Øjnene er en af de vigtigste måder vi uden ord kan have kontakt og samhørighed med et andet menneske på. For en nyfødt baby kan øjenkontakt være som en helt tivoli-forlystelse eller lidt overvældende, hvor et ældre barn er mere vant til øjenkontakt.
En baby tiltrækker os med sine øjne
En baby har hele tiden en smule større pupiller (det sorte midt i øjet) end normalt. Store pupiller er et signal om, at vi kan lide noget. De fleste kan lide babyer, fordi de appelerer til os, ved med deres store pupiller, at sende et budskab om, at de kan lide os.
De fleste babyer er desuden født med gråblå øjne, der næsten virker som en stor pupil og øger tiltrækningseffekten endnu mere. Et smart træk fra naturens side, at nyfødte og babyer tiltrækker voksne, i den tid de selv har allermest brug for beskyttelse og omsorg.
Pupillen responderer på følelser, når vi har øjenkontakt
Pupillen åbner og lukker sig alt efter, hvor meget lys, der skal ind i øjet. I dæmpet belysning er pupillen stor og i skarpt lys er den lille. Men pupillen kan også kommunikere med vores omverden, for ud over lys reagerer den på følelser.
Når vi ser noget behageligt, udvider pupillen sig og hvis vi ser noget frastødende trækker pupillen sig sammen.
Når en baby ser et menneske, han eller hun holder af, udvides pupillerne yderligere og den forældre, der kan rumme kærlighedsbudskabet vil fyldes med kærlighed og sende kærlighed tilbage til barnet – ved at udvide sine pupiller. Eller i omvendt rækkefølge.
Øjenkontakt med en baby
En baby kan have øjenkontakt med andre helt fra fødslen – og de fleste babyer vil det gerne. Mange nyfødte har dog brug for at alle basale behov er dækket, før de kan overskue øjenkontakten. Når barnet bliver ældre vil han eller hun sagtens kunne rumme øjenkontakt, selvom han eller hun måske er lidt sulten eller træt.
For en baby, der kommer fra livmoderen, er øjenkontakt meget intimt og ophidsende – måske næsten overvældende eller at sammenligne med en hel tivoli-forlystelse. En ældre baby vil bedre og bedre kunne rumme øjenkontakten – også i længere og længere tid.
Øjenkontakt har indbygget pauser
Det er normalt, at en baby efter nogen tid vil afbryde øjenkontakten – se væk. Det vil være, når din baby er blevet for opstemt af kontakten, og har brug for at trække sig væk (med øjenene) for at blive følelsesmæssigt reguleret ned igen.
Det er vigtigt at respektere, at en baby ser væk, da det er den eneste måde en baby kan trække sig væk fra kontakten. Husk på at øjenkontakt er meget intimt, og noget vi mennesker skal vende os til. Du kan også selv opleve behov for at trække dig fra andre menneskers kontakt.
Min baby vil ikke have øjenkontakt – undgår øjenkontakt
Hvis din baby næsten ikke ønsker øjenkontakt, skal du overveje, om der er noget du kan gøre. Det vil ofte være noget helt basalt, der ikke fungerer så godt, forstået på den måde, at en baby kan trække sig ind i sig selv, hvis livet virker svært eller uoverskueligt. Det kan være for lidt mad, for lidt søvn eller smerte og ubehag.
Er alt fint, plejer øjenkontakten at komme. Træn med din baby, når dit barn er mæt og i godt humør. Er du bekymret for den manglende øjenkontakt, så tal med din sundhedsplejerske om det.
Andre artikler om babyer
- Sover min baby nok?
- Hvor meget skal en baby tage på i vægt om ugen?
- Hjernens udvikling – det afgørende første leveår
- Viden om gylp
- Viden om afførinng hos baby
