Progesteron er et hormon, der spiller en rolle i forhold til den kvindelige menstruationscyklus og i forhold til at kunne blive gravid. Det dannes overvejende i æggestokkenes follikler og i det gule legeme (corpus luteum) i æggestokkene. Hos gravide dannes det også i moderkagen
Progesteron og den kvindelige menstruationscyklus
Progesterons vigtigste funktion er sammen med østradiol at stimulere livmoderens slimhinde (endometriet) til at blive modtagelig for, at det befrugtede æg kan sætte sig fast (implantationen). Det gør med andre ord livmoderen klar til at modtage det befrugtede æg, så det overhovedet er en mulighed, at det befrugtede æg kan vokse sig ind i livmoderens slimhinde, og man kan blive gravid.
Progesteronværdierne stiger i en kvindekrop efter hver eneste ægløsning. Progesterondannelsen stimuleres og reguleres primært af det ægløsende hormon (LH). Progesteron stiger frem til en uge før menstruation, hvorefter niveauerne falder til normale igen – hvis man altså ikke er gravid!
Det er blandt andet påvirkningen af progesteron, der gør, at mange kvinder oplever brystspændinger op til menstruationen.
Måling er progesteron
Måling af progesteron bruges primært til at vurdere funktionen af det gule legeme ved menstruationsforstyrrelser eller udredning for infertilitet. Man måler med en blodprøve progesteron i blodet.
Progesteron værdier hos gravide i den fødedygtige alder:
- Progesteron op til ægløsningen: 0,4 – 5 nmol/l
- Progesteron EFTER ægløsningen: 20 – 100 nmol/l
Progesteron i graviditeten
Når man er gravid vil progesteron stige. Først fra det gule legeme, der producerer hormonet og senere i graviditeten fra placenta, moderkagen, der også producerer hormonet.
Progesteron hos gravide:
- Progesteronniveauet hos gravide er 30-750 nmol/l
- Progesteronniveauet stiger frem mod terminen
I graviditeten udvikles og øges mælkekirtelvævet, mælkegangene og blodforsyningen til brysterne – blandet andet under den hormonelle påvirkning af progesteron.
De høje niveauer af progesteron forhindrer (sammen med relaxin) livmoderen i at lave for mange og for kraftige sammentrækninger i graviditeten. Det mindsker risikoen for at føde for tidligt ved, at de afslapper den glatte muskulatur i kroppen.
Hvilke gener progesteron kan give i graviditeten
De fleste gravide har meget ømme bryster og brystvorter i kortere eller længere perioder i graviditeten grundet udviklingen af mælkekirtelvæv, mælkegange og etablering af blodforsyninger til brysterne. Alt det sker, så brysterne er klar til at etablere en mælkeproduktion til barnet ved ankomst til verden.
En af bivirkningerne, ved at progesteron og relaxin afslapper den glatte muskulatur, er, at lukkemusklen til mavesækken også bliver mere afslappet. Når det sker, har man lettere ved at få halsbrand og sure opstød, hvilket mange gravide derfor er plaget af – især sidst i graviditeten.
En anden bivirkning er, at det er med til at give vand i kroppen. Vand i kroppen kan blandt andet komme af den øget mængde progesteron, der giver ineffektive veneklapper og reducerer tilbagestrømningen af blod til hjertet.
De høje progesteronniveauer i graviditeten er også grunden til den øgede risiko for åreknuder, når man er gravid.
Progesteron giver en øget sexlyst
Nogle kvinder oplever en øget sexlyst omkring ægløsningen. Det skyldes formentlige stigningen i progesteron. Dette er hensigtsmæssigt fra naturens side, idet en hyppig frekvens af samleje vil øge chancen for at opnå graviditet.
Mange gravide oplever også en øget sexløst i graviditeten – i hvert fald når kvalmen og trætheden mindskes mod udgangen af 1. trimester. Man mener, at den øgede sexlyst på grund af det høje progesteronniveau er årsag til en øgning i dopaminniveauerne (og lave prolaktinniveauerne). Altså mere sex, giver mere dopamin. Dopamin er hjernens belønningssystem og giver en god og rar fornemmelse i kroppen.
Progesteron holder mælkeproduktionen i skak
Når barnet kommer til verden, vil han eller hun have brug for brystmælk. Det gælder både for babyer, der kommer 2, 4 eller 6 uger før terminsdatoen og for babyer, der kommer 1 eller 2 uger efter terminsdatoen. Hvis man “skulle være helt klar” til babys ankomst, ville det betyde, at den gravide skulle gå med mælkespændte bryster, dryppende med mælk fra den uge, hvor ens baby kunne risikere at fødes (og overleve) og frem til langt efter terminen. Det vil ud over at være meget upraktisk også give risiko for ømme bryster, mælkeknuder og brystbetændelse allerede før ens barnets ankomst.
I midten af graviditeten begynder brystet at danne mælk til barnet, men mælkeproduktionen holdes i skak af blandt andet progesteron. På den måde er alt klar til barnets, men sættes først rigtigt i gang, når progesteronniveauerne falder.
De høje værdier af progesteron i graviditeten forhindrer virkningen af det mælkeproducerende hormon prolaktin og hindrer mælkedannelsen.
Faldet i progesteron sker, når moderkagen fødes (efter barnet), og dens produktion af progesteron stopper. Det vil tage lidt tid for kroppen at falde i progesteron, og det vil ske gradvist i dagene efter fødslen. Når det sker, vil mælken løbe til.
- Faldet i progesteron øger virkningen af det mælkeproducerende hormon prolaktin
- Faldet i progesteron gør, at mælkedannelsen går i gang.
Progesteron hos nyfødte
Fordi en baby kommer inde fra livmoderen (moderens krop), der har højere progesteronniveauer i graviditeten, kan der også ses højere progesteronniveauer hos nyfødte. Det har ingen betydning og er ikke noget, man tager prøver for eller holder øje med, det er bare sådan, det er.
Andre artikler om fertilitet
- Bliv klogere på østrogen – det kvindelige kønshormon
- Læs om HCG også kaldet graviditetshormonet
- Graviditet udenfor livmoderen, hvad er det?
- Bliv klogere på ægløsningen
- Læs om IVF-behandling ved ufrivillig barnløshed
