at I begge er åbne overfor de forandringer, der er. Og at I sammen taler om og anerkender, hvordan I hver især har det og eksperimenterer med det, I nu engang har lyst til.

Kan man sætte fødslen igang ved at dyrke sex?

Det er ikke videnskabeligt påvist, at man rent faktisk kan sætte en fødsel i gang med sex, men…. Ved samleje udskiller manden prostaglandin ved udløsning. Prostaglandin er det samme hormon, der er i de piller, man bruger til igangsættelse af fødsler. I mandens sæd findes prostaglandin dog kun i en meget lille mængde, så der skal ret mange udløsninger til at man skulle kunne nå op på niveau med prostaglandin-indholdet i pillerne!

Kærlighedshormonet oxytocin er desuden en afgørende faktor, når livmoderen skal lave veer under fødslen, og hormonet frigives også ved orgasme.  Foruden at livmodermunden bliver fysisk påvirket / masseret under samleje. Så selvom det ikke er videnskabeligt påvist, så kan man helt teoretisk godt forestille sig, at sex kan give kroppen det sidste lille skub, hvis kroppen der er fuldstændig moden og klar til at føde. Der er i hvert fald intet skadeligt ved det.

Andre artikler om graviditet

Andre artikler, der kunne have din interesse

DET ESSENTIELLE
GRAVIDITETS FORLØB

EN ALL INKLUSIVE ADGANG TIL VIDEN DER KLÆDER DIG PÅ TIL EN GRAVIDITET MED LANGT FÆRRE BEKYMRINGER OG TVIVL

Til 0 kr får du

Vi følger dig helt tæt igennem din graviditet og de første mindst 100 dage af din babys liv, med daglige guldkorn i din indbakke. Du får viden om graviditeten, fosterudviklingen i livmoderen, fødslen, amningen, din babys udvikling efter ankomst. Bliv også klogere på babyudstyr og anvendelse med mere. 

Derudover får du en unik adgang til gode rabatter. Samt løbende adgang til guides og indhold der følger din graviditet, din baby og din barsel. Kort sagt, tilmeld dig og undgå at gå glip af noget (vigtigt). 

error: Content is protected !!