Når man er gravid med blodtypen rhesus negativ, vil der bliver holdt særligt øje med én – og ens baby gennem graviditeten. Det skyldes, at når man er rhesus negativ, så vil ens baby med stor sandsynlighed være rhesus positiv. De fleste mennesker er nemlig rhesus postive. Når et barns blodtype er forskellig fra moderens, så vil moderens krop reagerer på barnets blod, hvis noget af blodet skulle komme ind i moderens krop. Skulle det ske, vil der i moderens blod dannes antistoffer mod barnets blod – mod rhesus positivt blod. Dette kaldes immunisering.
Der findes flere blodtypesystemer, men de hyppigste og mest alvorlige immuniseringer ses indenfor Rhesus-systemet. Man kan have blodtyperne rhesus positiv (foroven) eller rhesus negativ (forneden).
Kvinder med blodtypen rhesus positiv (foroven) har ingen risiko for immunisering, heller ikke hvis hun bærer et barn der er rhesus negativt. Men hvis moderens blodtype er rhesus negativ og barnets er rhesus positiv kan immunisering potentielt opstå.
Når immunforsvaret opdager fremmede celler i kroppen, vil det reagere ved at danne antistoffer, det vil sige stoffer, der kan slå disse celler ihjel. Mors og barns kredsløb er egentlig adskilte, og der sker derfor som udgangspunkt ikke udveksling af celler mellem mor og barn under graviditeten. Det kan imidlertid ske, at mors og barns blod kommer i kontakt med hinanden både i gravidteten, ved blødninger og under fødslen. Hvis barnets blodceller er anderledes end moderens, kan immunforsvaret danne antistoffer til at bekæmpe dem. Det kaldes immunisering.
Da immunisering kun sjældent forekommer før fødslen, vil antistoffer sædvanligvis ikke være et problem under første graviditet. Er en kvinde fra tidligere graviditet blevet immuniseret – er rhesus negativ og har dannet antistoffer mod rhesus posivit blod, så er det udgangspunktet for den næste graviditet.
Bliver den kvinde senere gravid igen, kan følgerne være alvorlige hvis det næste barn har rhesus positivt blod. Antistofferne kan (i sjældne tilfælde) passere fra morens til barnets blodbane, hvor de vil ødelægge barnets blodceller og føre til blodmangel hos barnet. Jo mere antistof moderen har dannet og har i blodet, jo større risiko for barnet i livmoderen.
Har en kvinde har dannet antistoffer i en tidligere graviditet, kan man ikke rigtig gøre noget. Immunsystemet er “aktiveret”, hvis hun udsættes for antistof i den næste graviditet. Her vil man holde øje – det vil sige med gentagne blodprøver gennem graviditeten for at følge antistofmængden i blodet. Det vil ofte være nok, men stiger antistofmængden for meget, vil man være nødsaget til at skulle afslutte graviditeten enten ved igangsættelse af fødslen eller ved kejsersnit.
Derfor gør man meget for at sikre, at dannelsen af antistoffer hos moderen slet ikke sker – og på den måde forbygger man immunisering.
De fleste tilfælde af Rhesus-immunisering kan forebygges ved at give en injektion med stoffet Anti-D-immunoglobulin til kvinder, der er i risiko for rhesus-immunisering – er rhesus negative og bære på et positivt barn.
Alle gravide får ved graviditetens start taget en blodprøve med henblik på at fastslå morens blodtype. Denne blodprøve foretages som regel i forbindelse med første lægebesøg. Hvis man er rhesus negativ, vil man blive tilbudt endnu en blodprøve, som kan fastslå barnets blodtype, om der overhovedet er en blodtypeuforenelighed eller ikke. Denne blodprøve på barnet i livmoderen tages omkring uge 25.
Viser blodtypen på barnet, at barnet et rhesus positiv, tilbydes man som mor en forebyggende indsprøjtning med stoffet Anti-D-immunoglobulin. Indsprøjtningen gives i forbindelse med jordemoderbesøg omkring uge 28. Den vil gøre, at hvis barnets blod kommer over i moderens system, vil det blive tillintetgjort. I stedet for at der dannes anti-stoffer i moderens blod mod den type blod.
Ligesom man indenfor 48 timer efter fødslen, hvor den største blodoverførsel fra barnet til moderen finder sted, vil give en indsprøjtning til moderen med Anti-D-immunoglobulin. Igen for at forebygge anti-stofdannelse. Er moderen rhesus positiv og kender man ikke barnets blodtype, giver man også anti-D. Der gives også anti-D ved aborter – uanset barnets blodtype.
Du vil i nogen tid efter du har fået anti-D skulle gå rundt med et lille kort, hvor der står du har fået anti-D, så de ikke bliver forvirret, hvis du af andre årsager kommer på hospitalet, og de finder antistoffer i dit blod.
Der er meget sjældent bivirkninger forbundet med behandlingen, og barnet påvirkes ikke af injektionen. I sjældne tilfælde kan kvinden dog udvikle en allergisk reaktion mod stoffet, og man skal derfor forblive under en sundhedsprofessionels observation i ca. 20 minutter efter injektionen.
Vi følger dig helt tæt igennem din graviditet og de første mindst 100 dage af din babys liv, med daglige guldkorn i din indbakke. Du får viden om graviditeten, fosterudviklingen i livmoderen, fødslen, amningen, din babys udvikling efter ankomst. Bliv også klogere på babyudstyr og anvendelse med mere.
Derudover får du en unik adgang til gode rabatter. Samt løbende adgang til guides og indhold der følger din graviditet, din baby og din barsel. Kort sagt, tilmeld dig og undgå at gå glip af noget (vigtigt).
