“Kært” barn har mange navne, og det gælder også refluks. Refluks kaldes nemlig også GER (Gastro-Esophagal Reflux) eller GERD (Gastro-Esophagal Reflux Disease). På dansk GØR (Gastro-Øsofagal Refluks) eller GØRD (Gastro-Øsofagal Refluks Sygdom).
I den allernederste del af spiserøret, ned mod mavesækken, sidder en lukkemuskel, kaldet LES (Lower Esophagal Sphincter), der skal åbne, når man synker, så maden kan komme ned i mavesækken. Og lukke igen, når man ikke synker, så maden bliver nede i mavesækken. Når lukkemusklen ikke lukker ordentligt, kan man opleve halsbrand og sure opstød, altså refluks.
Refluks betyder tilbageløb og gastro-øsofagal dækker over mavesæk og spiserør. Gastro-Øsofagal Refluks er en betegnelse for tilbageløb fra mavesækken op i spiserøret. Det vil være indholdet i mavesækken inkl. mavesyre.
Refluks er normalt hos babyer
Alle babyer har noget tilbageløb – og gylper en gang imellem. Nogle gør det rigtigt meget og andre næsten aldrig. Din baby kan gylpe lige efter et måltid, hvor det ofte vil være ufordøjet mælk, der kommer op eventuelt iblandet lidt spyt. Men det kan også være flere timer efter et måltid, og det gylp, der så kommer op, vil være klumpet og skilt mælk, der lugter surt.
- Grunden til at (næsten) alle babyer gylper er, at den lukkemuskel (LES eller Lower Esophagal Sphincter), der skal lukke mavesækken, så maveindholdet ikke løber tilbage, er umoden og ikke altid klarer opgaven perfekt.
- Desuden spiser babyer flydende kost, der lettere løber tilbage i spiserøret end fast føde.
- Babyer fylder også mavesækken forholdsmæssigt mere, end vi voksne gør.
- Desuden har tyngdekraften betydning, fordi mavesækkens indhold kommer tættere på spiserøret, når man ligger ned – især ligger på ryggen, hvilket de fleste babyer gør rigtigt mange timer i døgnet.
- Babyer har kortere spiserør end vi voksne. Vejen fra mavesækken og op til munden er forholdsvis kort, og det er også en årsag til, at det er almindeligt for babyer at gylpe, modsat større børn og voksne.
For de fleste babyer er det at gylpe fuldstændigt normalt og uproblematisk og ikke forbundet med ubehag. Heller ikke selvom der er tale om store mængder gylp. De babyer betegnes som “glade gylpere” eller “happy Spitter”.
Forskellen på refluks og refluks sygdom hos babyer?
Refluks eller GØR er mælk eller mad, der løber tilbage fra mavesækken og gylpes op. Reflukssygdom er, når indholdet, der løber tilbage fra mavesækken, er så syreholdig, at det gør ondt eller skaber irritation for barnet. Det er altså ikke bare mælk, der kommer op, men mælk i blandet en større mængde mavesyre – og indimellem ren mavesyre.
Reflukssygdom er, når refluksen, altså det maveindhold, der løber op i spiserøret fra mavesækken, giver hyppige eller vedvarende gener eller komplikationer for barnet. Det kan for eksempel være manglende trivsel, spiseforstyrrelser, smerter og gråd, søvnproblemer, syreskader i svælg og spiserør.
Babyer med refluks sygdom kan også have bøvser, der er syreholdige. Det vil sige, at bøvserne også kan være smertefulde at komme af med. En bøvs er jo netop luft, der kommer op ad mavesækken, luft barnet har slugt under måltidet. Når syreindholdet i mavesækken er højt, kan bøvserne nærmest blive en slags “syre-sky” også uden gylp.
Hvad er symptomerne på refluks sygdom?
Refluks sygdom præsenterer sig på mange forskellige måder, og man kan ikke sige, at jo flere symptomer et barn har, jo værre er det. Hvor slemt barnet er påvirket, har i høj grad at gøre med, hvor alvorlige symptomerne hver især er. Nogle børn har (eller viser) kun et eller få symptomer. Det sker, at en baby med refluks sygdom, som det eneste (umiddelbare og synlige) symptom nægter at spise. Men det i sig selv er jo også særdeles alvorligt, idet mad er livsvigtigt og ikke bare kan fravælges.
Gylp behøver ikke være til stede, for at en baby er alvorligt plaget af refluks sygdom. Så det er vigtigt at tage alle aspekter af barnets opførsel og trivsel alvorligt og ikke udelukke refluks sygdom, fordi enkelte symptomer ikke er til stede.
Her er en liste over en række symptomer, der kan skyldes refluks, de kan dog hver især også kan dække over noget andet end lige netop refluks.
- gylp og/eller opkastning
- smerter og gråd
- klynker og er irritabel
- kan ikke lide at ligge ned
- overspiser eller underspiser
- får ofte maden galt i halsen
- problemer med at sove
- sover med nakken bøjet bagover
- modvilje mod at bøvse
- græder ved bøvser og gylp
- våde bøvser
- våd hikke
- savler meget
- rød om øjnene
- ondt i ørerne
- lugter surt ud af munden
- hoste, hæshed
- Stoppe i næsen, men ikke snottet, hvæsende vejrtrækning – ofte under søvnen
- motorisk uro
- vejrtrækningsstop (apnø)
- græder i autostolen / vil ikke sidde i autostolen
Hvorfor får en baby refluks sygdom?
Der er en række bagvedliggende sygdomme eller tilstande, der er forbundet med en øget risiko for refluks sygdom. De er følgende;
- for tidligt født
- neurologiske sygdomme
- spiserørs defekter
- autisme
- hiatual hernie (i mavesækken)
- epilepsi
- overvægt
- intolerance eller allergi overfor fødevarer (ofte komælksprotein)
Derudover er der flere forskellige omstændigheder, der ser ud til at øge risikoen for, at en baby får refluks sygdom.
Desværre er det et område, der endnu er langt fra tilstrækkeligt belyst, og på nuværende tidspunkt mangler der fortsat viden. Nedenstående afspejler således den viden, der ser ud til at være gældende.
- Børn der er født ved kejsersnit, sugekop, langvarige eller meget hurtige fødsler, har stået skævt i bækkenet har større risiko for spændinger og skævheder i kroppen, der kan medvirke til refluks sygdom og fordøjelsesproblemer i det hele taget.
- antibiotika, børn der er behandlet med antibiotika eller hvis mødre har været behandlet med antibiotika i graviditeten, under fødslen eller i ammeperioden har større risiko for at få refluks sygdom, fordi antibiotikaen forstyrrer tarmfloraen og dermed fordøjelsen generelt.
- stress, stress nedsætter den vaso-vagale tonus og påvirker dermed fordøjelsessystemet i en negativ retning
- arvelighed, børn i familier med tendens til refluks sygdom og/eller tarmsygdomme vil være i øget risiko.
- kronisk forstoppelse. Forstoppelse øger presset op mod mavesækken og gør tømningen ned i tarmen mere svær, når tarmen er overfyldt.
- Kort eller stramt tungebånd, der kan medføre, at barnet sluger mere luft under måltidet samt medføre, at vagusnerven (der spiller en afgørende rolle for mave-tarmsystemets funktion) ikke stimuleres tilstrækkeligt.
- passiv rygning, afslapper lukkemusklen (LES)
- koffein (i modermælken), afslapper lukkemusklen (LES)
Hvornår starter refluks sygdom?
Refluks sygdom kan starte allerede ved fødslen. Men ofte er det et problem der tager til i løbet af de første 2-3 uger, hvor symptomerne bliver mere og mere tydelige. Refluks sygdom kan også debutere eller manifestere sig senere eksempelvis efter behandling med antibiotika eller efter en sygdomsperiode.
Der er dog registreret meget forskellige tal på området, hvilket formentlig skyldes, at mange babyer desværre først diagnosticeres sent i forløbet og således først fremgår statistisk i en højere alder end de faktisk havde, da deres symptomer startede (flest registrerede i 4-9 mdrs alderen).
Hvordan finder jeg ud af, om min baby har refluks sygdom?
Refluks sygdom har desværre været en meget overset lidelse hos babyer, og mange forældre er blevet stemplet som pylrede eller stressede, fordi de hårdnakket har insisteret på at få hjælp til deres forpinte baby. I den senere tid er der dog heldigvis kommet mere fokus på området, og refluks sygdom er blevet mere anerkendt.
Hvis du har mistanke om, at din baby har refluks sygdom, skal du først og fremmest opsøge en fagperson, der har forstand på problematikken. Hvis du som forælder har en klar fornemmelse af, at din baby har smerter og trives dårligt, skal du ikke lade dig affærdige med at “alle babyer græder” eller “det er jo altid hårdt at blive forældre” og lignende. Hold fast i din fornemmelse, det er dig, der er sammen med din baby døgnet rundt. Skriv gerne ned, hvad du oplever af mønstre og reaktioner hos din baby, så du er forberedt på at forklare dig overfor en fagperson, der måske kun har kort tid til at vurdere din babys tilstand.
Hvordan diagnostiseres refluks?
Diagnosen stilles oftest på baggrund af barnets symptomer. Du skal derfor altid tage din baby til lægen, hvis du mistænker, at din baby kan have refluks.
Øvrige undersøgelser er:
- Røntgen af spiserør og mavesæk
- Ph måling i spiserøret
- Biopsi
- Blodprøver
Fordi de øvrige undersøgelser er ret omfattende for en lille baby, kan man sagtens behandle en baby udelukkende på baggrund af symptomer.
Hvordan behandles refluks sygdom?
De fleste babyer, der får medicinsk behandling for refluks sygdom, behandles med en type medicin, som kaldes protonpumpehæmmer, oftest Nexium eller Omeprazol. Protonpumpehæmmer nedsætter produktionen af mavesyre, således at indholdet af mavesyre i mavesækken bliver mindre.
Behandlingen gør altså ikke nødvendigvis, at barnet gylper mindre. Men gylpen bliver mindre sur og giver derfor færre smerter og gener, og ikke mindst færre syreskader i spiserøret og på lukkemusklen (LES).
Formålet med medicin mod refluks er at afhjælpe eller bedre barnets symptomer og smerter og nedsætte risikoen for syreskader i spiserøret. Hvis et barn eksempelvis har refluks på grund af et stramt tungebånd, vil medicinen ikke løse selve årsagen, ligesom der hos nogle refluks babyer ses en ringe effekt eller ingen effekt ved at give medicin.
Behandling af baby skal altid foregå i samråd med en læge eller en speciallæge (børnelæge) eventuelt på hospitalet.
Hvis din baby har kort eller stramt tungebånd, kan det være årsag til refluks. Her vil behandlingen bestå i at få tungebåndet klippet, så tungen kan få en optimal funktion og mobilitet.
Operation er en sjælden behandling og anvendes kun ved meget alvorlige gener og ingen effekt af medicinsk behandling.
Hvad kan jeg selv gøre for at hjælpe min baby?
Da der desværre ofte ikke findes en enkelt bagvedliggende årsag til refluks sygdom, er behandlingen ofte rettet mod symptomerne. Det der ikke umiddelbart findes en årsag til din babys refluks sygdom betyder dog ikke, at der ikke ER en. Vi vil derfor til enhver tid råde dig til at prøve at komme “bag om” din babys refluks, at være undersøgende og nysgerrig, også selvom din baby har brug for at komme i medicinsk behandling.
Du kan heldigvis selv gøre en del for at lindre din babys gener af reflukssygdom. Og cirka halvdelen af babyerne har god effekt af de tiltag, som du selv kan gøre. Så hvis du tænker eller mistænker at din baby har refluks, så er vores refluksbog for dig;
Her vil du finde gode råd (lang mere uddybet) som;
- Hæve hovedenden af din babys seng, så hovedet liggere højere end maven og tyngdekraften hjælper med at holde maveindholdet på plads (husk at sikre, at din baby ligger stabilt og ikke kan trille ned i benenden af sengen)
- Undgå at bukser eller bleen strammer
- Give din baby mad i så lodret position som muligt
- Sørge for at din baby bøvser.
- Lade din baby sidde/være i lodret position i 20-30 minutter efter måltidet
- Ikke tumle for meget med din baby lige efter måltiderne – amning/flaske
- lære din baby at bruge sut
- Undgå komælk (hvis du ammer).
- Give allergivenlig modermælkserstatning (hydrolyseret modermælkserstatning), hvis du giver MME.
- Undgå at din baby udsættes for tobaksrøg
- Undgå koffein (hvis du ammer)
- Undgå fødevarer, som tydeligt påvirker din baby negativt (hvis du ammer)
Vi ved, at livet med (og for) en baby som lider af refluks er ubeskriveligt hårdt, og at det kræver særlige forholdsregler at komme godt igennem dagligdagen med spisning, bleskift, vågentid, søvn, gråd og trøst. Det kan for eksempel handle om teknikken ved brystet, ammestillinger, type af sutteflaske og modermælkserstatning, lære baby at bøvse, sovesteder og putning, øvelser til at skabe mere ro i nervesystemet osv.
Af udstyr kan du tjekket følgende ud:
- En kilepude kan hjælpe til at elevere din babys hovedende ⇒
- Magnesium kan have en god effekt på din babys søvn ⇒
- Gå til webshop kategorien hjælp til ubehag ⇒
Derudover er det altid gavnligt for babyer med refluks at blive behandlet af baby-kiropraktor, osteopat eller kranio-sakral terapeut, og ofte er flere faggrupper involveret i hjælpen eksempelvis ørelæge, allergilæge, børnelæge eller lignende.
Vi ved, at livet med (og for) en baby som lider af refluks er ubeskriveligt hårdt, og at det kræver særlige forholdsregler at komme godt igennem dagligdagen med spisning, bleskift, vågentid, søvn, gråd og trøst. Det kan for eksempel handle om teknikken ved brystet, ammestillinger, type af sutteflaske og modermælkserstatning, lære baby at bøvse, sovesteder og putning, øvelser til at skabe mere ro i nervesystemet osv.
Da den bagvedliggende årsag til refluks kan være spændinger eller ubalancer i kroppen eventuelt efter fødslen, er det altid relevant at få din baby vurderet og eventuelt behandlet hos en behandler, som har forstand på babyer og refluks. Selv hvis det ikke er spændinger, som ligger bag refluks sygdommen, har mange babyer glæde af at blive behandlet, da refluks i sig selv også giver spændinger og ubalance i nervesystemet.
Andre artikler om babyer
- Sover min baby nok?
- Hjernens udvikling – det afgørende første leveår
- Hvor meget skal en baby tage på i vægt om ugen?
- Viden om arp og hvordan det fjernes
- Læs om feber hos babyer her =>
