Hvis man har problemer med at få mælken til at løbe, kan en næsespray med syntocinon være en hjælp. Syntocinon er kunstigt fremstillet oxytocin, og oxytocin er det hormon, der står for at mælken løber ud af brysterne.
Oxytocin næsespray virker ved at få mælkekirtlerne til at trække sig sammen, således at mælken sendes fra den enkelte mælkekirtel og videre ud i mælkegangene – der sætte gang i nedløbsrefleksen.
Næsespray med oxytocin / syntocinon har altså til formål at hjælpe barnet til at få mere mælk i maven – eller nok mælk i maven. Der vil sjældent være tale om et mirakel af mælk, men et ekstra skud mælk eller to, der kan være afgørende for at få nok og kunne tage på, og som din baby ikke skal arbejde særligt for at få.
Hvad bruges oxytocin næsespray / syntocinon næsespray til?
Oxytocin som næsespray kan bruges til lindring af brystspændinger hos ammende kvinder – hvilket vil sige, at du har rigeligt med mælk, men problemer med at få brystet til at tømme sig.
Herudover kan den bruges til at give nedløbsrefleks eller forstærke nedløbsrefleksen.
Hvad kan ocytocin næsespray IKKE bruges til?
Det er blevet mere udbredt at bruge oxytocin næsespray, og vi ser at nogle kvinder tror (eller håber), at de kan løse eksempelvis for lille mælkeproduktion med næsespray eller at næsesprayen kan kompensere for en dårlig teknik ved brystet, det kan den ikke.
Oxytocin næsespray skaber eller forstærker nedløbsrefleksen. Man skal derfor have godt med mælk, men problemer med at få mælken ud af brystet for at få god glæde af oxytocin næsespray.
Der er vores erfaring at næsesprayen ikke hjælper, før der er skabt et godt flow i brystet (den kan altså ikke få råmælken ud af brystet og heller ikke hvis mælken har pakket sig).
Hvordan får jeg fat i oxytocin næsespray?
Tænker du, at du oxytocin næsespray kunne hjælpe dig, skal du have fat på din egen læge, da næsesprayen skal ordineres af en læge. OBS den er on and off i restordre, og kan så i længere perioder ikke fåes.
Hvordan bruges oxytocin næsespray i praksis?
Inden sprayen anvendes kan næsen med fordel pudses.
Herefter tages 1 pust (svarer til 6,7 mikrogram) ca. 5 min før amningen påbegyndes. På den måde vil syntocinonen virke, når du begynder at amme. Kan du ikke nå det, så taget du den bare lige inden du putter din baby til brystet.
Hvordan ved jeg om oxcytocin næsespray virker
Hvis oxytocin næsespray virker for dig (og din baby), vil du kunne høre, at din baby synker mere ved brystet, når du bruger oxytocin næsesprayen, end når du ikke bruger den. Det vil ofte være i starten af amningen.
Hvis den ekstra mælk din baby får, med hjælp fra oxytocin næsesprayen, er nok til at din baby holder sin vægtkurve, så har oxytocin næsesprayen løst dit problem.
Hvad jeg selv kan gøre for min amning
Hvis du sidder og tænker at en oxytocin næsespray er lige noget for dig, så har du brug for hjælp til din amning. Vi vil gerne hjælpe dig med at vurdere situationen og hjælpe dig til at optimere din babys teknik ved brystet. Din baby vil med en bedre teknik kunne stimulere mælkeproduktionen bedre og tømme brystet bedre.
- Du kan booke online sparing eller en ammekonsultation her ⇒
- Du kan læse om vores ammevejledning her ⇒
- Du kan købe vores Online ammekursus her =>
- Du kan købe vores Ammebog; Effektiv Smertefri Amning her =>
Andre artikler om amning
- Hyppige amninger?
- Alkohol, når du ammer. Hvordan med det?
- Hvorfor amme i forskellige stillinger?
- Viden om Raynauds Syndrom i brystvorterne
- Viden om svamp på brystvorterne?