Prolaktin (prolactin) er en kær ven for dig, der gerne vil amme. Det er nemlig det hormon, der blandt andet sørger for, at der dannes mælk i mælkekirtlerne. Det gør, at der er mælk til din baby, når han eller hun vil til brystet. Derudover er prolaktin nødvendig for udviklingen af kirtelvævet i brysterne i puberteten hos piger.
Standardværdierne er for kvinder mellem 0-25 μg/L (0-530 mIU/L) og for mænd 0-25 μg/L (0-424 mIU/L). Hos gravide kvinder kan der ses langt højere værdier med op til 200-300 μg/L.
Prolaktin er en forudsætning mælkeproduktionen
Prolaktin står for dannelse af mælk i brystet. Under amningen udskilles hormonet fra hypofyseforlappen (de lactotrope celler i hjernen) og stimuleres af hypothalamus (af Thyrotropin-Releasing Hormon (TRH)). Prolaktin føres via blodet til brystet og til den enkelte mælkekirtel. Når prolaktin forbinder sig med prolaktin-receptorerne i de mælkeproducerende celler i mælkekirtlen, sætter mælkeproduktionen. Mælken dannes i de mælkeproducerende celler og overføres derefter til hulrummet i mælkekirtlen, hvor den står lagret og klar til babys næste måltid.
Prolaktin gennem graviditet og fødsel
Prolaktinniveauet øges gradvist i graviditeten og når sit højeste op til fødslen. Under graviditeten øges hypofysens størrelse og de prolaktinproducerende celler med op til 100 %. Tilstedeværelsen af prolaktin gør, at gravide er klar til at etablere mælkeproduktionen fra sidste halvdel af graviditeten og frem fra barnet kommer til verden. For at produktionen ikke skal gå rigtigt i gang, før barnet er født, producerer moderkagen mælkehæmmende hormoner (progesteron og østrogen). De står for at holde produktionen i stilstand, indtil barnet er kommet til verden.
Først efter barnet ankomst og moderkagen er ude af moderens krop (blå på foto), kan prolaktin “gøre sit arbejde”. Det sker nogle dage efter barnets fødsel, da det lige tager nogle dage for kroppen at rense sig for de mælkehæmmende hormoner. Det er også derfor, at mælken løber til her, indtil da er der alene råmælk i brysterne.
Babys ankomst…
Når barnet kommer til verden og kommer til brystet for første gang, booster det prolaktinproduktionen yderligere. Man mener, at barnets sutten har afgørende betydning for, hvor stort et antal af prolaktinreceptorer der dannes i mælkekirtlerne. Både prolaktin og prolaktinreceptorerne er vigtige for mælkeproduktionen.
Prolaktin er vigtig for, at der kan dannes mælk og prolaktin-receptorerne er vigtige for, at prolaktin kan komme ind i de mælkeproducerende celler og gøre sit arbejde. Nemlig at sætte gang i mælkeproduktionen. Antallet af prolaktin-receptorer i cellerne stiger i den tidlige ammeperiode og forbliver konstant herefter.
Hvis barnet slet ikke kommer til brystet efter fødslen, falder prolaktin-niveauet til normale før-gravide niveauer efter 1-2 uger. Hvorfor det er særligt vigtigt, at brystet stimuleres af barnet. Og hvis barnet ikke selv kan det, måske fordi barnet er født for tidligt eller syg, så med en brystpumpe.
Prolaktin fungerer i tæt samarbejde med oxytocin, der står for at drive mælken ud af mælkekirtlerne ved at få muskelcellerne omkring mælkekirtlen til at trække sig sammen – kaldet nedløbsrefleksen.
Prolaktin holdes oppe af barnet sutten
Prolaktin er vigtig for vedligeholdelse af mælkeproduktionen. Mælkeproduktionen styres, efter etableringsfasen, primært af barnets efterspørgsel. Prolaktinen står for selve dannelsen af mælken – at der dannes ny mælk hver gang brystet tømmes for mælk.
Prolaktin sættes i gang ved barnets sutten. Med barnet ved brystet vil mælkekirtlerne i brystet begynde at tømme sig for mælk. Tømningen vil gøre at den mælkehæmmende effekt der er i mælken vil falde.
Prolaktinniveauet stiger under amning (eller pumpning) til det dobbelte – og når sit maksimum efter cirka 45 minutter. Der vil derfor produceres mest mælk under amningen og lige efter amningen. De første 45-60 minutter efter amningen.
Når mælkekirtlerne igen er fyldt med mælk, vil mælkeproduktionen igen hæmmes. Hvor det samme vil ske ved næste amning, og næste amning igen. Sådan cirka hver 3-4 time (eller hyppigere), døgnet igennem.
Prolaktin virker hæmmende på reproduktiviteten
De høje mængder af prolaktin i graviditeten og i ammeperioden er en af grundene til, at man ikke bliver gravid. Prolaktin hæmmer nemlig de reproduktive funktioner, ligesom de også kan være årsagen til nedsat sexlyst hos ammende kvinder.
Amning eller tilstedeværelse af prolaktin i den ammende kvindes krop kan dog ikke bruges som sikker prævention, da du ikke vil vide, hvornår produktionen er nede på et niveau hvor der ingen æg løsnes fra æggestokkene, der så kan befrugtes. Du vil derfor kunne blive gravid igen inden du får din første menstruation efter fødslen.
Prolaktinniveuet svinger gennem døgnet
Prolaktin-niveauet varierer fra menneske til menneske og der er også en døgnvariation. Prolaktin følger døgnrytmen med højere niveauer om natten end om dagen.
Hos ikke ammende frigives prolaktin cirka 10 gange i løbet af et døgn. Den største udskillelse (der ikke har med amningen at gøre) sker under REM-søvnen, der typisk topper mellem kl. 4 og kl. 6 om morgenen. Serotonin (hormon der gør en veltilpas og lykkelig) spiller også ind på frigørelsen af prolaktin og er formentlig den den største stimulationsfaktor for prolaktinfrigørelse under søvn.
Hos de fleste ammende vil man se, at modermælken er mindre i mængde om eftermiddagen og frem til aften (hvor mælken er mere kalorierig), for så at stige igen, når mor har sovet det første stræk om natten.
Amning om natten er vigtig for at opretholde prolaktinniveuet i kroppen, hvilket passer meget godt sammen med at en lille baby, har brug for at forsyne sig med mad flere gange om natten for at kunne tage nok på i vægt.
Hvad jeg selv kan gøre for prolaktin produktionen
Både prolaktin og prolaktinreceptorerne er, som sagt vigtige for mælkeproduktionen. Når din baby kommer til verden og kommer til brystet for første gang, booster det prolaktinproduktionen – og hver gang derefter. Det er derfor vigtigt at have fokus på den første amning og på amningen de første dage.
Netop de dage har også betydning for evnen til at kunne danne mælk. Det at barnet dier ved brystet menes, som sagt, at have afgørende betydning for, hvor mange prolaktinreceptorer der dannes i mælkekirtlen. Prolaktin-receptorerne er vigtigt for, at prolaktin kan komme ind i de mælkeproducerende celler og gøre sit arbejde.
Hvis din baby ikke kan komme til brystet eller ikke kommer det særligt hyppigt i starten, er det særlig vigtig at brystet stimuleres med en brystpumpe. Det hindrer at prolaktin-niveauet falder til normale før-gravide niveauer (sker efter 1-2 uger).
Det er også vigtig at sove en masse – få en masse drømmesøvn (REM søvn). Den søvn er langt mest udbredt i det tidlige morgentimer mellem klokken 4-6, hvilket måske ikke altid er så let igen.
Måltiderne ved brystet jævnt fordelt hen over døgnet vil holde prolaktinen oppe. Især ser det ud til at have en gavnlig effekt på mælkeproduktionen at fastholde amning om natten. Der produceres mere mælk om natten (grundet de højere prolaktin-niveauer).
Ellers ses en stigning i prolaktinniveauet efter fødeindtagelse, motion og sex. Samt efter stresspåvirkning (følelsesmæssigt eller fysisk) og ved blodprøvetagning.
Andre artikler om amning
- Viden om den allerførste og vigtige amning
- Råmælk, læs om din babys første mælk
- Hypoplasi, om at bryster med for lille mængde mælkekirtelvæv
- Laid back ammestilling, læs om alle dens fordele
- Hvor ofte skal en baby egentlig ammes?
