Det er ingen hemmelighed, at vi kvinder er mere gravide end mænd. Selvom der er mange par, der bruger udtrykket ”vi er gravide”, mener jeg personligt, at det er os kvinder, der virkelig mærker det på kroppen.

Når det er sagt, er det nogle gange svært at inkludere faderen nok i graviditeten. Lasse – min mand og far til mine børn, følte sig nogle gange lidt udenfor i min lille babyboble. Derfor har vi sammen skrevet dette indlæg, så andre fædre måske føler, de har større del i graviditeten fra start. I hvert fald så meget som muligt. 

Køb bogen Du skal være far og du har 40 uger til at fatte det

 ”Du skal være far og du har 40 uger til at fatte det”, forklarer manden, hvad der foregår hver uge og desuden kommer den med gode tips til, hvordan fædrene kan massere os og knuselske vores hormoner.

Vi sad hver uge og læste et kapitel sammen. Så talte vi lidt om, hvordan babyen så ud, og hvor stor den cirka var. Så aede vi min mave og kyssede lidt på hinanden, over dette fantastiske lille mirakel vi var ved at skabe.

Fortæl ham om dine tanker

Der er altid 1000 tanker, der svæver rundt i ens hoved, når man er gravid. Alt fra navn og om det er normalt, at man ikke mærker liv, til hvilket tøj man skal købe, og hvordan man skal indrette børneværelset. Del dine tanker med din partner. På den måde kan han være med på alle de overvejelser, du gør dig, din mand måske slet ikke kender til (eller falder naturligt for ham)

Tag ham med til scanninger

Det er en super god måde at ”bevise”, at der er liv derinde. Det kan være svært at forstå, når man står udenfor og ikke mærker det på egen krop.

En scanning skaber også en relation til baby fra faderens side, hvor han kan se hjerteblink og bevægelser.

Lyt til ham og hans tanker

Ja, det går jo begge veje det med det kommunikationen. Det er fair, at vi kvinder har mange overvejelser om den nye tilværelse, men de kommende fædre har mindst ligeså mange. Sørg derfor for at lytte til hvad din kæreste fortæller, når han åbner op for dig. Og forsøg at sætte dig ind i hans sted.

Brug tid sammen

Sørg for at pleje forholdet. Selvom jeg endnu ikke har hørt om en mand, der direkte har sagt han er jaloux på den opmærksomhed hans ufødte barn får, så er det alligevel noget, man skal være opmærksom på, også efter baby er kommet til verden.

Behovet for at være sammen som kærester, kan let drukne i alt det praktiske efter babys ankomst.

Det er derfor en god idé, at “øve sig” i graviditeten. Sørg for at bruge tid sammen, hvor I er romantiske. Det vil knytte jer tættere sammen, og give jer en større nærhedsfølelse.

Tal om jeres forventninger og træf beslutninger i fællesskab 

Jo mere I kan inkludere hinanden i jeres forestillinger, jo nemmere er det, at været involveret i graviditeten og hele processen, inden baby ankommer. Brug den søde ventetid på lange samtaler om, jeres forestilling om fremtiden, og kig hinanden dybt i øjnene. Der går noget tid, inden I får tid til den slags luksus igen!