Når man er gravid med blodtypen rhesus negativ, vil der blive holdt særligt øje med én – og ens baby gennem graviditeten. Det skyldes, at når man er rhesus negativ, vil ens baby med stor sandsynlighed være rhesus positiv. De fleste mennesker er nemlig rhesus positive. Når et barns blodtype er forskellig fra moderens, vil moderens krop reagerer på barnets blod, hvis noget af blodet skulle komme ind i moderens krop. Skulle det ske, vil der i moderens blod dannes antistoffer mod barnets blod – mod rhesus positivt blod. Dette kaldes immunisering.
Der findes flere blodtypesystemer, men de hyppigste og mest alvorlige immuniseringer ses inden for Rhesus-systemet. Man kan have blodtyperne rhesus positiv (foroven) eller rhesus negativ (forneden).
Kvinder med blodtypen rhesus positiv (foroven) har ingen risiko for immunisering, heller ikke hvis hun bærer et barn der er rhesus negativ. Men hvis moderens blodtype er rhesus negativ og barnets er rhesus positiv, kan immunisering potentielt opstå.
Hvad er immunisering?
Når immunforsvaret opdager fremmede celler i kroppen, vil det reagere ved at danne antistoffer, det vil sige stoffer, der kan slå de celler ihjel. Mors og barns kredsløb er egentlig adskilte, og der sker derfor som udgangspunkt ikke udveksling af celler mellem mor og barn under graviditeten. Det kan imidlertid ske, at mors og barns blod kommer i kontakt med hinanden både i graviditeten, ved blødning og under fødslen. Hvis barnets blodceller er anderledes end moderens, kan moderens immunforsvar danne antistoffer imod det.
Da immunisering kun yderst sjældent forekommer før fødslen, vil antistoffer sædvanligvis ikke være et problem under første graviditet. Har en kvinde med rhesus negativt blod ved en tidligere graviditet blevet immuniseret og har dannet antistoffer mod rhesus positivt blod, er det udgangspunktet.
Bliver den kvinde senere gravid igen, kan følgerne være alvorlige hvis det næste barn har rhesus positivt blod. Antistofferne kan nemlig (i sjældne tilfælde) passere fra morens til barnets blod, hvor de vil ødelægge barnets blodceller og føre til blodmangel. Jo mere antistof moderen har dannet og har i blodet, jo større er risikoen for barnet i livmoderen.
Behandling, hvis man allerede er immuniseret
Har en kvinde dannet antistoffer i en tidligere graviditet, kan man ikke rigtig gøre noget. Immunsystemet er “aktiveret”. Hvis hun udsættes for de blodceller i den næste graviditet. Her vil man holde øje – det vil sige tage blodprøver gennem graviditeten og følge antistofmængden i blodet.
Stiger antistofmængden for meget, vil man være nødsaget til at skulle afslutte graviditeten enten ved igangsættelse af fødslen eller ved kejsersnit. Derfor gør man meget for at sikre, at dannelsen af antistoffer hos moderen slet ikke sker – og på den måde forebygger man immunisering.
Anti-D til forebyggelse af immunisering
De fleste tilfælde af Rhesus-immunisering kan forebygges ved at give en injektion med stoffet Anti-D-immunglobulin til kvinder, der er i risiko for rhesus-immunisering. Det vil sige kvinden med blodtypen rhesus negativ, der bærer på et barn, der er rhesus positivt.
Alle gravide får ved graviditetens start taget en blodprøve med henblik på at fastslå morens blodtype. Denne blodprøve foretages som regel i forbindelse med første lægebesøg. Hvis man er rhesus negativ, vil man blive tilbudt endnu en blodprøve, der fastslår barnets blodtype. Om der overhovedet er en blodtype uforenelighed eller ikke. Denne blodprøve på barnet i livmoderen tages omkring uge 25.
Viser blodtypen på barnet, at barnet er rhesus positiv, tilbydes man som mor en forebyggende indsprøjtning med stoffet Anti-D-immunglobulin. Indsprøjtningen gives i forbindelse med jordemoderbesøg omkring uge 28. Den vil gøre, at det af barnets blod der kommer over i moderens blod, vil tilintetgøres inden der dannes antistoffer (i moderens blod) mod den blodtype.
Ligesom man inden for 48 timer efter fødslen, hvor den største risiko fra blodoverførsel at barnets blod til moderens blod finder sted, vil give en indsprøjtning til moderen med Anti-D-immunglobulin. Igen for at forebygge anti-stofdannelse.
Er moderen rhesus positiv og kender man ikke barnets blodtype, giver man også anti-D. Der gives også anti-D ved aborter – uanset barnets blodtype.
Du vil i nogen tid efter du har fået anti-D skulle gå rundt med et lille kort, hvor der står at du har fået anti-D, så de ikke bliver forvirret, hvis man kommer på hospitalet, og de finder antistoffer i ens blod.
Problemer med Anti-D
Der er meget sjældent bivirkninger forbundet med behandlingen, og barnet påvirkes ikke af anti-D indsprøjtningen. I sjældne tilfælde kan man dog udvikle en allergisk reaktion, og man skal derfor forblive under sundhedsprofessionel observation i cirka 20 minutter efter man har fået anti-D.
Andre artikler om graviditeten
- Blodprocent under graviditeten
- Graviditetsforandringer, kroppens forandringer under graviditeten
- Ødemer – vand i kroppen
- Svangerskabsforgiftning – præeklampsi
- Terminsdatoen og hvad man bruger den til
