Neuralrøret er den del af det lille foster, som skal udvikle sig til hjerne og rygmarv. Neuralrøret lukker sig i løbet af det første trimester, mere præcist 22-29 dage efter befrugtningen (fosteralder).
Foster i helt tidligt fosterstadie (dag 22-23 efter befrugtningen), hvor neuralrøret lukker sig:
Du kan her se dannelsen – lukningen – af neuralrøret:
Når denne lukning er mangelfuld, opstår neuralrørsdefekt. Neuralrørsdefekt er altså en medfødt misdannelse. Den kan opstå af flere årsager, blandt andet mangel på folinsyre (vitamin B9), genetiske sygdomme samt visse former for medicinpåvirkning i fostertilstanden.
En mangelfuld lukning af neuralrøret
Det er forskelligt, hvor på rygsøjlen neuralrørsdefekten opstår. Ligesom defekten kan være af større eller mindre grad.
Neuralrørsdefekt er en meget kritisk tilstand med risiko for lammelser, manglende blærekontrol, fejlstillinger af ben og fødder, vand i hovedet (hydrocefalus) og mental retardering. Risikoen er helt afhængigt af defektens størrelse og placering. Ved de alvorligste grader af neuralrørsdefekt skal barnet opereres hurtigt efter fødslen
Hvad er risikoen for at et foster får en neuralrørsdefekt
I Danmark er risikoen for neuralrørsdefekt lille. Der fødes kun ca. 1,4 barn pr 1000, der har en eller anden form for neuralrørsdefekt, altså kun omkring 20 børn om året fødes med neuralrørsdefekt.
Hvem er i særlig risiko for at få et barn med neuralrørsdefekt?
Man er i øget risiko for at ens foster får en neuralrørsdeffekt hvis:
- man tager epilepsimedicin.
- man lider af en kronisk tarmsygdom
- man har sukkersyge
- hvis man som tidligere har haft en graviditet, hvor barnet havde neuralrørsdefekt
- Hvis man har tilfælde af neuralrørsdefekt i familien
Hvordan jeg forebygger at min baby får neuralrørsdefekt?
Sundhedsstyrelsen anbefaler et tilskud af folinsyre 3 måneder før graviditetens start og i de 3 første måneder af graviditeten, da det er den bedste måde at forebygge neuralrørsdefekt.
Hvis du er i særlig risiko for neuralrørsdefekt, og du ønsker graviditet, skal du tage et større tilskud af folinsyre. Du kan læse om tilskud af folinsyre ved af følge linket om folinsyre.
Andre artikler om fertilitet
- Viden om alkohol og fertilitet
- Kan man bestemmet barnets køn?
- Læs om befrugtningen!
- Blommesækken, hvad er det?
- Viden om menneskets DNA