Et puslebord eller puslekommode er et møbel, der er specialdesignet til når du skal pusle din baby, det vil sige, til når din baby skal have tør numse eller nyt tøj på. De bærende funktioner ved et puslebord er, at der er en specialplads, en pusleplade, hvor din baby kan ligge under puslingen. Ligesom der er plads til det udstyr, du skal bruge i forbindelse med puslingen. Det vil ofte være lige ved siden af puslepladen, så du har det lige ved hånden, du skal bruge. Ligesom der er plads til din babys tøj. Da babytøj ikke fylder så meget, er der ofte plads til en helt del tøj, og måske i starten det hele afhængigt af puslebordet eller puslekommodens størrelse.
Puslekommode versus puslebord
Der er en tendens til ikke at skelne særligt skarpt mellem de 2; puslebord og puslekommode. Puslebord er det de fleste kalder det sted hvor deres baby bliver puslet. Og det er uanset om det bare består alene af en puslepude, eller et puslebord eller en puslekommode.
Forskellen mellem en puslekommode og et puslebord er, at puslebordet er mere simpelt. Det består primært af en bordplade med en hylde eller to nedenunder. Hvor puslekommoden har en kommode nedenunder, eventuelt med lukket opbevaring. Det vil ofte være en kommode med skuffer. En fordel ved puslekommoden er, at de ting du skal bruge til puslingen (mest tøjet og hygiejne ting) ikke kan ses fra rummet. Om det er vigtigt, vil være individuelt.
En anden fordel ved puslekommoden er, at babytøj ofte ikke er så nemt at stable (grundet sin lille størrelse og at det nemt vælter), og derfor gør det sig ofte bedre i skuffer. Ligesom strømper og lignende, bare er nogle små bitte nogle – længe.
Et puslebord med praktisk indrettet opbevaring. Det kunne være med plastkasser i flotte farver, er også velfungerende.
Design, funktionalitet & farve
Det er ikke vigtigt for et velfungerende puslebord, at det har et smukt design. Det er noget, der kommer oven i, hvis det har betydning for dig. I forhold til farven, kan du roligt gå med den farve, du bedst kan lide. Malingen på overfladen er så god i dag, at et hvid puslebord sagtens kan holdes rent, ligesom at de fleste farvede puslebord sagtens kan tåle at blive vasket og måske også sprittet af uden at farven påvirkes af det.
En anden ting, der gør puslebordet egnet som puslebord er højden. Du kommer til at pusle din baby rigtig mange gange og dermed til at tilbringe rigtig mange timer ved puslebordet. Det er derfor vigtigt, at du ikke skal stå og bukke dig for meget eller næsten stå at strække dig for at nå op, når du skal pusle din baby. Når du står med bøjede arme foran dig, er det cirka den højde, der vil passe dig. Tjek derfor altid højden på det puslebord du har udtænkt dig inden du bestiller.
Puslebordets plads til din baby
Den plade, som din baby skal ligge på, skal selvfølgelig være stabil og fæstnet god til kommoden eller reolen eller hvad der er underneden. Puslepladedelen har ofte en standard størrelse, der passer til en standard puslepude. Målet på en standard puslepude er 50 cm bred og 65 cm lang. Hvilket gør det muligt at pusle dit barn på puslebordet frem til at dit barn ikke længere bruger ble – hvilket ofte er frem til 3 års alderen. Hvis du synes at pladedelen ser noget stor ud, når du pakker den ud, er det for at den kan passe til dit barn, det jo hurtigt vokser og bliver pænt længere.
En nyfødt baby vil være omkring 51-52 cm lang fra top til tå. Det er bare dit barns krop, der ligger på pladen. Benene vil (ikke i starten, men senere) være løftet op eller hænge ud over. Det er helt fint.
De fleste pusleborde sælges uden puslepude, den skal købes separat.
- Du kan læse mere om selve puslepuden her =>
- Du kan købe de puslepuder vi anbefaler her =>
Pusleudstyr lige ved hånden
På et velfungerende puslebord eller en god pusleplads, er der ved siden at puslepladedelen med puslepuden plads til at du kan have en skål med vand eller et hoved-halefad, bleer, babypads med mere stående. Det kan måske lyde simpelt, men det er super vigtigt, at der er plads ved siden at puslebordspladen/puslepuden til de ting du bruger hele tiden og til lige at ligge noget tøj. Lige om lidt vil der ikke være plads på puslepuden til det, og det er heller ikke smart at din baby kan nå det. Eksempelvis lige kan svinge en brugt ble over hovedet eller få fat i noget og putte det i munden, der ikke lige er tænkt til det.
- Læs mere om babys pusleplads her =>
- Få overblik over typer af bleer her =>
- Få styr på puslingen og hvad du skal vaske din babys numse med her =>
Opbevaringdelen til tøj med mere
Den sidste del et godt puslebord har, er masser af plads til tøj og alt det andet du bruger på daglig basis til din baby. Det kan være stofbleer, ekstra bleer, bleposer, babyhåndklæder, babyørerensere m.m. foruden din babys tøj. Det kan være alt din babys tøj eller det kan være det du bruger mest – til daglig.
Du kan med fordel indrette det hele i nogle kurve.
Puslebord til at hænge på væggen
Hvis det er småt med pladsen hos jer eller du ønsker både at have en puslestation på børneværelset eller soveværelset og på badeværelset, kan løsningen til badeværelset (eller hvis du kun har småt ved plads) være en pusleplads, der hænger på væggen. Et væghængt puslebord.
Gå aldrig fra din baby på puslebordet
Selvom din baby er lille og ikke fysisk kan så meget endnu, må du aldrig gå fra din baby på puslebordet. Det er sket, at en baby, der ikke kan trille, pludselig alligevel gør det – og ja, falder ned af puslebordet. Det må selvfølgelig på ingen måder ske. Du skal derfor altid være ved din baby, når din baby ligger på pulsebordet.
Når din baby er ældre skal du også have en hånd på din baby, eksempelvis om din babys ben eller krop, hvis du vender dig væk fra din baby. Det kræver ikke meget mere end et sekunds uopmærksomhed, for at der kan ske et uheld. Hvis det, du skal, ikke kan vente, skal du have din baby med dig på armen. Alternativt tag puslepuden og lægger din baby ned på gulvet, mens du henter det du skal hente, tager telefonen eller åbner døren. Eller hvad som kræver din opmærksomhed.
Hvad koster et puslebord?
Der er store prisforskelle på hvad et puslebord koster. Du kan få et helt billigt, helt simpelt puslebord, i IKEA, der bare består af et bord, hvor der lige er plads til puslepuden, også med en hylde nedenunder til ting til 300 kr. Hertil får du sikkert brug for at købe noget du kan hænge på siden af bordet til vand, bleer mv.
Et puslebord med reol eller kommode underneden koster en del mere. Et godt puslebord eller puslekommode kan dog sagtens holde til både 1 og 2 børn, og sikkert også 3 børn.