Baby sengetøj er en af de ting, der er super hyggeligt at købe til ens baby – når man bygger rede og indretter sit hjem til babys ankomst. Det er hyggeligt at købe, hyggeligt at pakke ud, hyggeligt at vaske det lille bitte sengetøj og hyggeligt at ligge på babydynen. Men især hyggeligt at forestille sig, at ens baby, om ikke så længe, skal ligge i det og putte. Der er bare så spændende, det der venter forude.
Hvor meget babysengetøj får man brug for?
Du får brug for mindst 3-4 sæt babysengetøj. Du vil have et dynebetræk på hele tiden (døgnet igennem). Hvis din baby gylper på det, vil du have brug for at skifte til et nyt og tørt sæt. Ja, også skal det jo vaskes og nå at tørre, før det kan bruges igen.
Du har brug lagen der passer til babysengen eller vuggen, også dynebetræk. Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke hovedpude til babyer, faktisk fraråder de hovedpude. Hvorfor du ikke har brug for hovedpudebetræk. Hovedpudebetrækket kan dog bruges uden pude i, til at ligge under din baby og skærme sengen mod gylp.
Vask sengetøjet nogle gange før din babys ankomst
Sengetøj skal gerne være blødt – og ja, især til helt små babyer Måske har du noget fra din førstefødte, der kan gå i arv. Det er sikkert allerede blødt, fordi det allerede har været vasket mange gange. Men måske det er dit første barn eller du vil supplere med et nyt sæt eller to.
Er sengetøjet helt nyt, er det en fordel at vaske det flere gange før det skal i brug, så det kan nå at blive blødt inden din babys ankomst.
Fordelen ved sengetøj i rolige mønstre og farver
Med sengesæt i afdæmpede farver og mønstre, er du sikker på ikke at stimulere din baby, når han eller hun skal sove. Måske din baby er helt ligeglad og sover fint selvom sengetøjet er vildt spraglet. Men nogle babyer bliver af alt spraglet og også stimuleret af deres sengetøj. På samme måde som en sengerand med mønster, hvorfor vi også er til de kedelige slags her.
Fordelen ved sengetøj i rolige mønstre og farver er altså for at tage hensyn til de babyer, der har det svært med søvnen. Afdæmpede farver virker mindre stimulerende på hjerneaktiviteten, der jo gerne skal dæmpes og i ro, når man skal finde ind i søvnen.