I forbindelse med Smerte Eksperimentet #smertepådr3 fik vi denne søde kommentar på vores facebook:

“Jordemoderen er simpelthen så god…så rolig og sikker…bare hun også skulle med til min forestående fødsel. Når man læser om forskellige vejrtrækningsteknikker anbefaler mange, at man skal trække vejret overfladisk, da smerten skulle være mindre. Hvad tænker I om det?”

Lad det være sagt: vi er IKKE til overfladiske vejrtrækningsteknikker, og det er der faktisk ret mange jordemoderfaglige grunde til. Men først lidt om vejrtrækningsteknikker generelt.

Alle vejrtrækningsteknikker vil lindre fødselssmerten

Sandheden er at alle vejrtrækningsteknikker vil lindre fødselssmerten.

Når hjernen pludselig skal tænke og fokusere på vejrtrækningen, vil en mindre del af hjernen nemlig kunne modtage smerteimpulser og derved vil vejrtrækningsteknikken have en smertelindrende effekt.

Vores jordemoderfaglige vurdering af populær vejrtrækningsteknik, der består af overfladisk vejrtrækning under veerne og dyb vejrtrækning mellem veerne

Den overfladiske vejrtrækning vil gøre mindre ondt end den dybe, hvis den kombineres med perfekt afslapning i alle kroppens muskler. Her er det nemlig kun livmoderen, der arbejder og trykker på det, der skal åbne sig. Når man trækker vejret dybt og puster ud på veerne, ligger bugpressen og mavemusklerne et ekstra tryk på toppen af livmoderen og hjælper med. På den måde vil hver ve have et kraftigere tryk ned på det, der skal åbne sig. Når kun livmoderen arbejder vil trykket være mindre, men der skal flere veer til for at kunne føde. Du vil altså have ondt i længere tid.

Den forlænget tid, de fleste fødsler med hel eller delvis overfladisk vejrtrækning vil tage, vil nogle fødende opleve som fin og andre fødende som unødig, udtrættende og uoverskuelig og det samme gælder barnet i livmoderen.

Hvis man kun dele af fødslen har overfladisk vejrtrækning (som en hund på en varm sommerdag) og dele af fødslen dyb vejrtrækning vil man noget af tiden have dårlig iltning og noget af tiden kompensere herfor.

Det er en naturlig del af en fødslen, at veerne (når livmoderen trækker sig sammen) mere eller mindre begrænser det normale flow af blod og ilt, der er til moderkagen og dermed til barnet. Når man oven i hatten trækker vejret overfladisk under veerne vil barnet yderligere begrænses i ilt her. Når ve-pausen så kommer vil man ved en dyb vejrtrækning forsøge at kompensere for den iltbegrænsning, der har været.

Det vil få en enten eller fødsel:

Årsagen er, at hvis moderkagens flow er påvirket under veerne, eller hvis ve-pauserne er korte, eller hvis veerne er lange, eller hvis fødslen tager lang tid, så vil moderens krop blive et iltfattigt miljø for barnet i livmoderen, fordi der ikke er tid til at kompensere for den overfladiske vejrtrækning.

Overfladisk vejrtrækning under fødslen påvirker barnet i livmoderen

På CTG-kurven vil man, hos så godt som alle fødende, der hyperventilerer se, at hjertelyden er påvirket på en måde, der viser, at barnet i maven synes, det er hårdt at være i moderens krop. Barnets adgang til ilt ikke er optimal.

Hvis man, som jordemoder, guider kvinden til at få kontrol over sin vejrtækning – at vejret trækkes dybt helt ned til barnet i livmoderen, vil man på CTG kurven (hjertelydskurven) inden for kort tid, med en dyb vejrtrækning, se, at hjertelydskurven hos barnet bliver markant bedre. Det betyder, at barnet nu får mere ilt.

Overfladisk vejrtrækning og spændte muskler under fødslen holder på din baby

En anden ulempe ved den overfladiske vejrtækning er, at man trækker vejret helt oppe i den øverste del af kroppen og ikke ned i maveregionen. Det er derfor normalt med en overfladisk vejrtrækning af spænde op i musklerne i kroppen – og særligt den nederste del af kroppen er slet ikke i bevægelse (den stivner).

En overfladisk vejrtrækning og muskler der spænder op vil ALTID gøre mere ondt.

Faktum er jo mere afslappede musklerne er, jo mere du slapper af og giver slip, jo hurtigere vil livmoderen kunne åbne sig og kroppen kunne føde.

Med en overfladisk vejrtrækning vil de fleste spænde i musklerne, holde på barnet – altså arbejde modsatrettet fødselsprocessen – og jo længere tid vil fødslen tage.

Overfladisk vejrtrækning som reaktion på stress hæmmer fødeveerne

Når man er stresset eller bange gør kroppen sig klar til kamp eller flugt. Kroppen danner adrenalin, blodet strømmer til de store muskler, som spændes, pulsen stiger og vejrtrækningen bliver hurtig (hyperventilerende).

Adrenalin, der er et stresshormon, hæmmer oxytocinhormonerne. Oxytocin er det hormon, der laver veer. Man ser derfor ofte hos kvinder, der er meget stresset (har ondt og hyperventilerer), at de har dårlige fødeveer. De har altså veer der gør ondt, men ikke åbner livmoderhalsen særligt effektivt. Her vil fødslen blive langtrukken og evt. med vestimulerende drop, foruden måske også en påvirket hjertelyd hos barnet.

Dyb vejrtrækningsteknik under fødslen

En dyb vejrtrækning under fødslen er, når man trækker vejret dybt ind og puster helt ud LANGSOMT. En dyb vejrtrækning under fødslen har flere fordele;

1) En dyb vejrtrækning vil, som alle andre vejrtrækningsteknikker, virke smertelindrende under fødslen.

2) En dyb vejrtrækning vil være mere rig på ilt, som babyer i livmoderen jo elsker, især under veerne hvor livet i livmoderen kan være hårdt.

3) En dyb vejrtrækning vil udmærke sig ved holde stresshormonerne i skak, og derved sikrer, at veerne ikke hæmmes eller bliver ineffektive.

4) En dyb vejrtrækning går helt ned i maven, helt ned i bunden af livmoderen (til lige over skambenet). På den måde vil mavemusklerne og bugpressen hjælpe til både på indåndingen og på udåndingen.

Dyb vejrtrækningteknik med et tvist

Den vejrtrækningteknik, vi underviser i med vores fødsel i kontrol, er en dyb vejrtrækning, men med et tvist. Vores vejrtrækningsteknik har alle den dybe vejrtræknings fordele , men virker endnu bedre, fordi den øger mængden af endofiner i kroppen (kroppens naturlige smertelindring).

Vi ved ganske lidt om, hvordan barnet i livmoderen mærker det at blive født, ud over hvad vi kan tolke ud fra CTG-kurven. Man ved dog, at et højere endofin niveau i kroppen på moderen også giver smertelindring til barnet i livmoderen – og det ser vi som en stor fordel.

Og nej, det var ikke den #thomasskov og #emilthorup fik adgang til i Smerte Eksperimentet #smertepådr3  –  det ville jo være snyd.