REBOZO FOR GRAVIDE Til dig, der skal give rebozo Når du skal give rebozo til din gravide kæreste, kone eller veninde er det vigtigt at du gør det blidt og roligt. Sørg altid for at hun ligger behageligt og kan slappe af undervejs. Der skal ikke rystes hårdt eller voldsomt, men der er snarere tale om blide og rolige vug. Der er enkelte øvelser, hvor tempoet skal sættes op, og hvor det i stedet for blide og rolige vug er lidt mere kraftigt. Der er for eksempel når der skal laves vestimulation. Selvom der rystes lidt mere kraftigt, må det stadig ikke være ubehageligt for den der modtager rebozo. Det er en god ide at aftale på forhånd at man siger stop eller lignende hvis det føles ubehageligt, og vær indstillet på at den gravide gerne må guide dig til at vugge /ryste mere, mindre, hurtigere osv.Så skal du også huske at passe på din dig selv og din egen krop, dvs at du skal sørge for at stå /sidde i en stilling hvor din ryg ikke bliver skæv-drejet eller overbelastet. Prøv at finde en så behagelig som mulig stilling at være i, når du giver rebozo, så du ikke overbelaster dig selv. På den måde kan du udføre rebozo i længere tid, og vigtigst; du passer på dig selv og din egen krop. Tænk over hvordan du fordeler vægten og hvordan du holder fast i rebozo´en, så du forsøger at bruge hele din kropsvægt og ikke kun armene. Det kan godt være en smule hårdt at give rebozo, især hvis det er de ve-stimulerende øvelser, så forvent at få lidt sved på panden. Hold de pauser der er brug for.Vær indstillet på at der godt kan gå nogle gange, før I begge lærer hvordan I udfører og modtager rebozo. Husk: øvelse gør mester :o) Til dig, der skal have rebozo Rebozo er kun for dig, hvis graviditet forløber normalt og uden komplikationer, ligesom du skal være sund og rask.Du kan få rebozo på et hvilket som helst tidspunkt i graviditeten, altså der er ikke noget tidspunkt som er for sent eller for tidligt at starte med at få rebozo.Du skal huske at have tisset af, og din mavesæk skal helst ikke lige være blevet fyldt op med mad. Du skal sørge for at du ligger behageligt i øvelserne, så du kan slappe bedst muligt af i kroppen. Find en masse puder frem, som du kan flytte rundt med og bruge der hvor du synes det er rart. Evt kan du inden øvelserne starter bruge 1-2 minuter på at øve den dybe, rolige vejrtrækning, som du også skal bruge til fødslen, for lige at give dig selv tid og ro til at finde en behagelig stilling. Overvej om du synes det kunne være dejligt at lytte til musik imens. Du skal så vidt muligt slappe helt af, ikke spænde i nogen muskler, men blot lade dig vugge og ryste. Forsøg ikke at vugge med bevist, men lade den som udfører rebozo´en bestemme tempo.Det skal altid føles rart og behageligt at få rebozo, det må ikke gøre ondt at modtage rebozo. Hvis du mærker ubehag eller smerte, så prøv at ændre lidt på din stilling, flyt puden rundt, bed om at der bliver rystet/vugget lidt mere roligt eller prøv at lave en helt anden rebozo-øvelse, fx ved at skifte til den anden side. Det er kun dig som kan mærke, hvordan det føles, så det er vigtigt at du guider den person som udfører rebozo-øvelserne, og som sandsynligvis ikke er særlig erfaren i brugen af det endnu. Det er helt ok at sige „du må godt ryste lidt mere‟, eller „du må gerne sætte tempoet lidt op‟, eller ‟ det der føles ikke så rart‟.Vær indstillet på at der godt kan gå nogle gange før I begge lærer hvordan man udfører og modtager rebozo. Øvelse gør mester :o) Velkommen til Rebozo-kursus som du også vil få glæde af under fødslen. Intro til Rebozo øvelserne Afslappende rebozo - bækken Afslappende rebozo - bækken og lændestræk Afslappende rebozo - hofter og ben Afslappende rebozo - nakke Afslappende rebozo - på knæ om mave Afslappende rebozo - på knæ om numsen Ve stimulerende rebozo - på knæ Ve-stimulerende rebozo - stående Tak for nu!