Progesteron

Progesteron er et hormon, der spiller en rolle i forhold til den kvindelige menstruationscyklus og for at kunne blive gravid. Det dannes overvejende i æggestokkens follikler og i det gule legeme (corpus luteum) i æggestokken, og hos gravide dannes det også i moderkagen

Progesteron og den kvindelige menstruationscyklus

Progesterons vigtigste funktion er sammen med østradiol at stimulere livmoderens slimhinde (endometriet) til at blive modtagelig for, at det befrugtede æg kan sætte sig fast (implantationen). Det gør med andre ord livmoderen klar til det befrugtede æg, så det overhovedet er en mulighed, at det kan vokse sig ind i livmoderens slimhinde, og man kan blive gravid.

Progesteron gør livmoderens slimhinde klar til ægget.

hormonerne i den kvindelige cyklus

Progesteron værdierne stiger i en kvindekrop efter hver eneste ægløsning. Progesteron dannelsen stimuleres og reguleres primært af det andet det ægløsende hormon (LH). Progesteron stiger frem til en uge før menstruation, hvorefter niveauerne falder til normale igen –  hvis man altså ikke er gravid!

Det er blandt andet påvirkningen af progesteron der gør, at mange kvinder oplever brystspændinger op til menstruationen.

Måling er progesteron

Måling af progesteron bruges primært til at vurdere funktionen af det gule legeme ved menstruationsforstyrrelser eller udredning af infertilitet. Man måler progesteron i blodet – med en blodprøve.

Progesteron hos gravide i den fødedygtige alder:

    • Progesteronværdier op til ægløsningen: 0,4 – 5 nmol/l
    • Progesteronværdier EFTER ægløsningen: 20 – 100 nmol/l

progesteron

Progesteron i graviditeten

Når man er gravid vil progesteron koncentrationen stige først fra det gule legeme, der producerer hormonet og senere i graviditeten fra placenta, moderkagen, der også producerer hormonet.

Progesteron hos gravide:

  • Progesteron niveauet hos gravide er 30-750 nmol/l
  • Progesteron niveauet stiver frem mod terminen

I graviditeten udvikles og øges mælkekirtelvævet, mælkegangene og blodforsyningen til brysterne, blandet andet under den hormonelle påvirkning af progesteron.

De høje niveauer af progesteron (sammen med relaxin) forhindrer livmoderen i at lave for mange og for kraftige sammentrækninger i graviditeten – så risikoen for at føde for tidlig mindskes. Det sker ved at de afslapper den glatte muskulatur i kroppen.

Hvilke gener progesteron kan give i graviditeten

De fleste gravide har meget ømme bryster og brystvorter i kortere eller længere perioder i graviditeten grundet udviklingen af mælkekirtelvæv, mælkegange og etablering af blodforsyninger til brysterne. Alt sammen sker, så brysterne er klar til at etablere en mælkeproduktion til barnet ved ankomst til verden.

En af bivirkningerne ved at progesteron og relaxin afslapper den glatte muskulatur er at lukkemusklen til mavesækken også bliver mere afslappet. Når det sker har man lettere ved at få halsbrand og sure opstød, hvilket mange gravide derfor er plaget af – især sidst i graviditeten.

En anden bivirkning er, at det er med til at give vand i kroppen. Vand i kroppen kan blandt andet komme af den øget mængde  progesteron, der giver ineffektive veneklapper og reducerer tilbagestrømningen af blod til hjertet.

De høje progesteron niveauer i graviditeten er også grunden til den øget risiko for åreknuder, der er når man er gravid

Progesteron giver en øget sexlyst

Nogle kvinder oplever en øget sexlyst omkring ægløsningen. Det skyldes formentlige stigningen i progesteron. Dette er hensigtsmæssigt fra naturens side, idet en hyppig frekvens af samleje vil øge chancen for at opnå graviditet.

Mange gravide oplever en øget sexløst i graviditeten, i hvert fald når kvalmen og trætheden mindskes mod udgangen af .1 trimester. Man mener, at den øgede sexlyst pga det høje progesteron-niveau, er årsag til, en øgning i dopamin-niveauerne (og lave prolaktin niveauer). Altså mere sex, giver mere dopamin. Dopamin er hjernens belønningssystem, og giver os en god og rar fornemmelse i kroppen.

Progesteron holder mælkeproduktionen i skak

Idet en baby kommer til verden vil han eller hun have brug for brystmælk. Det gælder både for en baby der kommer 2, 4 eller 6 uger før terminsdatoen og for babyer der kommer 1 eller 2 uger efter terminsdatoen. Hvis man som gravid hele tiden “skulle være klar” til babys ankomst, ville det betyde at man ville have mælkespændte brystet og dryppe med mælk fra den uge, hvor ens baby ville kunne risikere at fødes (og overleve), og frem til langt efter terminen. Det vil ud over at være meget upraktisk også give risiko for ømme bryster, mælkeknuder og brystbetændelse – allerede før ens babys ankomst.

I midten at graviditeten begynder brystet at danne mælk, men mælkeproduktionen holdes i skak af blandt andet progesteron. På den måde så alt er klar til at danne mælk, men det sættes først rigtigt i gang når progesteron niveauerne falder.

De høje værdier af progesteron i graviditeten

  • Forhindrer dannelsen af det mælkeprodurende hormon prolaktin
  • Hindrer mælkedannelsen.

Faldet i progesteron sker når moderkagen er ude og dens produktion af progesteron dermed stopper. Det vil tage lidt tid for kroppen at falde i progesteron, og det vil ske gradvist i dagene efter fødslen. Når det sker, vil mælken løbe til.

  • Faldet i progesteron øger dannelsen af det mælkeproducerende hormon prolaktin
  • Faldet i progesteron gør at mælkedannelsen går i gang.

Progesteron hos nyfødte

Fordi en baby kommer inde fra moderen, der har højere progesteron niveauer i graviditeten kan der også ses højere progesteron niveauer hos nyfødte. Det har ingen betydning, og er ikke noget man tager prøver for eller holder øje med, det er bare sådan det er.

Andre artikler om graviditet

Andre artikler, der kunne have din interesse

Ditte Bach, jordemoder
Ditte Bach (1972) har arbejdet som jordemoder, siden hun blev uddannet i 2003. I 2009 startede hun og Charlotte Utzon Det Private Barselshotel i Gentofte og i 2013 Baby Instituttet. Ditte er gift med John og har en pige fra 1997 og en dreng fra 2004.