Prolaktin (prolactin) er en kær ven for dig, der gerne vil amme. Det er nemlig det hormon, der blandt andet sørger for, at der dannes mælk i mælkekirtlerne, så der er mælk til din baby, når han eller hun vil til brystet. Derudover så er prolaktin nødvendig for udviklingen af brystkirtlen i puberteten hos piger.
Standardværdierne er for kvinder mellem 0-25 μg/L (0-530 mIU/L) og for mænd 0-25 μg/L (0-424 mIU/L). Hos gravide kvinder kan der ses langt højere værdier med op til 200-300 μg/L.
Prolaktin er en forudsætning mælkeproduktionen
Prolaktin står for dannelse af mælk i brystet. Under amningen udskilles prolaktin fra hypofyseforlappen (de lactotrope celler i hjernen) og stimuleres af hypothalamus (af Thyrotropin-Releasing Hormon (TRH)). Prolaktin føres via blodet til brystet og til den enkelte mælkekirtel. Når prolaktin forbinder sig med prolaktin-receptorerne i de mælkeproducerende celler i mælkekirtlen, sætter mælkeproduktionen i gang i den mælkeproducerende celle. Når mælken er dannet overføres den til hulrummet i mælkekirtlen, hvor den står lagret og klar til babys næste måltid
Prolaktin gennem graviditet og fødsel
Prolaktinniveauet øges gradvist i graviditeten og når sit højeste op til fødslen. Under graviditeten øges hypofysens størrelse og de prolaktinproducerende celler med op til 100 %. Tilstedeværelsen af prolaktin gør, at den gravide kvinde er klar til at etablere en mælkeproduktion fra sidste halvdel af graviditeten og frem, uanset hvornår barnet kommer til verden. For at produktionen ikke skal gå rigtigt i gang, før barnet er født, producerer moderkagen også mælkehæmmende hormoner (progesteron og østrogen). De holder produktionen nede, indtil barnet faktisk er kommet til verden.
Først efter barnet ankomst og moderkagen er ude af moderens krop, har prolaktin frit spil. Det sker nogle dage efter barnet fødsel, da det lige tager nogle dage for kroppen at rense sig for de mælkehæmmende hormoner. Det er også derfor, at mælken løber til her, indtil da er der råmælk.
Babys ankomst og prolaktin
Når barnet kommer til verden og kommer til brystet for første gang, booster det prolaktinproduktionen yderligere, ligesom man mener, at barnets sutten har afgørende betydning for, hvor stort et antal af prolaktinreceptorer der dannes i mælkekirtlen. Både prolaktin og prolaktinreceptorerne er vigtige for mælkeproduktionen.
Prolaktin er vigtig for, at der kan dannes mælk og prolaktin-receptorerne er vigtigt for, at prolaktin kan komme ind i de mælkeproducerende celler og gøre sit arbejde, nemlig at sætte gang i mælkeproduktionen. Antallet af prolakton-receptorer i cellerne stiger i den tidlige ammeperiode og forbliver konstant herefter
Hvis barnet slet ikke kommer til brystet efter fødslen, så falder prolaktin-niveauet til normale før-gravide niveauer efter 1-2 uger. Hvorfor, hvis man gerne vil amme, at det er særligt vigtigt, at brystet stimuleres. Hvis barnet ikke selv kan det, måske fordi barnet er født for tidligt eller syg, så med en brystpumpe.
Prolaktin fungerer i tæt samarbejde med oxytocin, der står for at drive mælken ud af mælkekirtlerne ved at få muskelcellerne omkring mælkekirtlen til at trække sig sammen – kaldet nedløbsrefleksen.
Prolaktin holdes oppe af barnet sutten
Prolaktin er vigtig for vedligeholdelse af mælkeproduktionen. Mælkeproduktionen styres, efter etableringsfasen, primært af barnets efterspørgsel, hvor prolaktin står for selve dannelsen af mælken – at den gendannes hver gang mælken bliver tømt ud af mælkekirtlen.
Prolaktin sættes i gang ved barnets sutten. Med barnet ved brystet vil mælkekirtlerne i brystet begynde at tømme sig for mælk, hvorved den effekt der er i mælken, der hæmmer mælkeproduktion, vil falde.
Prolaktinniveauet stiger under amning (eller pumpning) til det dobbelte – og når sit maksimum efter cirka 45 minutter. Der vil derfor produceres mest mælk under amningen og lige efter amningen (de første 45-60 minutter efter amningen). Når mælkekirtlerne igen er fyldt med mælk, vil mælkeproduktionen igen hæmmes. Hvor det samme vil ske ved næste amning, og næste amning igen. Sådan cirka hver 3-4 time (eller hyppigere), døgnet igennem.
Prolaktin virker hæmmende på reproduktiviteten
De høje mængder af prolaktin under graviditeten og i ammeperioden er en af grundene til, at man ikke bliver gravid. Prolaktin hæmmer nemlig de reproduktive funktioner, ligesom de også kan være årsagen til nedsat sexlyst hos ammende kvinder.
Amning eller tilstedeværelse af prolaktin i den ammende kvindes krop kan dog ikke bruges som sikker prævention, da du ikke vil vide, hvornår produktionen er nede på et niveau hvor æg igen løsnes fra æggestokkene, der så kan befrugtes. Du vil derfor kunne blive gravid igen inden du får din første menstruation efter fødslen.
Prolaktin-niveuet svinger gennem døgnet
Prolaktin-niveauet varierer fra menneske til menneske og der er også en døgnvariation, med laveste serumværdi omkring middag. Prolaktin følger døgnrytmen med højere niveauer om natten end om dagen.
Hos ikke ammende frigives prolaktin i cirka 10 gange i løbet af et døgn. Den største udskillelse (der ikke har med amningen at gøre) sker under REM-søvnen, der typisk topper mellem kl. 4 og kl. 6 om morgenen. Serotonin (hormon der gør en veltilpas og lykkelig) spiller også ind på frigørelsen af prolaktin og er formentlig er den den største stimulationsfaktor for prolaktinfrigørelse under søvn.
Man vil hos de fleste se, at modermælken er mindre i mængde om eftermiddagen og frem til aften (men mere kalorierig), for så at stige igen, når mor har sovet det første stræk om natten. Amning om natten er vigtig for at opretholde prolaktinniveuet i kroppen, hvilket passer meget godt sammen med en lille baby, har brug for at forsyne sig med mad flere gange om natten for at få mælk nok på døgnbasis – tage nok på i vægt.
Hvad jeg selv kan gøre for prolaktin produktionen
Både prolaktin og prolaktinreceptorerne er, som sagt vigtige for mælkeproduktionen. Når din baby kommer til verden og kommer til brystet for første gang, booster det prolaktinproduktionen – og hvergang derefter. Det er derfor vigtigt at have fokus på den første amning og på amningen de første dage. Netop de dage har blandt andet betydning for evnen til at kunne danne mælk – ligesom at netop de dage har stor betydning for en masse andre ting omkring amningen. Det at barnet dier ved brystet menes, som sagt, også at have afgørende betydning for, hvor mange prolaktinreceptorer der dannes i mælkekirtlen. Prolaktin-receptorerne er vigtigt for, at prolaktin kan komme ind i de mælkeproducerende celler og gøre sit arbejde, nemlig at sætte gang i mælkeproduktionen.
Hvis din baby ikke kan komme til brystet eller ikke komme det særligt hyppigt i starten, er det særlig vigtig at brystet stimuleres med en brystpumpe, og derved hindre prolaktin-niveauet falder til normale før-gravide niveauer (sker efter 1-2 uger).
Ja også er det vigtig at sove en masse – få en masse drømmesøvn (REM søvn). Den søvn er langt mest udbredt i det tidlige morgentimer mellem klokken 4-6, hvilket måske ikke altid er så let igen.
Amme jævnt fordelt hen over døgnet, især ser det ud til at have en gavnlig effekt på mælkeproduktionen at fastholde amning om natten, da der her produceres mere mælk (grundet de højere prolaktin-niveauer) og en fjernelse af mælken vil signalere at barnet har behov for den mælk.
Ellers ses en stigning i prolaktinniveauet efter fødeindtagelse, motion og sex og efter stresspåvirkning (følelsesmæssigt eller fysisk) og ved blodprøvetagning.
- For online sparing & vejning, book din tid her =>
Andre artikler om amning
- Viden om den allerførste og vigtige amning
- Råmælk, læs om din babys første mælk
- Hypoplasi, om at bryster med for lille mængde mælkekirtelvæv
- Laid back ammestilling, læs om alle dens fordele
- Hvor ofte skal en baby egentlig ammes?
